Annonce
Læserbrev

Generationsskifte. Nej til højere arveafgift

Debat: For nylig fik jeg ansvaret for erhvervsskatteområdet i Venstre, og siden er jeg blevet kontaktet af en lang række virksomhedsejere og brancherepræsentanter, som er dybt bekymret over regeringens forslag om at tredoble generationsskifteskatten. Regeringen har pakket denne skattestigning ind i påstande om, at man kun vil ramme de allerrigeste danskere. Og man kunne næsten få det indtryk, at tredoblingen af generationsskifteskatten kun handler om at brandbeskatte en lille håndfuld rigmænd med privatadresse i Nordsjælland. Det er imidlertid ikke rigtigt. 23.000 virksomheder står over for et generationsskifte i de kommende år. Det vil berøre ca. 300.000 arbejdspladser. Alene her i Region Midtjylland bliver 145.200 arbejdspladser berørt. Det er altså ikke blot en håndfuld rige virksomhedsarvinger, som risikerer at blive ramt, hvis regeringen tredobler generationsskifteskatten. Det er således mange tusinde virksomheder og arbejdspladser, der kan ende med at skulle afsætte endnu flere penge til højere skatter. Og flere penge til statskassen risikerer at betyder færre penge til investeringer, færre arbejdspladser, udflagning til udlandet eller decideret lukning af virksomheden. Ydermere stresser regeringens planer virksomhederne. Dansk Erhverv fortæller f. eks., at mange virksomhedsejere er i gang med at undersøge mulighederne for at indføre et tidligt generationsskifte pga. regeringens trussel om at tredoble arveafgiften. Og selvom jeg sagtens kan forstå, at virksomhedsejerne nu begynder at kigge i andre retninger, er jeg ærgerlig over, at regeringen stresser virksomhederne så meget, at de bliver nødt til at overdrage til næste generation i utide af frygt for, hvad der venter rundt om hjørnet. Selvom Venstre ideologisk ligger et stykke fra den nye regering, så har jeg svært ved at tro, at det virkelig kan være rigtigt, at Socialdemokraterne vil stå spidsen for en erhvervspolitik, hvor den lille tømrervirksomhed hellere skal lukke og slukke på grund af højere skatter fremfor at blive båret videre af datteren eller sønnike. Jeg troede i øvrigt, at vi på tværs af den politiske midte i dansk politik var enige om at holde hånden under lokale virksomheder – også uden for Hovedstadsområdet.

Leder For abonnenter

Arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft kan godt følges ad

Lad os slå det fast med det samme. Et af arbejdsmarkedets store udfordringer er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft. Også selv om vi i går kunne fortælle, at en af områdets helt store arbejdspladser, Vald. Birn i Holstebro, for anden gang på kort tid er nødt til at tilpasse medarbejderskaren ved fyringsrunde. Da finanskrisen slap sit tag, skete det langsomt, og vi var langt inde i et økonomisk opsving, inden det for alvor gik op for andre end økonomerne, at der faktisk var rigtig meget damp under kedlerne igen. Nu begynder vi at se de første tegn på afmatning i økonomien - både inden for byggeriet og industrien globalt set. Og det varsler måske, at vi skal til at vænne os til en ny dagsorden. Vores del af landet ligger heldigvis lavt i statistikkerne over arbejdsløshed, men vi ligger også højt i statistikkerne over antallet af ufaglærte jobs. Og de ufaglærte jobs er langt mere følsomme over for udsving i konjunkturerne end de øvrige. Derfor er der en relativ stor gruppe nordvestjyder, som med rette kan se de seneste ugers udvikling på jernstøberiet i Holstebro som et ilde varsel. Der er ingen grund til at male fanden på væggen, men der er grund til at holde øje med udviklingen. Stigende arbejdsløshed på det ufaglærte område kan desværre sagtens gå hånd i hånd med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi ikke sørger for uddannelse og opkvalificering i tide. Efter de fede år følger de magre. Sådan plejer det i hvert fald at gå i den globale økonomi, og de fleste forventer vel også en afmatning i de kommende år. Men lige nu har kommunerne faktisk stadig en næsten optimal mulighed for at hjælpe de allersvageste. Virksomhederne har i forvejen sikret beskæftigelse til langt de fleste, og den situation skal udnyttes. Hvis vi ikke undgår, at en del af de ufaglærte - og faglærte for den sags skyld - i de kommende år melder sig som arbejdsløse, er der al mulig grund til at sætte tryk på nu. Enhver som kan opkvalificeres og hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, mens hjulene stadig kører på fuldt tryk, vil være en styrkelse, når det igen går nedad.

