Annonce
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce
Annonce
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mathiesen imponerer i Vuelta-enkeltstart

Skjern Håndbold For abonnenter

Cichosz bragede sammen med de tidligere holdkammerater: - Vi fik gået godt til hinanden

Erhverv

Masser af tilbud på nettet

Debat

Debat: Piger er pressede i gymnasiet. Unge mistrives – vi skal gøre endnu mere

For nylig offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en rapport, der viser, at hver tredje elev i gymnasiet på et tidspunkt har overvejet at droppe ud. Undersøgelsen viser også, at næsten 70 procent af pigerne og knap 50 procent af drengene føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede. Det er triste tal, som kalder på handling. Man kan jo spørge sig selv, hvad der mon ligger til grund for det pres, vores unge føler, at der hviler på deres skuldre. Hånden på hjertet, så tror jeg ikke, at der er et enkelt svar. Mit bedste bud er et udpræget fokus på karakterer, 12-tals-pigerne kender vi jo alle sammen, og på altid at skulle vise sig fra sin bedste side på de sociale medier. Jeg er mor til tre børn, som er vokset op i en tid, hvor sociale medier fylder rigtig meget. Jeg har gennem årene mødt mange søde unge drenge og piger med sunde alsidige interesser. Men det er også helt tydeligt, at de unge engang imellem glemmer, at livet leves blandt rigtige mennesker og ens succes ikke er lig med antal likes på et Facebook-opslag, og selvværd ikke er noget, man kan downloade fra cyberspace. For os forældre, der er rundet af andre traditioner og kulturer end de digitale, kan det være svært helt at forstå, hvad der er på spil, når de unge uploader et foto fra stranden, fra café-brunchen eller fra nattelivet. Der ligger en stor og vigtig opgave foran os alle med at få fortalt, lært og ikke mindst vist de unge, at livet ikke altid er et glansbillede. At livet byder på både op og nedture – og turen ned og vejen tilbage – er en del af livets cyklus, som bidrager til, at vi hver især bliver mere robuste eller livsduelige. Selvfølgelig har vi politikere også et ansvar for at sikre de unge de bedste rammer, når potentialet skal udfoldes og den enkelte blomstre. Jeg så gerne, at vi fik justeret skolernes karaktersystem, så fokus flyttes til andet og mere end blot et tal. Ligesom jeg gerne så, at vi blev endnu bedre til at give de små tegn på mistrivsel større opmærksomhed og reagerede hurtigere. Vi har allerede sikret økonomi til en styrket tidlig indsats gennem PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunerne. Men det er et langt sejt træk at ændre på vores vaner og opmærksomhedspunkter. Om kort tid fremlægger regeringen sit forslag til en ny finanslov. Jeg håber, at der her vil være et markant økonomisk fokus på vores unge, så vi kan sikre det løft af indsatsen, der er nødvendigt. Vi er på vej, men langt fra i mål.