Debat

Annonce
Læserbrev

Ikke en linje om Klassiske Dage!

Leder For abonnenter

Geografi spiller en rolle: Nordvestjyllands stemme på Christiansborg kan blive meget mindre

Hvis du vil have dine lokale butikker i morgen, så brug dem i dag. Hvis du vil have lokale folketingsmedlemmer i næste valgperiode, så stem på dem den 1. november. Du behøver hverken den lokale avis eller disse linjer til at fortælle dig, hvem du skal stemme på. Det valg er naturligvis helt dit eget. Men vi vil i de kommende uger gøre, hvad vi kan for at klæde dig bedst muligt på til at træffe dit valg. Det gør vi med den daglige lokaljournalistik og via vores landsdækkende fokus i Avisen Danmark. Og så gør vi det med den kandidattest, som du i nogle uger har haft mulighed for at tage på vores hjemmeside. Den helt store opfordring herfra lyder blot på, at du skal stemme den 1. november.

Debat

Vi skal fremhæve, at arkitektur er en del af kulturen

Læserbrev: Arkitektur har stor betydning for os alle. Arkitektur har stor betydning for vores trivsel, hvor vi føler os hjemme og velkomne.

Leder For abonnenter

Valget er på vej og kommer med en opfordring: Gør nu bare som dem i Mejdal

Der er 14 partier på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Det er rekordmange og en fortsættelse af den udvikling, vi så ved seneste valg i 2019, hvor 13 partier kæmpede om vores gunst. Normalen indtil nu har budt på 10 partier eller derunder. De mange lister betyder ikke overraskende, at flere kan komme i problemer med spærregrænsen. Fem af de opstillede lister er i overhængende fare for ikke at klare kravet, hvis man skal tro meningsmålingerne lige nu. Det er Dansk Folkeparti, Moderaterne, Kristendemokraterne, Frie Grønne og Alternativet. Liberal Alliance følger lige efter og kan sagtens nå at komme i problemer. Der er således rigelig mulighed for, at din stemme ender hos et parti, som slet ikke bliver valgt ind i folketinget. Stemmespild er en absolut risiko.

Læserbrev

En æra slutter

Debat

Energipolitikken skal give mening

Læserbrev: Jeg sidder i min stue med en følelse, som jeg tror, mange andre midt- og vestjyder også har, når jeg prøver at forstå vores energipolitik.

Læserbrev

Nu stiller vi dig udenfor døren, Mette Frederiksen

Seneste leder

Annonce
Annonce
Debat

Grøn omstilling kræver samarbejde

Læserbrev: Energikrisen har uden tvivl rykket den grønne omstilling langt frem på den politiske dagsorden. Hele samfundet, også den offentlige sektor, er ved at omstille sig til en mere klimavenlig politik. Det gælder eksempelvis på indkøbsområdet, hvor kommunerne alene køber ind for 117 mia. kroner årligt.

Debat

Jeg vender ikke hjem til det vestjyske, for at mit barn skal rejse 23 kilometer hver dag for at komme til og fra skole

Leder For abonnenter

Høring er en skueproces: 72 sider med høringssvar ændrer ikke et komma

Hele 72 sider med høringssvar.

Annonce
Leder For abonnenter

Slagteriet koster skatteborgerne 'mange penge', men er det ensbetydende med, at det er dyrt?

Hjemme hos os sondrer vi i privatøkonomien ganske ofte imellem, om noget koster mange penge, eller om det er dyrt. Nogle gange er det en og samme sag - andre gange er der faktisk forskel. Noget kan godt koste mange penge uden at være dyrt. Vores relativt nye køleskab kostede for eksempel ”mange penge”. Men det løser alle vores behov, bruger minimalt strøm og er nogenlunde pænt at se på. Og så var det en nedsat udstillingsmodel. I det lys var det ikke en dyr løsning, den kostede bare en del penge. Hvis jeg ikke havde råd til køleskabet, ville de ”mange penge” naturligvis være et problem, men når nu jeg både havde behov og råd til det, er alt fint. Der er en pointe med denne gennemgang af chefredaktørens lavpraktiske økonomiske styring af holdningsbudgettet, og den handler om Slagteriet i Holstebro.

Debat

Hvem vedligeholder og passer Holstebros guld?

Leder For abonnenter

Mens politikerne klager over vikarforbruget, taber patienterne

Det er ikke politikerne, der taber. Det er heller ikke de læger, der hos private vikarfirmaer kan score kassen for at arbejde for det offentlige. Det er som altid patienterne, der lider mest. Når psykiatrien er kørt så meget af sporet, at regionen siden 2016 har måttet bruge over 60 millioner kroner på eksterne lægekonsulenter for at kunne behandle patienterne i den vestlige del af regionen, er det vist ved at være tid til at stoppe op, og spørge sig selv om det er den måde, man får mest sundhed for pengene? Om det er lægerne, der er grådige og krævende i takt med, at deres arbejdskraft bliver mere og mere eftertragtet, eller om det er sundhedsvæsnet, der alt for sent har opdaget, at det er systemet selv, der er sygt, og personalet derfor forlader skuden, er formentlig diskussionen om hønen eller ægget om igen. En ting er dog, som det altid har været i Region Midtjylland; når det kommer til sundhed, er det altid i den vestlige del af regionen, at problemet er størst, og det er desværre en historie, man har hørt i mange versioner efterhånden. Her skriver psykiatrien sig bare ind i en lang liste af vestjyske sundhedsproblemer.