Læserbrev

Arbejdsmarked. Har du overvejet en voksenelev?

Debat: Det er ikke kun medarbejderne, der har gavn af nye kvalifikationer. Det har arbejdspladserne også. For den enkelte ansatte er det afgørende at få opkvalificeret sine kompetencer med jævne mellemrum. Arbejdsopgaver forandrer sig over tid – og efteruddannelse eller ligefrem omskoling kan være afgørende for, om man kan beholde sit arbejde eller få et nyt, hvis man har brug for det. Det kunne eksempelvis være at gå fra ufaglært til faglært – at blive voksenelev. Faktisk er det en win-win-situation, hvor også arbejdspladsen får en klar fordel: Eleven er en medarbejder med erfaring. En voksenelev er typisk vant til at tage ansvar fra tidligere job og kan bidrage med sin arbejdserfaring allerede fra første dag. Det er i høj grad også virksomhederne, der mærker, at medarbejderne får nye kompetencer. Medarbejderne bliver mere effektive og er med til at øge kvaliteten af virksomhedernes ydelser og produkter, når de har gjort brug af voksen- og efteruddannelsestilbud. Det viser en undersøgelse, som bygger på svar fra godt 1.000 virksomheder i kompetencefondene under Dansk Erhverv, HK Privat og HK Handel samt PensionDanmark. Undersøgelsen viser også, at efteruddannelse af medarbejdere giver et godt udbytte. Næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at efteruddannelse styrker medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Hvis der skal være dygtige medarbejdere med kompetencer, der passer til de mange spændende jobs hos landsdelens virksomheder nu og i fremtiden, så er voksen- og efteruddannelse vejen frem – som en del af den uddannelsesindsats opfordrer jeg vores lokale arbejdsgivere til at overveje flere voksenelever.

Leder

Er vi ikke kommet længere?

Læserbrev

Arkitekturpris. Hvor blev den af?

Debat: På Holstebro Kommunes hjemmeside kan man læse følgende: ”Hvert år hylder vi den arkitektoniske kvalitet med uddelingen af arkitekturprisen. Vi giver præmie til: Gode og smukke bygninger. Smukt udførte og veltilpassede om - og tilbygninger af eksisterende bygninger. Andre anlæg, som anses for at bidrage til kommunens forskønnelse. Byggerier der maks. er 3 år gamle. Prisen uddeles den første torsdag i oktober.” Der bliver bare ikke uddelt en arkitekturpris i år. Man kan spørge hvorfor? På foreningen BY & LANDs sidste bestyrelsesmøde i august drøftede vi mulige emner til at modtage årets arkitekturpris. Der var bare ikke nogen af os, der havde set nogen annonce, hvor man ønskede forslag fra borgerne. Vi havde kig på et smukt parcelhus i Mejrup. Vi talte om den nye ombygning af museerne og den smukke kunstnerisk udformede forplads. Vi blev enige om at tænke videre, mens vi søgte oplysninger hos kommunen. På kommunens hjemmeside kan man læse, at man ønsker at skabe smukke omgivelser og byrum, at man ikke kun tænker i materialer, men også i at skabe spændende byggerier, der kan højne nærmiljøernes kvaliteter og dermed give områderne særpræg og lokal identitet. Man vil gennem prisen sætte fokus på god arkitektur og samtidig påskønne bygherrer, arkitekter, håndværkere m.m., der samarbejder om at skabe god arkitektur og inspirerende omgivelser. Vi ærgrer os i BY & LAND, vi ved ikke, hvorfor man fremover kun vil uddele prisen hvert andet år. Vi frygter, at man glemmer prisen til næste år og i al fremtid. Holstebro Kommune bruger udtrykket ”Kulturen til forskel”, men her rækker det ikke.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Kørekort til 17-årige. Bør gøres permanent

