Annonce
Leder For abonnenter

Der er krummer i pigerne
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Tak for mad, landmand

Min vej til og fra arbejde går forbi ret meget landbrugsjord. Både dyrket jord og marker med kvæg, får og svin. Sådan er det i Nordvestjylland. Her er maden lige uden for døren, og vi kan alle følge med i, hvordan landmandens arbejde i løbet af året foregår. Selv nyder jeg at følge med i markernes skiftende udseende. I perioder synes der at være sket en synlig udvikling fra den ene dag til den anden. Den største fornøjelse for mig finder sted i foråret. Det er bekræftende at se, hvordan de golde marker forvandles til sorte flader, som bare emmer af potentiale for derefter at bekende kulør i forskellige nuancer af grøn og afsløre årets afgrøde. Jeg ved meget lidt om landbrug, og jeg har heller ingen tæt forbindelse til erhvervet. Men jeg har den største respekt for de mennesker, som har evnen til at trylle gode og sunde fødevarer frem af den sorte muld. Uden dem ville vi være på den. Jeg ville i hvert flad. Mine ambitioner om at være selvforsynende med det basale fra grøntafdelingen kan villagrundens køkkenhave ikke helt leve op til. På trods af en solid investering i nyt drivhus, bekvemme og overskuelige højbede og en fokuseret indsats for at skelne ukrudt fra spinat, er og bliver mine "marker" et hyggeprojekt. Det er dybt demotiverende at regne på kiloprisen for mine hjemmedyrkede grøntsager. Så det lader jeg være med. Jeg trøster mig med, at jeg forhåbentlig kan blive dygtigere og få lidt mere ud af anstrengelserne med årene. Jeg kan jo se, at andre er dygtigere end jeg, så der er måske håb. Men investeringen i køkkenhaven bliver næppe tjent hjem igen. Det er naturligvis heller ikke formålet. Det er helt fint, at jeg har en lille ekstra udgift for at kunne spise mine helt egne grøntsager. For landmændene går den slags naturligvis ikke. De har investeret adskillige millioner i et moderne landbrug, og den slags skal forrentes. Hver dag skal de sørge for, at deres arbejde med dyr og afgrøder kaster noget af sig - og gerne nok til at polstre økonomien, så den kan modstå svære tider med lave afregninger eller dårligt vejr. I denne sommer har vejret opført sig mere "landbrugsvenlig" end det var tilfældet i den rekordtørre sommer i 2018. Men det lunefulde danske vejr er og bliver en evig stressfaktor, når man driver et landbrug. Det er en naturlig præmis, og derfor skal vi naturligvis heller ikke have ondt af landbruget over det vilkår. Men der er mange andre ubekendte for erhvervet. I tider, hvor klimaet og miljøet er højeste dagsorden peger mange fingre mod landbruget. Og en ændret lovgivning kan få store konsekvenser for de investeringer, der er foretaget inden for erhvervet. Måske er det netop erfaringerne med det omskiftelige vejr, som ruster landmændene til at håndtere en konstant risiko for ændringer i grundpræmisserne. Selvfølgelig er det vigtigt, at dansk landbrug er så bæredygtigt og miljøvenligt som overhovedet muligt. Men det er også vigtigt, at erhvervet stadig kan leve godt og konkurrere med andre landes produktion. Ikke mindst på kvaliteten. Vi stiller store krav til vores fødevarer, og de fleste af os foretrækker at købe danske varer, når det er muligt. Og i den sammenhæng er det rart, at disse i rigtig mange tilfælde også er de bedste på hylderne i supermarkedet. Og faktisk er det lige dér, vi som forbrugere helt selv bestemmer, hvilket landbrug, vi ønsker os i Danmark i fremtiden. Vi afgør det med vores indkøb. Selv hvis jeg skulle blive dansk mester i køkkenhave, kommer jeg stadig til at støtte det danske landbrug. Villahaven tillader trods alt hverken baconproduktion eller malkekvæg.
Læserbrev

Mad. Mere end frugt i salaten

Debat: Rema 1000 har en superdejlig frugtsalat, som alle synes godt om, da den for det meste er udsolgt. Jeg sad og nød den i aftes, da der fremkom en og anden tingest, som ikke burde være i frugtsalaten. Et langt instrument, der mindede om et stykke træ. Hvad nu hvis et barn spiser af frugtsalaten og får sådan noget galt i halsen? Kære Rema 1000, kan det være meningen?

Tophistorier

Seneste nyt

Annonce
Søndag For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Måske er jeg ligusterfascist

Forleden kørte jeg forbi en nyklippet hæk i Holstebro. Det var en liguster i et villakvarter, og hækken var så pænt og ordentligt trimmet, at enhver gartner ville have været stolt over resultatet. Det var dog ikke de snorlige kanter og den tætte trimning, der fik mig til at huske den. Det gjorde toppen. For toppen var klippet præcis ind til midten af hækkens bredde. Herfra strittede årets nye skud stadig lystigt i vejret. Naboen havde endnu ikke klippet sin del. Det var aldrig sket i Idom, men det vender vi tilbage til. Jeg kigger ganske ofte på folks hække. Både med misundelse og beundring, når en hæk står tæt og flot og klippet på den helt rigtige måde. Det vidner om orden. Min egen hæk er en anden sag. For nogle år siden blæste den omkuld i en storm, og den er generelt ret skravlet. Men i skrivende stund er den grøn, frodig og ovenikøbet velduftende fra de mange blomster. Jeg har nemlig ikke klippet den endnu. Jeg er modstander af det gamle mantra om, at hækken skal klippes før sankthans. Dels er det langt sundere for en liguster at blive klippet efter blomstringen, hvilket også er til gavn for bierne. Dels er min hæk fyldt med fuglereder, og de skal have fred. Og så slipper jeg måske for at klippe den to gange samme sommer, hvis jeg venter længe nok med første klipning. Det er vist det, der på moderne dansk hedder en win-win-situation. Alligevel må jeg indrømme, at den uklippede liguster ikke er køn i sammenligning med nabolagets øvrige - fint tilsnittede - artsfæller. Derfor glæder jeg mig også til at få den klippet. Og måske bliver det i denne weekend. Det afhænger af vejret. Og hvorfor så alle de ord om hække? Jo. Jeg har ikke mindre end to elektriske hækkeklippere. Jeg bruger kun den ene. Og kun en dag om året - forhåbentligt. Sådan er vi nok mange villaejere, der har det. Vi har et stykke værktøj til det ene og til det andet. Nødvendige værktøjer i situationen, men næppe noget vi har behov for at have til rådighed 365 dage om året. Det tænker jeg på, hver gang jeg klipper min hæk. Og jeg tænkte på det, da jeg læste dagens historie om fællesskab og dele-lyst i Idom-Råsted. Hvis du ikke allerede har læst den, så skal du tage at gøre det. Det er inspirerende at høre om, hvordan det lille lokalsamfund blomstrer - båret af frivillighed, delekultur og lyst til at hjælpe hinanden. Det er her, vi vender tilbage til den halvt klippede hæk i Holstebro. Sådan en findes måske et sted i Idom, men efter at have læst om de mange initiativer og lysten til fællesskabet i landsbyen, har jeg alvorligt talt svært ved at forestille mig den villaejer, som med millimeters nøjagtighed efterlader arbejdet til naboen, når man nu alligevel er i gang med at trimme toppen. Hækken i Holstebro bliver et billede på alt det modsatte af fællesskab. Et billede på at være sig selv nok. Jeg vil faktisk også helst være mig selv på min egen matrikel. Jeg har det rigtig godt med at kunne lukke døren og trække mig tilbage. Og jeg har det rigtig godt med at kunne disponere frit over alt fra højtryksrenser til kompressor - og hækkeklippere. Men jeg bliver alligevel opløftet og inspireret, når jeg hører om initiativerne i Idom. Og jeg tror helt oprigtigt på, at "fælles-skaberne" i Idom-Råsted har fat i den lange ende. Hvis landsbysamfundene skal overleve, er det nødvendigt at fokusere på de styrker, et lille lokalsamfund har. Der er udfordringer og besværligheder nok ved at bo lidt væk fra myndigheder, sygehuse, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Men hvis man er heldig, er der fordele, som langt opvejer generne.
Leder For abonnenter