Debat

Mor er bekymret over skolelukning: - Er skolerne i Lemvig Kommune stadig folkets skole eller kun byens?

Annonce
Leder For abonnenter

Opgaven er klar: Der skal tænkes i løsninger og ikke kun i protester

Når man har læst debatsiderne her i bladet, skulle man tro, at høringsperioden for sammenlægningen af overbygningen i Lemvig Kommune for længst var startet.

Debat

Minksagen er også en historie om et traume, vi ikke taler om

Leder For abonnenter

Hurra for Karsten med det store mod - og for alle andre, der ikke bare lukker øjnene og munden, når noget er galt

Man sladrer ikke. Det er barnelærdom. Eller var det i hvert fald, da denne skribent havde sin gang i skolegården. Men heldigvis er der nogen, hvis moralske kompas vokser sig større end skolegårdsniveau og bliver så velfungerende, at de finder modet til at råbe op, når de er vidne til noget, der ikke bør finde sted. På moderne dansk hedder det en whistleblower. Og sådan en er Karsten Hamborg Ravnsgaard fra Mejrup, som du - igen - kan læse om i dagens avis. Han blev kendt i offentligheden i februar 2020, da det kom frem, at der var mistanke om massiv svindel, korruption og regnskabsfusk i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Det var nemlig Kasten Ravnsgaard, som et år forinden gjorde Rigsrevisionen opmærksom på, at noget så forkert ud.

Annonce
Læserbrev

Hvorfor handler valget ikke om folkepensionen?

Debat

Bedre uddannelser og flere muligheder

Læserbrev: Venstre har nu lanceret et udspil, hvor vi foreslår at investere 1,2 milliarder kroner årligt i bedre uddannelser. Der skal skabes en bedre sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked, og en række uddannelser skal gøres mere attraktive. Det skal der, fordi Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling, til at skabe vækst og til at opretholde vores høje velfærdsniveau.

Leder For abonnenter

De mørke skyer bliver kun mørkere - jo længere de venter, jo dybere skal der skæres

I dagens avis, kan man læse historien om to af de lokale virksomheder, der med baggrund i de dystre økonomiske udsigter, har valgt at tage sparekniven frem.

Debat

Regeringen tilbyder et plaster til åbent benbrud

Debat

Kollektiv trafik kræver nye fælles løsninger

Læserbrev: Regeringen har meldt ud, at der ikke kommer kompensation for de stigende brændstofpriser i den kollektive trafik. Dermed svigter regeringen de borgere, der er afhængig af kollektiv trafik, ikke mindst i yderområder, og efterlader landets regioner og kommuner med et hul i kassen på tæt på en milliard kroner. Det er skuffende. Det sætter også både regionen og kommunerne i Midtjylland i en uhyre vanskelig situation, hvor eneste udvej her og nu er at fjerne busafgange i køreplanerne.

Leder For abonnenter

Det er dog et emne, der aldrig tidligere har været oppe, når man hyggede sig. Men det er der lavet om på nu

Jeg kan simpelthen ikke mindes, det har været et emne, der er blevet taget op, når man sad og hyggede sig i en mindre grupper derhjemme, i byen eller på arbejdspladsen: Elforbrug og priser.

Søndag ifølge chefredaktøren For abonnenter

100.000 offentligt ansatte er på deltid - hvad ville der ske, hvis vi alle arbejdede lidt mere?

Tid til mer’ - job til fler’. Vi er tilbage i starten af 1985. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan huske andet end sloganet fra dengang, og selv det er jeg ærligt talt i tvivl om. Måske husker jeg det fra dengang - måske er det erindringer, der er kommet til siden. Men det rimede og var fængende, og det ville ligne en otte-årig udgave af mig meget godt at opfatte netop den del og så være fløjtende ligeglad med resten af diskussionen. Tid til mer’ - job til fler’. Det handlede om arbejdstid, og der var storkonflikt. Fagbevægelsen ville have mere fritid og krævede den generelle ugentlige arbejdstid sat ned til 35 timer - med to gevinster som følge, som sloganet angiver. Mere fritid til det arbejdende folk og arbejde til nogle af de mange, mange arbejdsløse, der dengang udgjorde et stort problem. Selv om den ugentlige arbejdstid løbende er faldet, lykkedes det aldrig fagbevægelsen at få den ned på de 35 timer. Til gengæld er det lykkedes - over tid - at få arbejdsløsheden til at falde. I øjeblikket er det faktisk det modsatte problem, vi hører mest om. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og der er i høj grad mangel på medarbejdere i de klassiske velfærdsfag.