Debat: Da Venstre havde regeringsansvaret, stod vi i spidsen for at indføre en forsøgsordning, som giver 17-årige mulighed for at erhverve kørekort og køre bil, så længe de er ledsaget af en erfaren bilist, indtil de fylder 18 år. Når forsøgsordningen udløber, ser jeg gerne, at ordningen gøres permanent, så 17-årige fortsat kan få den erfaring, de får, når de kører sammen med en erfaren bilist. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at over 63.000 unge har benyttet sig af ordningen, siden den trådte i kraft. Og selvom antallet af unge, der har benyttet sig af ordningen, ikke alene siger noget om ordningens succes, mener jeg nu alligevel, at tallene viser, at de unge har taget ordningen til sig. At de unge gerne vil få den praktiske erfaring fra kørsel i trafikken, de kan få gennem ordningen. For i virkeligheden finder man sig nok først ordentligt til rette bag rattet, når man har været på vejene i noget tid. Undersøgelser viser, at unge mennesker har en langt højere risiko for trafikulykker, og det bliver vi nødt til at tage hånd om. Det var derfor, at Venstre i sin tid pressede på for at få gennemført den treårige forsøgsordning. Så vi kan sikre, at de unge mennesker får mere erfaring, inden de fylder 18 år. Så vi kan øge trafiksikkerheden. Og det er derfor, at Venstre gerne ser, at ordningen bliver permanent.

Læserbrev

Århushistorie. Besparelse både dyrere og dårligere

Debat: For at spare 1 mio. kr. årligt skal regionsrådet behandle et besparelsesforslag om at centralisere genoptræningspladser af hjerneskade efter operation af blodprop i hjernen. Sådanne patienter tåler typisk kun kortvarige besøg og derfor er det vigtigt, at man er indlagt på hjemhospitalet og derfor er genoptræningspladerne i dag spredt ud i regionen. Men for at spare 1 mio.kr. vil man desværre nu centralisere 10 genoptræningspladser til Aarhus. Det betyder at antallet af hospitaler med neurorehabilitering i Region Midtjylland reduceres fra 9 til 7 hospitaler. Nu viser hørringsvarene imidlertid, at de 10 pladser i virkeligheden er 2,8 mio. kr. dyrere at drive i Aarhus end på hjemhospitalerne. Regnedrengenes besparelse på 1 mio.kr. bliver derfor i virkeligheden til en årlig ekstra udgift. Men ikke nok med det. Der skal tilmed bruges over 3 mio. kr til at etablere de 10 nye pladser i Aarhus. Så bestræbelserne på at spare 1 mio. kr. bliver til en rigtig Århushistorie og ender med at blive en langt dyrere løsning, som derfor vil forårsage nye besparelsesforslag! Samtidig risikerer centraliseringen af genoptræningspladerne, at man kommer til at mangle sygeplejersker til området. Der vil være mange sygeplejersker, der ikke flytter med til Aarhus og i Aarhus er sygeplejersker en stor mangelvare. Dansk Folkeparti har foreslået at droppe denne centralisering og i stedet lade genoptræningspladserne blive på hjemhospitalerne som dermed også bevarer vigtig viden på området. Nu er sagen i det mindste blevet udskudt til næste måned, da man fandt ud af, at centraliseringen ikke ville give en besparelse men tværtimod være en dyrere løsning. I valgkampen lovede alle, at man ville prioritere nærhed for patienter. Derfor må man holde sine valgløfter og afvise centraliseringen af genoptræningspladserne for hjerneskadede blodpropspatienter.