Det vanskelige kompromis
Leder For abonnenter

Ingen straf vil gøre det ugjort

I går faldt der ved retten i Holstebro dom i en ekstremt ubehagelig sag om bortførsel og voldtægt af en blot ni-årig pige fra Vinderup. Sagen er både ækel og skræmmende, og som resultat deraf vækker den naturligvis stærke følelser. Gerningsmanden blev idømt forvaring og slippes med andre ord ikke ud igen, før han vurderes ikke længere at udgøre en fare for samfundet. I bagklogskabens lys skulle han have haft den straf langt tidligere. Manden er nemlig i forvejen blandt andet dømt for voldtægt af et barn. Den type sager fører ofte til debat om retsfølelsen og den korrekte strafudmåling. For hvilken straf er egentlig streng nok i denne sammenhæng? Næppe nogen, og derfor handler det mere om at beskytte os alle mod gerningsmanden end om at straffe. Ved anholdelsen sidste år kom det frem, at han i forvejen var dømt for en lignende forbrydelse, og det førte til, at brugere på facebook prompte offentliggjorde hans navn. Derpå væltede trusler og eder ned over ham i en sådan grad, at politiet advarede folk om, at de risikerede at blive retsforfulgt for deres udsagn. Mens vi har fulgt sagen og skrevet om forløbet, har det også været nødvendigt at slette flere af de kommentarer, artiklerne har medført på vores netudgave og på facebook. Vi vil gerne have debat, men den skal være sober og på den rigtige side af loven. Det er helt i orden at udtrykke vrede og foragt, men trusler - direkte eller indirekte - skal ikke være en del af debatten. Der er ingen tvivl om, at det er et monster, som domsmandsretten i går besluttede at fjerne fra samfundet. Og der er ingen tvivl om, at ethvert vredesudbrud over mandens handlinger er forståeligt og helt på sin plads. Men inden du sætter dig til tasterne og lader hele verden vide, at du også er vred, så husk på, at du ikke er alene med den følelse. Den har vi alle. Derfor er det heller ikke nødvendigt at risikere en sag om trusler eller måske ligefrem en straf for at give udtryk for disse følelser. Den dømte er på ingen måde det værd. Diskutér hellere, hvad der skal til for at undgå lignende sager.
Læserbrev

Erhverv. Tak for indsatsen, kære kommuner
Læserbrev

Miljø. Landmanden får skylden for, hvad krabberne æder

Debat: Folk og fæ – fiskere og ja, også forskere fra DTU – kan se, at krabberne vinder frem langs de danske kyster. Mine børn har det sjovt med at fange dem. Sandheden er dog, at krabberne ikke er velkomne i det omfang, vi ser dem i dag. Inden krabberne lander i legespanden, har de nemlig mæsket sig i ålegræs – og her starter alvoren: Ålegræs er den helt afgørende faglige og juridiske indikator for, om vores kystvande har det godt. Forskere, biologer og mangt en politiker har i snart 30 år tvunget landbrugets gødningsforbrug i knæ, fordi der mangler ålegræs. Det har kostet landmandsfamilier deres levebrød – og svimlende milliardbeløb, der kunne være brugt til skoler og hospitaler. Nuvel, vi skal kigge fremad. De danske vandplaner er under revision, og forskerne sætter igen lup på det danske vandmiljø – nu kommer krabberne vel på dagsordenen? Næ. Nej. Jeg er med i nogle af de maskinrum, der arbejder med de kommende vandplaner. Det er som om, at ministeriet og videnskaben foretrækker komplicerede sammenhænge, der kan løses bag skrivebordet med Excelark og avanceret statistik, hvor der i virkeligheden er brug for fiskenet og konkret handling! Der er foreløbig ingen undersøgelser af krabberne – man foretrækker i stedet mere eksotiske studier af mikroplast, pesticider, biocider og minsandten også stillehavsøsters. Ovre på den anden side af ”dammen” i USA dyrker man ålegræs. Det vokser, det breder sig betydeligt, og det renser vandet. Det er lyksaligt. En opfordring herfra til myndigheder og videnskab i Danmark: Jagt krabberne – ikke landmændene!
Læserbrev

Samfund. Landsforeningen af paradokser
Leder For abonnenter

Det er et forsøg værd

Kollektiv transport er som bekendt en vanskelig sag, nå der er tale om tyndt befolkede områder. For få mener at have brug for det, og det betyder, der er for få til at benytte og betale for, at der er et velfungerende net af busser med mere, så det også er praktisk at benytte sig af den offentlige transport. De fleste, der bosætter sig sådanne steder, har erkendt umuligheden af at få en hverdag til at fungere med kollektiv trafik. Her er privatbilismen eneste mulighed. Men det efterlader så ældre og unge i et vakuum, når de ikke kan transportere sig med bil. For de unges forældre kan det være en belastning, som kræver mere end én bil, fordi der er en del taxakørsel. Og for de ældre gør det det vanskeligt at blive boende i det område, man gerne vil blive i, fordi man ikke kan komme til og fra på en ordentlig måde. Nu forsøger man sig så med gratis transport i Lemvig Kommune i et projekt, hvor kommunen og Trafikstyrelsen hver har bevilget 600.000 kroner til en forsøgsordning. Flexbusser hedder det, og det er gratis for passagererne. Billetindtægterne batter nok heller ikke meget i det samlede regnskab, så det er en måde at skaffe flere kunder på. Nogle kunne jo spare benzinen i bilen. Men mange penge er det, der investeres i forsøget, men det er vigtigt, fordi det er en vej til at sikre mindre centralisering, og at der stadig kan holdes liv i landsbyerne. Man kan også sige, at det offentlige investerer store summer i kollektiv trafik på de store byer, så er det også rimeligt, at man forsøger at investere i livet i landsbyerne. Om det bliver en succes? Det må tiden vise. Folk skal vænne sig til, at det ikke er busser, der bare kører. Man skal bestille bussen. Er der ingen, der bestiller, kører bussen ikke, så man kan ikke bare gå hen til et stoppested. Det er der specielt nok nogle ældre, der skal vænne sig til, men mon ikke det går, når man opdager, at så kan man på denne måde komme til lægehuset, den lokale hal, den lokale købmand eller andet. Det er et forsøg værd.
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Fri os for dine selvpromoverende tåbeligheder