Debat

Lyt til Danmarksdemokraterne: Afskaf moms på energi i seks måneder

Leder For abonnenter

Odin Teatrets grundlægger forlader Holstebro og smækker med døren: Farvel til en farverig figur

Holstebro er en kulturby. Men det har byen ikke altid været, og det er bestemt ikke nogen naturlov, at det vil blive ved med at være sådan. Meget af den identitet, vi i dag tager for givet, blev grundlagt i slutningen af 1960’erne. Og i den sammenhæng er det helt umuligt at komme uden om Eugenio Barba og de øvrige pionerer bag Odin Teatret. De gik fra at være glade amatører på en gård i udkanten af Holstebro til at være en anerkendt kulturinstitution med statsstøtte og evnen til at skabe genklang i kulturelle kredse verden over. Hele udviklingen skete parallelt med Holstebros selviscenesættelse som kulturby. Eugenio Barba forlader nu - angiveligt sammen med flere skuespillere - det projekt, han selv har startet efter en strid med bestyrelsen og den nye ledelse. Det er et skoleeksempel på et generationsskifte, som er kørt helt af sporet.

Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Svært at stave til - og bestemt ikke savnet: Farvel til Satudarah

Hvis man lige smiler en ekstra gang i Struer i disse dage, så er det med god grund. Rockergrupperingen Satudarah er blevet opsagt, da de ikke betalte deres husleje, og selv politiet mener, at det er ved at være slut med forsøget på at slå sig ned i Limfjordsbyen. Nok har de selv beskrevet sig som blot ”en MC-klub, der holder af at køre på motorcykel og dyrke fællesskabet omkring det". Men sådan har er de ikke blevet kendt og opfattet, og der er næppe mange, der kommer til at savne Satudarah, der både har haft politiets og kommunens udelte opmærksomhed, siden de flyttede til byen. Ikke mindst fordi grupperingen i andre lande og andre dele af Danmark har trukket et fælt spor af kriminalitet og utryghed med i deres kølvand. I Struer fik de aldrig ro. Myndighederne var over dem hele tiden, og Midt- og Vestjyllands Politi har da også ganske klart sagt, at deres mål var at få grupperingen helt ud af politikredsen. Det ser nu heldigvis ud til at være lykkedes, og i en kold tid med mange bekymringer er det bestemt godt, hvis man ikke behøver bekymre sig om rocker-aspiranter.

Læserbrev

Egentlig et ret let valg

Leder For abonnenter

Den næste økonomiske "haj" i svømmebassinet er de høje energipriser

Nu kan vandkulturhuset Wærket i Thyborøn forhåbentlig koncentrere sig om at få dagligdagen til at hænge sammen, efter Lemvig Byråd onsdag aften vedtog en økonomisk redningsplan, som skulle sikre den fremtidige drift.

Annonce
Læserbrev

Hvor stor er regningen?

Leder For abonnenter

Pas på med at hive el-stikket til trygheden

Der er rigtig mange gode grunde til at spare på strømmen. Mestendels handler det om, at det er den letteste måde at sikre sig, at man også kan betale den næste elregning. Mange almindelige mennesker er presset gevaldigt at de skyhøje energipriser, og nogle i en grad at de må lukke for deres virksomheder, fyre deres ansatte - eller som man kan læse i dagens avis - at man er nødt til at leve af havregryn og rugbrød for at komme igennem vinteren. Af samme grund er det også fornuftigt, at det offentlige tager deres del af besparelserne i et kollektivt forsøg på at banke efterspørgslen ned, så priserne også begynder at falde igen. Men den offentlige kreativitet kan også ende med at tage overhånd. I Struer Kommune vil man slukke for gadelyset om natten, hvor færrest mennesker er på gaden. I Lemvig går man også med overvejelser om at spare på gadelyset, hvor man kan. Men gadelys sluger ikke bare dyrebar energi. Det giver også tryghed for dem, der bevæger sig rundt om natten - ikke mindst i weekenden, hvor mange unge er på vej til og hjem fra nattelivet.

Leder For abonnenter

Milliardinvestering er til gavn for Holstebro og bringer en løsning på fremtidens energibehov

Det er helt forståeligt, hvis man som ganske almindelig avislæser bliver en smule rundtosset, når man læser om det enorme energiprojekt, der er på vej på en mark i Idomlund lige uden for Holstebro.

Læserbrev

217 færre studerende i Holstebro - er vi blevet så kloge, at vi skal sænke uddannelsesniveauet?

Leder For abonnenter

EU vil dæmpe prisstigninger på el - jo, tak, men der er ingen roser uden torne

EU barsler med et forslag til at sætte en dæmper på prisstigninger på el, og det er der helt sikkert mange forbrugere, der vil se frem til i en tid, hvor elregningerne løber løbsk, og det for eksempel er sin sag at have sit hus opvarmet med el.

Bolig

Klumme: Ud med det gamle, ind med det nye

Jeg har været i gang med at rydde ud i kælderen. Efterhånden var det ikke til at sparke sig frem for ting og sager, som er kommet derned, fordi vi ikke syntes, vi havde plads til dem i lejligheden.

Annonce