Annonce
Læserbrev

Åbent landbrug. Kom og besøg os

Debat: Mad er noget vi alle har brug for, og noget vi alle har en holdning til. Landbruget er et af Danmarks primære- og samtidigt mest omdiskuterede erhverv på én og samme tid. Jeg glæder mig altid over interessen for mit erhverv blandt danskerne. Men jeg ønsker stadig flere besøgende på landet for at mindske afstanden mellem land og by og for at oplyse danskerne om landbruget. Forestillingen om et gammeldags landbrug à la Morten Korch fejler intet, men det danske landbrug er kommet meget længere, kan meget mere og er nu noget af det bedste i verden. Vi er stolte af vores erhverv, og ønsker at vise danskerne, at på Viftrupgård gør vi, hvad vi kan for at følge med det moderne landbrug, og investerer i klimaløsninger for, at kunne drive et effektivt landbrug. Vi er en del af noget af det bedste i verden, vi er topspillere, vi er danske landmænd. Vi driver sammen Viftrupgård Agro og Biogas i Vestjylland, hvor vi har stor fokus på, at størstedelen af energien til produktionen i 2020 vil komme fra biogas. Vi er et familiedrevet landbrug, hvor vi involverer vores børn i den daglige drift. Vi har et fælles ansvar over for den næste generation, til at skabe en større forståelse for, hvad det danske landbrug egentlig er. Vi støtter igen i år op om Åbent Landbrug, som er en festmesse, hvor vi landmænd over hele landet står klar med åbne arme. Vi åbner vores landbrug for danskerne, så I kan få et indblik i, hvad det vil sige at dyrke moderne landbrug. Vi er noget af det bedste i verden, danske landmænd er topspillere. Åbent Landbrug giver danskerne en mulighed for at komme helt tæt på, og med egne sanser opleve landbrugets mange facetter. Vi gør, med andre ord, alt for at være en topspiller, besøg din lokale landmand og vær en medspiller.

Annonce
Annonce
Leder

Det er ikke rimeligt, at psykisk syge mennesker kan blive ved med at terrorisere deres omgivelser, uden politiet har mulighed for at sætte en stopper for det

I lørdagsavisen stod en gruppe borgere i Bonnet frem med en offentlig bekymring over, at en psykisk syg mand skaber stor utryghed i den lille by med sin adfærd, hvor han ikke blot truer med vold, men også udsætter sine medborgere for ubehagelige oplevelser. Senest i sidste uge var der igen en voldsom episode, hvor manden smed med tunge jernspyd. Borgerne undrer sig over, at politiet sætter manden på fri fod igen, så han kan vende tilbage med nye trusler og voldshandlinger. Politiet kan kun sige, at det er Landsretten, der har løsladt manden, og så kan man ikke gøre mere. Manden kan blot vende hjem igen. Det er så en ny sag i rækken af, hvor psykisk syge mennesker gør hverdagen til en ubehagelig oplevelse for andre. Vi skrev for nogle år siden her i bladet om en også psykisk syg mand, som hjemsøgte sit tidligere landbrug, hvor den familie, der nu boede der, levede i evig utryghed, fordi manden dukkede op i tide og utide. Ikke mindst børnene var skrækslagne, når der pludselig stod en mand og kiggede ind gennem vinduerne. Også dengang kunne politiet ikke gøre andet end at komme gang på gang og fjerne manden. Der var ikke såkaldte "røde" papirer på manden, så han kunne tvangsindlægges, hvad man som menigmand jo kunne mene var den eneste rigtige løsning også for manden selv, der jo ikke kunne gøre for, han var psykisk syg. Men der skal meget til, før der tvangsindlægges, og man kan med rimelig stille det spørgsmål, hvem der skal være ofre i sådan en sag. Det er jo ikke rimeligt, at et psykisk sygt menneske skal gøre hverdagen til et helvede for andre med en opførsel, som vedkommende på grund af sygdommen ikke kan gøre for, og som vedkommende ikke selv kan stoppe eller ændre. Selvfølgelig kan vi ikke spærre alle, der ikke lige følger normal-kurven, inde, men der må også være et hensyn at tage over for ofrene i sådanne sager. Det er et vanskeligt spørgsmål, for hvor ligger grænsen? Politiet kan kun med lægernes indgriben stoppe det, og der må kunne laves en praksis, hvor almindelige borgere som nu disse i Bonnet ikke bliver ofre. I Bonnet tør man ikke en gang stå frem med navn, for hvad er så det næste, der sker?