I mit tidligere job tilbragte jeg ret mange timer i bilen på vej til og fra arbejde og på vejen mellem forskellige opgaver rundt om i landet. De mange timer kom let til at føles endnu længere, indtil en kollega anbefalede mig at høre lydbøger på farten. Med en god bog i ørerne føltes tiden ikke alene mere overkommelig - jeg fik også en dejlig fornemmelse af at få noget ud af den. I stedet for at spilde fire timer hver dag, kom jeg fire timer nærmere afslutningen af en af de store klassikere, som jeg i alt for mange år havde forsømt at få læst. Jeg har hørt Turgenjev, Tolstoj og Dostojevski på landevejen. Og det har været en fornøjelse. Mellem dem er der også blevet plads til de lidt mere letfordøjelige sager som Stephen King, Jan Guillou og Ken Follett. Og så må jeg indrømme, at jeg har fået en smule hang til de letteste litterære kalorier - dem der gemmer sig i de moderne krimier. Om det er Jesper Steins fortællinger om Axel Steen, Stieg Larsons om Salander og Blomkvist eller Dan Turélls gamle ”mord-serie” betyder ikke så meget. Det er medrivende og underholdende. Og let at fordøje.Selv om jeg ikke har helt så mange timer i bilen længere, har jeg stadig mine lydbøger. For tiden er det netop en krimi, der underholder mig under transporten.Jeg er i gang med fjerde bog i Jens Henrik Jensens serie om jægersoldaten Oxen. Den lyttede jeg til, da jeg kørte på arbejde torsdag morgen. Og hvad har det så med Nordvestjylland i uge 26 at gøre? Ret meget, skulle det vise sig.Uden at afsløre for meget af plottet i bogen kan jeg røbe, at hovedpersonen rammes af ulvefeber. Og i sin iver for at komme ud i den jyske natur og møde det kontroversielle rovdyr, støder han på de stærke følelser, der også i virkelighedens verden følger i dyrets kølvand. Ulven er omdrejningspunkt i bogen, hvor en død ulv og trusler på livet indgår som det mest naturlige. Det lyttede jeg til, mens jeg torsdag på vej på arbejde passerede nyplantede kors med påskriften ”MT RIP 2019” og ”Blod bliver ikke glemt”. De var sammen med hærværk i form af rød maling og lignende budskaber afleveret i Ulfborg i nattens mørke som et aparte bidrag til ulvedebatten. Afsenderen, Storm Balderson - en semikendt debattør/provokatør fra Aalborg - har på ingen måde forsøgt at skjule sin ugerning: Hærværk og trusler har til formål at beskytte det nye kuld ulvehvalpe i Stråsø, som netop i denne uge blev kendt over hele landet.Det hele kunne være taget ud af en krimi. Kors, blodrød maling, økser og noget som mest af alt ligner trusler på livet rettet mod Mourits Troldtoft - den mand, som er dømt for at have skudt og dræbt en ulv mellem Ulfborg og Vind sidste år. Og det hører ærligt talt mere hjemme i fiktionens verden end i Ulfborgs gader. Det er måske nok en effektiv måde at få opmærksomhed på, men det er også komplet tåbeligt. Hærværk og trusler er omtrent lige så dumt som den selvtægt Mourits Troldtoft udøvede, da han løsnede skuddet mod ulven i fjor.Ulven er til evig debat. Og det er kun naturligt. Men lad dog os, der skal leve med den have en fredsommelig og saglig debat om, hvordan den skal håndteres. Der er hverken behov for selvtægt eller selvpromoverende tåbeligheder. Debatten er såmænd betændt nok uden. Og vi må håbe, at hverken Mourits Troldtoft eller Storm Baldorson har ligesindede, derude som får lyst til at eskalere sagen yderligere.Jeg har endnu ikke nået slutningen af bogen. Men jeg gætter på, at det hele ender godt, og skurken får sin straf. Det samme gør Storm Baldorson nok også. Spørgsmålet er så, om det er en begrænset straf for hærværk eller en mere omfattende straf for trusler.
Leder For abonnenter

Slinger på motorvejen
Leder For abonnenter

10 råd til årets studenter

Mens jeg skriver disse linjer, holder en vogn med studenter nedenfor mit vindue på redaktionen. De larmer. De er glade. De er lige nu helt fyldt op med følelsen af at have gennemført noget stort og følelsen af at stå på tærsklen til noget endnu større. Selve livet. De skal selv finde ud af, hvad det skal rumme, men vi er mange, som gerne giver gode råd. Her er ti mere, kære studenter. 1. Få dig et rigtigt liv. Ikke bare et pseudoliv bag skærmen. Instagram, Facebook og Snapchat betyder ikke noget i det store tilbageblik, når du bliver gammel. 2. Vær ambitiøs og stræb efter det gode liv. Og husk at mærke efter, om du er på rette vej. Men pas på med urealistiske idealer og uopnåelige mål. Du er god nok. 3. Pas på naturen, miljøet og klimaet. Men også dig selv. Interesser dig for verden, men drop de store bekymringer og lad ikke frygten for vores fælles fremtid fylde noget som helst. Frygt har aldrig gjort noget godt for nogen. 4. Tag en uddannelse for at lære noget - ikke bare for at blive noget. Og bliv ved med at opsøge viden hele livet. Du er aldrig færdig med at lære nyt. 5. Gør en indsats for at finde noget, du virkelig brænder for at bruge din tid og energi på. Det er måske i virkeligheden det allervigtigste råd. 6. Engager dig i en forening eller et fællesskab. Det giver livet mening, og hvis du er heldig, får du lov at gøre en forskel for andre. 7. Læs en avis engang imellem. Der sker meget mere i verden end det, du ser på de sociale platforme - eller på Netflix. 8. Plej dine venskaber. Du skal være både heldig og energisk for at få bedre venner i livet, end dem du har lige nu. Så pas rigtig godt på dem. 9. Rejs ud. Bo et fremmed sted - måske i udlandet. Sæt nogle store minder ind på kontoen, mens du er ung. De er gode at have, når du bliver gammel. 10. Kom hjem igen. Husk at vi gerne vil have dig hjem til Nordvestjylland igen, når det bliver tid til at give dine børn en tryg og dejlig opvækst.

Annonce
Læserbrev

Kvalitetskultur. Løfter Holstebros samlede kulturliv – og styrker lokaløkonomien

Debat: Driver Musikteatret Holstebro rovdrift på de lokale kulturforbrugere ved simpelthen at lave for mange store arrangementer, som øvrige aktører ikke kan konkurrere med? Sådan kan det måske se ud ved første øjekast. Men som den forgangne weekend demonstrerede, er der publikum nok til, at Holstebro kan huse adskillige stort anlagte arrangementer på én gang. Musikteatret havde selv solgt 11.500 billetter til koncerterne med henholdsvis Sting og Anne, Sanne & Lis. Parallelt hermed dukkede ikke mindre end 15.000 mennesker op til Street Food Festival, mens festivalen Udkantsrock satte sin egen besøgsrekord med mere end 1.000 besøgende. Ingen af disse arrangementer havde sandsynligvis haft mærkbart større publikum ved at have været fordelt udover to-tre forskellige weekender i stedet for blot én. Det grundlæggende fællestræk for de i øvrigt vidt forskellige arrangementer er, at der var høj kvalitet på programmet – og når kvaliteten er god, skal publikum nok komme. Som Sting-koncerten beviste, er publikum endda villige til at komme ganske langvejs fra. Ikke mindre end to tredjedele af publikum – dvs. godt 5.000 mennesker – kom mere end 35 kilometer væk fra. Det betyder, at Musikteatrets arrangementer skaber en værdi, der ligger langt udover blot enkeltstående oplevelser for de lokale. De bliver samtidig visitkort for Holstebro, som giver folk lyst til at vende tilbage for at få flere store kulturoplevelser i byen – både Musikteatret såvel som dem, alle byens øvrige aktører kan præsentere. Hertil kommer den økonomiske værdi, der ligger i de mange besøgende, der indlogerer sig på byens hoteller, shopper i butikkerne og spiser sig mætte på caféerne og restauranterne. Havde hotelkapaciteten i kommunen været større, havde der tilmed været basis for en endnu større indtjening. Ikke blot for hotellerne, men lige så vel for detailhandelen og restaurationsbranchen. Overnattende gæster bruger som bekendt en hel del flere penge end dem, der ankommer og forlader byen samme dag. Der er således et stort potentiale for at gøre Holstebro til en kulturhub med en endnu stærkere tiltrækningskraft for borgere i de omkringliggende kommuner og resten af Danmark. Måden, det kan ske på, er selvfølgelig først og fremmest, at alle kommunens aktører fortsat leverer kulturoplevelser af høj kvalitet. Men hertil kommer også, at kulturlivet står sammen og får øjnene op for, hvordan kommunens forskellige kulturtilbud først og fremmest kommer hinanden til gavn. Et stort publikum ved ét arrangement betyder som hovedregel ikke færre publikummer ved et andet. Tværtimod vil ethvert kvalitetsarrangement – uanset om det tiltrækker 1.000 eller 15.000 mennesker – netop bidrage til at styrke det samlede kulturliv i byen. Det betyder, at Musikteatret bør betragtes som en institution, der både spiller en vigtig rolle for kommunen og udgør en katalysator for hele kulturlivet.
Læserbrev

Politik. Til de folkevalgte politikere; Har I en moral?
Læserbrev

Flere pædagoger. Sådan får man fat i dem

Debat: Der er brug for minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Og selvom modstanderne nu forsøger at sige, at der ikke er pædagoger nok, så behøver en ny regering ikke opgive det mål. Det er nemlig muligt at gøre noget for at skaffe flere pædagoger. Budskabet har runget og givet genlyd hele valgkampen, der er brug for en økonomisk grundtildeling, der sikrer en pædagog til tre børn i vuggestuen og en pædagog til seks børn i børnehaven. Og det er i dag helt utænkeligt, at en ny regering ikke skulle komme folkekravet om bedre normeringer i møde. Modstanderne af minimumsnormeringstanken forsøger lige nu at sætte en kæp i hjulet på projektet ved at sige, at der slet ikke findes nok pædagoger til at indfri målet. Det er dog et underligt argument. For det er ikke kun pædagoger, der arbejder på området i dag - faktisk er der gennemsnitligt kun 58% uddannede pædagoger i dagtilbuddene. Jeg er selvfølgelig enig i, at målet må være at have en større del uddannede pædagoger, men at gøre det til et argument imod minimumsnormeringer er blot et forsøg på at afspore debatten. Desuden findes der en række helt oplagte håndtag, der kan drejes på for at skaffe flere pædagoger til de danske daginstitutioner. Mange pædagoger er parate til at gå op i tid, hvis normeringerne og arbejdsmiljøet bliver bedre. BUPL estimerer, at bedre vilkår kan udløse op mod 3000 ekstra årsværk. Bedre løn til pædagogerne. Pædagogerne er i forvejen dem der lønnes dårligst i forhold til deres uddannelseslængde, så der er plads til forbedring. Tilbagerekruttere de pædagoger, der har forladt faget, ved at sikre fuldtidsstillinger på bedre vilkår, højere løn, mere kompetenceudvikling og oprettelsen af særlige programmer for seniorer, unge og evt. andre grupper. Øge dimensioneringen på pædagoguddannelsen og supplere med en særlig indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen. Oprette uddannelsesstillinger for pædagogiske assistenter og medhjælpere, så de får bedre muligheder for at tage en pædagoguddannelse. Normalisere adgangskravet til meritpædagoguddannelsen, så den kan påbegyndes efter to års relevant erhvervserfaring, fremfor fem år. Importere arbejdskraft ved at tilbyde attraktive stillinger til pædagoger og pædagogstuderende i Norge og Sverige. Forventningerne til en ny regering er tårnhøje. Lad os derfor starte med at sikre en bund under normeringerne og lave en plan for hvordan vi de kommende år sikrer en høj andel af uddannet personale. Det er helt rigtigt, at vi ikke får 15.000 flere pædagoger i morgen. Men der en vej, hvis der er politisk vilje til at løfte opgaven.
Leder For abonnenter

Gør det, du er bedst til

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulven. Ingen får i ulvesikrede indhegninger er angrebet