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Den politiske jagt er uden fredningstid

Jeg har den seneste tid haft en nagende fornemmelse af, at der var noget vigtigt, jeg havde forsømt. Ikke en regulær dårlig samvittighed over uløste opgaver, men noget, jeg ikke helt kunne sætte en finger på. Bare fornemmelsen af ikke at være på omgangshøjde. Forleden, da jeg hørte en politisk kommentator tale om balladen i Venstre i radioen, slog det mig, hvad det var. Det vender vi tilbage til. Uroen på de indre linjer i Venstre har stjålet dagsordenen hele ugen. Og efter langvarigt pres valgte toppen af partiet i går at strække våben og forlade posterne. Baglandet havde fået nok af den evige, slet skjulte strid mellem Lars Løkke Rasmussen og den kroniske to'er, Kristian Jensen. Og et oprør fra vest satte det hele i gang. Claus Hjort Frederiksen affyrede godt nok startskuddet, da han opfordrede Kristian Jensen til at trække sig fra pladsen som næstformand. Mon ikke han havde hørt ladegrebet på den riffel, som var klar til at aflive hans formand og derfor gjorde et sidste forsøg på at skræmme det hele tilbage i skoven. Normalt går det nogenlunde som "Hjorten" befaler i Venstre, men ikke denne gang. Han jog i stedet kritikerne ud af busken, kom selv i skudlinjen, og kort tid efter gik jagten på formandskabet ind. Og det var netop ved den formulering - "jagten er gået ind" - at det slog mig, hvad jeg havde forsømt. Det var jo det, jeg havde lovet mig selv - og min kommende jagtmakker. Jeg skulle tage et jagttegn og blive klar til sæsonen. Det er i dag den 1. september, og det er for mange en af årets helt store mærkedage. Jagten går ind i dag - i hvert fald på visse arter - og jeg havde store planer om, at denne jagtsæson skulle blive min første. Jeg har i årevis haft ambition om at tage mig sammen til at anskaffe mig et jagttegn, men endnu engang må jeg altså konstatere, at jeg ikke fik gjort alvor af det før sæsonen. Egentlig er jeg slet ikke så sikker på, at jeg vil få brugt det til noget. Jeg skal nok komme afsted ud i naturen i grønt tøj og få nogle oplevelser. Men jeg er langt fra sikker på, at jeg kommer til at skyde noget. Som jeg forstår det, er det vist heller ikke det vigtigste. Jeg vil meget hellere deltage i frokosten bagefter - og meget gerne i både tilberedning og fortæring af et eventuelt bytte. For mig vejer det tungere end at være den, der trykker på aftrækkeren og nedlægger dyret. På den måde ville jeg måske have begået mig meget godt i det aktuelle magtopgør i Venstre. Der var heller ikke rift om at stille sig op som skarpretter og modkandidat til Lars Løkke. Vejen fra jæger til jaget vildt - eller skydeskive - var for kort, mens spekulationerne om flertallet for eller imod Løkke stod på. Hvis vi skal blive i jagtmetaforen, var Løkke ugen igennem som en anskudt bjørn, de færreste har lyst til at snige sig hen mod. Hvis han stadig havde noget at kæmpe med, kunne det blive en livsfarlig omgang. Nu er han så faldet, og en ny jagt på magt og indflydelse er gået ind. Det store spørgsmål er, hvad der sker frem mod landsmødet - og hvilke kadavere, der ligger tilbage på paraden, når landsmødet er overstået og det hele kan gøres op. Det kræver en stærk ledelse - med geografisk bred opbakning - at samle Venstre igen. Mit bud er, at jeg når at få taget det jagttegn, før Venstre igen er et parti med ro og orden på de indre linjer.