Debat: Efter at være tilflyttet området har jeg færdedes meget i Stråsø Plantage og tilliggende naturområder de seneste 4-5 måneder. Og erfaret, at der er mange problematikker omkring ulvene i Stråsø. Jeg er den type menneske, der har let til at falde i snak med folk jeg møder, og her møder jeg ikke et had til ulven. Af samtlige er kun én lokal jæger meget kluntet formulerende i sin afstand til ulven, helt modsat hans kone, der så den som en naturlig del af den danske natur. Alle øvrige naturvandrere fortæller, at ulvens tilstedeværelse gør naturoplevelsen rigere, bare at vide ulven er der, og måske en dag at få den se. Jeg har også eksempler på folk ikke vover at stå frem med deres holdninger til ulven, hvor én er blevet truet med tæsk. Således støver jeg mange oplysninger frem. I årene forudgående har jeg fulgt både ulvedebatten tæt herhjemme, såvel som i Norge og Sverige, hvor de samme abnorme mennesketyper, som venstremanden, Erik Poulsen, Stadil, er repræsenterende, der i deres enfoldighed gør hvad de kan for at få udryddet ulven. I den periode jeg har færdedes i området har der være ulveangreb på fårene ved Lystbækgaard, hvis indhegninger langt fra er ulvesikret. Kommer der et nyt angreb der, kommer det i kølvandet en dyreværnssag, og en for virksomheden ødelæggende omtale. Hos Jørgen Blazejewicz/Peter Helén, Storålam, var der et angreb den 3. april på lokaliteten Fårefolden, hvor man konstaterede, at der var klippet et lille hul i hegnet. Et eftersyn af hele hegnet viste utallige fejl og mangler, og nok så væsentligt, en 150-200 meter stor åbning ned til Lille Å, hvor der slet ikke var noget hegn. Uagtet dette omtaler vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Vestjylland, Jens Henrik Jakobsen, kort efter i indslag i TV-MidtVest, det pågældende hegn som ulvesikker. Han er tydeligvis slet ikke vidende om, at der er en åbning på 150-200 meter i hegnet. Det har han efter selvsyn nu bekræftet er tilfældet. Nu afkræves Naturstyrelsen Vestjylland svar på, hvis ansvar det er, at indhegningen på statens områder er ulvesikrede. Det svar lader vente på sig. Både ulveforskerne ved Naturhistorisk Museum og Naturstyrelsen Vestjylland er samstemmende enige om, at der ikke har været ulveangreb på får i ulvesikrede indhegninger. Naturstyrelsen Vestjylland står således med et iøjnefaldende problem, hvilket kan være grunden til svaret lader vente på sig. Det stiller også spørgsmålstegn ved Naturstyrelsen Vestjyllands forhold til ulven. Er der også råddenskab her? Var Erik Poulsen, Stadil, blot det mindste saglig, ville han undersøge og påpege disse forhold. Men det har selvsagt ikke hans interesse at skabe ordnede forhold. Konsekvensen af hans åbenlyse manipuleringer af de faktiske forhold omkring ulven gør, at næste skridt bliver helt af forbyde jagt i hele ulvezonen. Endvidere at få skærpet lovgivningen omkring fårehold i almindelighed, og hvor der er ulve i særdeleshed. På statens arealer, der forventes at vokse anseligt i omfang de kommende år, skal der slet ikke være får eller jagt. Ulven er en naturlig hjemmehørende dansk art, og det skal den nye grønne regering komme til at stå for mål for at sikre.

Læserbrev

Detailhandel. Det handler om at være dygtig
Læserbrev

Sjælsmark. Glædeligt at børnene skal væk derfra

Debat: I et læserbrev onsdag beklager Ib Randrup sig over, at jeg har givet ham en diagnose som en plaget mand. Jeg giver mig nu ikke af med at give diagnoser, så derfor: Ib Randrup er ikke en plaget mand, men en mand, som ønsker at løfte barren i debatter. Inden han kommer dertil, når han dog lige at kalde mit læserbrev for ’en snusker.’ Jeg ved ikke helt, hvad det hjemmegjorte ord dækker, men jeg tror nu ikke, det er noget positivt. Nå pyt! Som sagt, egentlig vil han ikke diskutere med mig på mit niveau. Det kan jeg godt leve med, men tag ikke fejl: jeg værdsætter i høj grad danske værdier, ikke mindst tolerance og krav. Sløret er nu blevet løftet for nogle af de initiativer, regeringsskiftet har ført med sig. Jeg synes, det er glædeligt, at børnene nu kommer ud af Sjælsmark. De traumer, de oplever der, er velkendte. Det er så inhumant, at forældrenes problemer skal gå ud over børnene. At man opgiver at ofre 750 millioner på at lave en flygtningelejr på Lindholm er også positivt. Champagnepropperne sprang i Kalvehave ved nyheden. At vi igen vil modtage kvoteflygtninge kan ikke vælte noget læs i DK, men give nogle meget svage mennesker et håb i livet og yderligere signalere, at vi bekender os til fællesskabet i Europa. Ib Randrup har et par gange haft travlt med at hæfte politiske anskuelser på mig. Det skal han da være velkommen til, men som gammel lærer burde han jo vide, at gentagelser er decideret søvndyssende. I vores unge dag spillede vi fodbold på samme oldboyshold – det var dengang, man endnu sagde tab og vind med samme sind. Nu er Ib så kommet på det tabende hold ved valget. Jeg ved ikke lige, i hvilken partiskål han vil lægge sit lod, men han kunne jo da starte til højre og så om muligt arbejde mod venstre. Der er god tid til at finde ud af det, da tidshorisonten til næste valg er ca. fire år. God sommer.
Læserbrev

Erhverv. Glem ikke landbruget i en ny landbrugspolitik
Leder For abonnenter

Test, trit og retning

Tillykke til folkeskolen. Med den nye regering og ikke mindst det fælles forståelsespapir fra støttepartierne bag, ser skolerne ud til at slippe af med en del af de nationale test, der ellers var en stor del af den udskældte folkeskolereform, der såede dyb splid mellem lærerne og Christiansborg tilbage i 2014. Konkret ønsker det nye flertal at afskaffe nationale test i de mindste klasser og nytænke anvendelsen af øvrige tests, give bedre muligheder for senere skolestart og afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Det er noget, der vækker glæder ud på landets lærerværelser, og sandsynligvis også hos mange forældre, der ikke uden grund har følt, at folkeskolen efterhånden var blevet lige dele testcentral og læringssted. Eller som Henrik Boye, der er afdelingsleder for mellemtrinet på Nørre Boulevard Skolen, siger i dagens avis: "Vi skal ikke kun se på karaktergennemsnit, men vi skal også se eleverne fra deres sociale og menneskelige side." Det kan man kun bakke om. Men inden man forbander alle test, så er der grund til at minde om, hvorfor et stort flertal i Folketinget - anført af den daværende socialdemokratisk ledede regering - indførte dem i sin tid. Alt for mange elever kunne gå gennem deres folkeskoletid, uden at det blev opdaget, at de nærmest ikke kunne læse eller skrive. Elever kunne gå i årevis uden at nogen opdagede, at de var ordblinde. Da den seneste folkeskolereform blev gennemført, var der brug for at sætte fokus på fagligheden, på undervisningstiden og mange andre ting, som fulgte med reformen. Der er ganske givet gået for meget test, trit og retning i folkeskolen, og det er klogt at løsne lidt om de rigide rammer. Men der er næppe nogen, der ønsker sig tilbage til en folkeskole, hvor eleverne kunne gå i skole i 10 år uden nogen reelt vidste, om børnene nu også lærte det, som de skulle. Der er stadig brug for test som et værktøj til at måle temperaturen på det faglige niveau. Men de kan naturligvis ikke stå alene, og de kan naturligvis ikke afløse den normale sunde dømmekraft.
Læserbrev

Ulvetid. Tager skarpt afstand fra Balderson

Debat: Natten til torsdag 27. juni blev der udøvet hærværk mod vejskilte og kirker i Ulfborg. Der er blandt billederne et billede med et trækors og teksten MT RIP. Som jeg ser det, er der tale om en direkte mordtrussel mod Mouritz Troldtoft. Storm Balderson, også kendt som Storm the Viking, skulle angiveligt stå bag hærværket. Foreningen Ulvetid, som arbejder på at bevare ulven i Danmark, tager skarpt afstand fra denne gale mands handling. Den slags gavner ikke vores sag eller ulvene i Danmark. Det er vores håb politiet får afklaret sagen hurtigst muligt, så vi kan få straffet den skyldige, som må formodes af være Storm Balderson. Foreningen Ulvetracking, som blandt andet arrangerer ulveturisme i Stråsøområdet, til skade for de fredede ulve, har efterfølgende beskyldt Ulveatlas, samt Foreningen Ulvetid og flere navngivne enkeltpersoner for at have forbindelse med hærværket. Der er intet hold i den påstand. Foreningen Ulvetid har intet med Storm Balderson at gøre og vi ønsker ikke nogen form for kontakt med denne afsporede person. Ulveatlas er en organisation af frivillige personer, der arbejder for forskerne i Aarhus, jeg er 100% sikker på at de på ingen måde har noget med Storm Balderson at gøre. Det må derfor bero på et gæt hvad Ulvetrackings dagsorden er, med disse ubegrundede beskyldninger.
Leder For abonnenter

De skrøbelige unge mennesker
Læserbrev

Bedre arbejdsmiljø. Giver resultat på sygefraværet

Debat: I foråret blev der indgået et politisk forlig på Christiansborg, hvor man blandt andet vedtog at styrke Arbejdstilsynet med 460 millioner kroner de kommende år. Nogle vil nok mene, at det er unødvendigt, og at vi jo har rimeligt godt styr på arbejdsmiljøet i Danmark. Og det er da også rigtigt, at ganske mange virksomheder har vældigt godt styr på arbejdsmiljøet. Alligevel er sagen den, at der pr. dags dato er registret 19.866 arbejdsulykker i 2019, heraf 2.234 med brækkede knogler til følge. Hertil kommer, at der løbende anmeldes erhvervssygdomme – seneste tal er fra 2017, hvor der var 18.723 anmeldelser i løbet af året. Undersøgelser fra fagbevægelsen viser, at udgifter til arbejdsmiljø kan løbe op i astronomiske 60-80 milliarder kroner for det danske samfund. Men uanset om vi er helt deroppe eller ’kun’ et stykke ad vejen, er der ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for samfundet. Selvom det er glædeligt, at arbejdsmiljøindsatsen styrkes fra myndighedernes side, så er det hos virksomhederne selv, der kan gøres en forskel, der kan mærkes. Og argumentet er ligetil: Hver gang virksomheden investerer 1 krone i arbejdsmiljøforbedringer, får den i gennemsnit 2,2 kroner retur. Det viser internationale og danske undersøgelser. Noget af fortjenesten kommer i kraft af, at sygefraværet nedbringes, eller at det bliver lettere at holde på og/eller tiltrække dygtige ansatte. Arbejdsmiljøet kan derfor forbedres med langt mere end de 460 millioner kroner nævnt overfor. Nu er der udsigt til, at der skal svinges med en større pisk, mens guleroden fortsat er meget stor for rigtig mange virksomheder.
Leder For abonnenter

Nu venter de hårde kampe

I dag har vi så set den nye regering. En ren socialdemokratisk regering efter længere tids regeringsforhandlinger, som mundede ud i en aftale mellem de fire partier, som nødvendigvis skulle finde en løsning. En regering, hvor vi her i lokalområdet skal til Thy og Herning for at finde de mest lokale ministre. Annette Lind var den herfra, der var mest håb for, men det glippede. Partierne var alle i samme båd. Ingen af partierne kunne vende sig en anden vej, så de var pisket til at finde et samarbejde. Alt andet ville være en fiasko, man ikke ville kunne leve med efter at have sikret sig valgsejren. For Mette Frederiksen var den største sejr, at hun undgik at få flere partier med i regeringen. Det sikrer hende en manøvre-frihed, som hun i allerhøjeste grad får brug for, når arbejdet nu for alvor går i gang. Hun har langt den værste opgave foran sig. Nu er der nået til enighed om det, der fra den kommende oppositions side kaldes for en ønskeliste. Og korrekt er det, at det er en række flotte ord, som der ikke er sat økonomi og handling bag endnu. Det skal komme, når den første finanslov skal vedtages til efteråret, og her skal Mette Frederiksens evner som statsleder stå sin prøve. For hun kan ikke gøre alle tilfreds - heller ikke de tre partier, der nu støtter hende. Enhedslisten og de radikale vil ikke være tilfreds med de samme løsninger, så nu venter en balancegang. Mette Frederiksens trøst er, at det vil være svært at vælte hende. Det vil forligspartierne ikke have det godt med. Her på bladet tog vi en lakmusprøve på resultatet, da der i papirerne stod, man ville gøre noget ved generationsforureningerne. Hvad ville man så med Høfde 42-depotet? Det ved man ikke endnu. Man kan selvfølgelig glæde sig over de generelle vendinger, men lige som det meste andet er det først i den kommende tid, der skal kød og økonomi på de flotte ord. Vi skal have minimums-normeringer i dagtilbudene. Men hvordan skal det finansieres, og hvordan skal man få uddannede ansatte nok? Det aner ingen endnu, så der ligger rigtig meget arbejde forude for Mette Frederiksen for, at hun kan indfri de løfter, der er givet hendes vælgere.