Leder For abonnenter

Mange bekymrede sig over Gødstrup uden grund

Indrømmet. Overskriften her er måske en tilsnigelse, men alligevel lå den snublende nær, da vi i går hørte om endnu en forsinkelse af det kommende sygehus i Gødstrup. Da byggeriet - og i særdeleshed placeringen - blev besluttet, skabte det voldsomme og helt logiske bekymringer hos rigtig mange borgere i den vestlige del af regionen. Når man politisk beslutter at placere fremtidens sygehus tæt på 100 kilometer væk fra en del af borgerne, skaber det bekymring. Måske især hos den ældste del af befolkningen, som alt andet lige er i større risiko for at få brug for sygehuset end resten. Men efterhånden må man også konstatere, at en hel del af de ældre borgere, som protesterede ihærdigt mod placeringen af sygehuset, gjorde det helt uden grund. De nåede nemlig aldrig selv at se sygehuset i drift. Beslutningen ligger år tilbage, og det samme gør den dato, hvor byggeriet oprindeligt skulle have været taget i brug. Den nyeste forsinkelse forklares af hospitalsdirektør Poul Michaelsen med at den canadiske rådgiver, HCR, som har erfaring med at flytte sygehuse advarer om, at tidsplanerne risikerer at skride, "hvis ikke der bliver sat nødvendig tid af til at rette de bygningsfejl og mangler, som erfaringsmæssigt altid viser sig". Det er svært at argumentere imod, men det er også svært at forstå, at sådan en rådgiver først finder på at advare om det så sent i processen - eller at sygehusbyggeriet først efter adskillige budgetoverskridelser og forsinkelser nu har rådført sig hos en erfaren partner. Byggeriet skal nok blive færdigt. Og på et tidspunkt skal der også nok komme patienter i hospitalssengene. Og til den tid skal man så til at se på, hvad man kan lære af hele balladen. Et står efterhånden lysende klart: Det var tåbeligt at begynde så mange store sygehusbyggerier samtidigt. Gødstrup er ikke alene om forsinkelser og budgetoverskridelser. Det er hverdag på sygehusbyggerierne i landet. Men ved at starte byggerierne samtidigt afskar man sig enhver mulighed for at lære af tidligere tilfælde.

Læserbrev

Hollywoods bad-boy er blevet mere blød

50 år: Med sin maniske og overdrevne fremstilling af den anarkistiske sociopat JD i kultklassikeren "Heathers" fra 1988 blev Christian Slater sammenlignet med Jack Nicholson. Slater blev også kendt som hele Hollywoods bad-boy. Det ry hang ved op gennem 90'erne. Både på det store lærred, men også i virkeligheden, hvor Christian Slater i flere omgange kom i karambolage med loven. Slater, der søndag den 18. august fylder 50 år, levede op gennem 90'erne et turbulent liv og så indersiden af en fængselscelle flere gange. Blandt andet for at have overfaldet en politimand med sin cowboystøvle, forsøg på at medbringe et håndvåben i et fly og en biljagt med politiet. Det var her, at han første gang stiftede bekendtskab med velgørenhedsarbejdet, da det blev krævet, at han skulle bruge tre dage på at arbejde med hjemløse børn i Los Angeles. Christian Slater droppede ud af high school for at flytte til englenes by og forfølge drømmen om at blive filmstjerne. Som søn af en sæbeopera-skuespiller og en castingagent var showbiz omdrejningspunktet i hans opvækst. Som syvårig medvirkede han i sæbeoperaen "One Life to Live", og i sine ungdomsår var han med i flere Broadway-shows. Den første store rolle scorede han som 16-årig i filmen "The Legend of Billie Jean". Det er derefter blevet til flere film og tv-serier, men mest i biroller. I 2013 var han med i Lars Von Triers "Nymphomaniac". I 2016 vandt han en Golden Globe for bedste birolle i tv-serien "Mr. Robot". Velgørenhedsarbejdet præger Christian Slaters liv i dag. Den vilde livsstil er langt på hylden, og skuespilleren bruger sine kræfter på at hjælpe dyr. Til sit bryllup med Brittany Lopez bad han gæsterne donere et valgfrit beløb til et dyreinternat i Los Angeles i stedet for at give gaver.

Leder

Endnu et hak til det frie valg