Læserbrev

Nye ulvehvalpe. Kræver bedre forvaltning

Debat: Nyheden om en større flok ulvehvalpe i Stråsø Plantage minder meget om den tilsvarende nyhed i juli 2017. Det er præcist samme lokation som hunulvens fødested, hvor den sammen med syv andre hvalpe kom til verden for to år siden. Det daværende Stråsø-kobbel stod bag stribevis af angreb på husdyr, men rykkede i løbet af sommeren 2018 tilsyneladende helt eller delvist ud af området. Mindst fem af hvalpene er således efterfølgende registreret i Slesvig-Holsten, hvor en af dem fortsat jages som erklæret problemulv. Det nye Stråsø-par er mistænkt for at stå bag forårets mange blodige angreb på naturplejefår og kødkvæg i og omkring Stråsø Plantage, men den forøgede risiko for områdets husdyrholdere forholder Miljøstyrelsens pressemeddelelse sig ikke til. I 2017 fik hvalpe-nyheden ellers et stort flertal i Folketinget til at kræve en revision af den danske forvaltningsplan for ulv. Det skete så bare ikke under de to miljø- og fødevareministre, der har siddet med ansvaret efterfølgende. Og spørgsmålet er, om en spritny, socialdemokratisk minister nu er klar til at løfte opgaven. Det burde være lettere, da både EU og vores store naboland mod syd, som vi deler ulvebestand med, siden har rykket sig markant i retning af en anderledes forvaltning. EU drøfter nu bæredygtig jagt som et forvaltningsinstrument i forhold til de store rovdyr, herunder deres sameksistens med mennesker. I flere EU-lande er jagt på ulv allerede en metode til at regulere bestanden. Tysklands regering diskuterer også lovgivningen omkring ulve. Et nyligt fremlagt forslag handler om at balancere husdyrinteresser med rovdyrs fredningsniveau. Det anbefales blandt andet at overveje regulering af ulvene ved at fjerne hele familiekobler, indtil drabene på husdyr stilner af. Dét burde være sket i den vestjyske ulvezone, allerede inden de første hvalpe blev født i 2017. Muligheden bør også være med i den værktøjskasse, som den nye minister for området forhåbentlig finder frem, inden vi igen skal opleve massive angreb på husdyr i og omkring ulvezonen. Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne. Og hvor de har gode, uproblematiske forhold at vokse op under.
Læserbrev

Ghetto. Ligegyldig leder
Læserbrev

Pyt. Svarer - og trykker på pytknappen

Debat: (Svar til Bent Hougaard med flere i Vester Husby-debatten) Jeg er ikke socialdemokrat, ej heller politisk aktiv, og jeg omgås hverken borgmesteren eller det øvrige byråd, så jeg tror de gerne vil være min indblanding foruden. Dette på trods så synes jeg HC er en udmærket borgmester, og vi har jo det byråd, vi fortjener, vi har nemlig selv stemt på dem, både du og jeg og alle andre stemmeberettigede i kommunen. Altså tog du fejl, så det er en ommer ligesom det meste af din psykologiske gerningsmandsprofil, du har lavet af mig. Til sidst vil jeg gerne rette et par misforståelser, når I anklager mig for at skrive om navngivne personer, så må jeg gøre opmærksom på, at det var en hr. Leif Davidsen som startede denne debat ved på usmagelig vis at hænge en navngiven lokalpolitiker ud for at handle for egen økonomisk vinding. Det var netop det, der bragte mig ind i debatten, og jeg har ikke skrevet noget, som alle og enhver ikke kan slå op på de sociale medier, jeg kan bl. a. henvise til Fyns Amts Avis af 23. september 2009. Dette er mit sidste indlæg, og jeg vælger at trykke på PYT knappen.
Læserbrev

Offentlige toiletter. Ansvaret bør være kommunalt.

Debat: Dagbladet tirsdag 25. juni sætter fokus på et stort problem, der åbenbart eksisterer her i landet. Der er ingen klar ansvarsplacering omkring hvor, hvor mange og hvor anvendelige de offentlige toiletter skal være i kommunerne. Er det kommunen eller vejvæsenet, der er ansvarlig. For vor egen kommunes vedkommende, der er dybt afhængig af at turister og handlende føler sig godt behandlet i Holstebro, har man ved det gamle rådhus et kældertoilet, hvor belysningen er næsten ikke eksisterende (Narkoman relateret) og et af to toiletter, der konstant viser optaget, når det er ledigt. En fejl der nu har været, som beskrevet her i flere måneder, selv om skoleferien og turismen står for døren. Og så har man uden at kny accepteret nedlæggelse af to væsentlige toiletter ved Viborgvej og Vandkraftsøen og ladet 2x2 toiletter på Enghaven erstatte af en skurvogn med et toilet. Det er ganske urimeligt og viser en foragt for personer med problemer med deres fordøjelses-system. Man kan da ikke bare bede om adgang til forretninger eller private, når problemerne tårner sig op! Skal man blive hjemme eller som andre holde sig i form? Jeg føler med kommunens medarbejdere i ”den grønne afdeling”. Det er noget svineri der foregår, men adgangen til offentlige toiletter skal følge med tiden, og når en vejmyndighed af sparehensyn fjerner nogle meget benyttede toiletter, skal man ikke ”Skræmme skovskidere væk”, men træde til med en kommunalt finansieret løsning. En løsning der ikke placerer vor kommune som en svinesti.
Læserbrev

Skoler. Frihed til forskellighed er en styrke
Leder For abonnenter

Det er fand'me ulækkert, du

Engang i de for længst svundne monopoldage havde DR et satireprogram med titlen ”Den gode, den onde og den virkelig sjove.” Her tonede Peter Schrøder ugentlig frem på skærmen hvor han betonede "Det er fand'me uhyggeligt, du". Gårsdagens historie om, at en række lukninger af offentlige toiletter langs indfaldsvejen og på Ringvejen, har fået mængden af menneskeafføring i naturen til at stige, er med en omskrivning; Fand’me ulækkert, du. Én ting er naturligvis, at de mennesker, hvis job det er, at vedligeholde de grønne områder, rastepladser med mere, engang imellem støder på efterladenskaber fra en hund. De bør naturligvis samles op - men det kan næppe helt undgås, at der smutter en enkelt her og der. Men mennesker er nu engang sådan indrettet, at de godt kan finde ud af at bruge et toilet. Og det er vanskeligt at finde gode undskyldninger for at gøre det i naturen og endda gøre det uden at rydde op efter sig selv igen. Når det er slået fast, at det naturligvis ikke er i orden at bruge rastepladser, skove eller parker som toilet, må man også rette det kritiske lys mod Vejdirektoratet, der bestemt ikke har gjort problemet mindre, ved at lukke en række toiletter. Undskyldningen har været, at det var for at gøre de tilbageværende toiletter bedre. Det lyder jo besnærende. Men hvis resultatet er, at kommunens "grønne" medarbejdere har fået mere arbejde af den slags, som ingen har lyst til at udføre, så er der som minimum noget kommunikation og toiletanvisning, der halter gevaldigt. Alternativt har Vejdirektoratet forregnet sig gevaldigt i deres bedømmelser af behovet for toiletter. Klogeligt har Holstebro Kommune også valgt at se på, om der ikke skal laves toiletter i forbindelse med sin truckplads på Joachim Wellers Vej. Både lastbilchauffører og alle mulige andre kan have behov for at komme på toilettet efter mange timer på landevejen, og bliver det for besværligt, så er resultat ikke særligt lækkert. Det bør kunne gøres bedre.
Leder For abonnenter

Ligegyldig symbolpolitik når ministeren ikke vil sige ghetto
Læserbrev

Debatniveau. Et personligt angreb

Debat: Mit indlæg Dagbladet i forrige uge, hvor jeg refererer til en debat i DR2 Deadline om den muslimske kirkes rolle i det nyligt afsluttede folketingsvalg samt en opfordring til vore indvandrede medborgere om at respektere det danske værdi værdigrundlag, har bragt Niels Ovesen til tasterne, hvor han indleder med et personligt angreb ved at kalde mig en ”plaget mand”. Da jeg har kendt Niels i næsten halvtreds år og ved, at han normalt vejer sine ord på en guldvægt, kan det ikke være en ”finke”, der er røget ham af panden men en velment personlig ”smusker”, hvor han tillægger mig en ”traumatisk diagnose” - ”en plaget mand” for at nedgøre mig som person. Det er bare for lavt! Derfor afholder jeg mig fra kommentere eller forholde mig til hans indlæg, da jeg ikke vil debattere på så lavt et niveau. Men det er trist, at han ikke kan, tør eller vil forholde sig til, at et fremmed kirkesamfund anpriser to indvandrerkapististke partier, men også den ligegyldige holdning til vort værdigrundlag som visse partier har, som har gjort Danmark til et af verdens mest menneskevenlige og succesrige velfærdsamfund. Dog vil jeg rose Niels Ovesen for at tage det marxistiske parti Enhedslisten og det republikanske parti De Radikale under sine vinger og forsvare dem! Det bliver de nok glade for.
Læserbrev

Ferie. Hold den når du har den

Debat: Sommerferien nærmer sig. Uanset om du foretrækker aktiv ferie eller afslapning, uanset om du foretrækker Søborg eller Sardinien, så er det tid til at holde fri fra dit arbejde. Der er stadig opgaver, du skal have færdiggjort, den sidste ferieplanlægning skal på plads og måske er tiden efter din ferie allerede godt belagt med møder og opgaver. Her får du 3 råd, der kan hjælpe dig til at holde ferie, når du har ferie Forbered dit fravær At gå på ferie med løse ender, ubesvarede mails eller opgaver, der måske ikke kan lande nogle steder, er ikke et godt udgangspunkt for en afslappende ferie. Sørg for at planlægge løsningen af opgaver, der skal afsluttes inden ferien og få overdraget opgaver til kollegaer, der skal overtage ansvaret i din fravær. Lav gerne en liste over opgaver, du skal prioritere, når du vender tilbage, så de ikke rumsterer unødigt i din ferie. Begræns din tilgængelighed i ferien Du er vant til at holde dig ajour med de arbejdsmæssige opgaver via email. Du er på sms og på de sociale medier og hverdagen er præget af høj tilgængelighed og et stort informationsflow. Beslut hvad der er væsentligt for dig i din ferie. Hold dig fra arbejdsmailen og tænk over, i hvor høj grad du egentlig har brug for det sædvanlige informationsflow din ferie. Vi mennesker er forskellige, og du skal finde ud af, hvad der virker for dig. For nogle fungerer det at tjekke arbejdsmailen i ferien, men vær opmærksom på, at du nemt vender tilbage i arbejdstænkning. Kom godt tilbage Hvis det overhovedet er muligt, så sørg for at afsætte tid til at følge op, når du kommer tilbage. Det er forskelligt for os hver især, hvor store bunkerne er, når vi vender tilbage, men du kender sikkert fornemmelsen af at skulle i gear igen. Men ved du, at du har tid til lige at lande i jobbet og opgaverne på en god måde efter ferien, så giver det dig en bedre ferie og en bedre opstart. Hold helt ferie fra dit job, når du har ferie. ...Og ha’ så en rigtig god ferie.
Læserbrev

Turisme. Forstå de tyske gæster i Danmark
Læserbrev

Heksejagt. Er åbenbart legalt hele året

Debat: Sankt Hans aften er overstået. Bålet er slukket. Så vidt vides blev ingen hekse brændt af ! Men heksejagten er stadig i fuld gang. Rygere er et godt eksempel. De er nu drevet udenfor. Presset ud på et offentligt område. Hvor der heller ikke må ryges. Skal et rygepoliti kontrollere det. Eller skal det være stasimetoder. Hvor alle angiver alle ? Alle med et BMI over kommunal standard kan blive et andet eksempel. Med ansigtskendelse. Med facebookoplysninger. Med oplysninger fra Nets. Så kan kommunens algoritme få en præcis profil af dig. Hva´så hva` ? Heksejagten kan også gå ud over udlændinge. Udlændinge, der passer deres arbejde, og har valgt Danmark til. Ikke udklædt eller maskeret. Men kun har et specielt efternavn. Det ser ud som om heksejagten er legal hele året. Hvem styrer jagten? Medierne, politikerne, akademikerne eller ?
Leder For abonnenter

Sund fornuft fra borgmesteren

En 86-årig mand flytter i denne uge ind på plejehjemmet i Asp. Det er i sig selv næppe bemærkelsesværdigt, men forløbet for netop denne beboer har været en politisk varm kartoffel, og balladen er ikke forbi endnu. Men det kan han se stort på. Og så kan han takke borgmesteren for, at han fik sit ønske opfyldt. Og hvor er det befriende at se Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) sætte mennesket foran systemet. Det er netop tilfældet i denne sag, som på det seneste har fyldt godt i avisspalterne. Politisk er det måske nok en kovending af de større, og forløbet har været rodet - som det også fremgår af dagens avis - men for den 86-årige mand i Asp er den slags helt lige meget. Han får nu lov til at flytte ind på det lokale plejehjem. Resultatet overskygger det hele. Mennesket kom først. Egentlig var det borgmesterens eget flertal, som havde blokeret for mandens adgang til plejehjemmet, mens oppositionen pressede på for netop den løsning, som nu er kommet i stand. Det stiller især Venstre i byrådet i en spøjs situation, hvor man må hilse beslutningen velkommen men ikke forsømme muligheden for at riste borgmesteren på grund af selve forløbet. Den kritik kan næppe komme som en overraskelse for Niels Viggo Lynghøj, og på sin vis giver det beslutningen endnu mere pondus. Det er godt at se en politiker, som tør erkende en forkert beslutning, og som tør risikere modstand og kritik i det politiske spil for at rette op på den. Alt for mange gange har vi set sager, hvor den almindelige logik og hensynet til det enkelte menneske bliver tilsidesat for at følge en praktisk eller rentabel indstilling fra forvaltningen. Niels Viggo Lynghøjs beslutning skal nok blive sanktioneret af et flertal i byrådet efter sommerferien. Det interessante bliver at se, hvordan formanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Grethe Hestbech (SF), forholder sig. Hun har indtil nu stået urokkeligt fast på den oprindelige beslutning. Det bliver hun næppe ved med.