Annonce
Læserbrev

Ældre. Hvor skal et nyt friplejehjem ligge?

Leder For abonnenter

En giftig cocktail

Sagen om den nu 35-årige mand, der mandag blevet tiltalt for at have voldtaget og frihedsberøvet en blot 9-årig pige fra Vinderup, er helt igennem uforståelig. Hvad, der får en voksen mand til at lokke en bare 9 år gammel pige ind i en bil, køre hende 50 kilometer væk, voldtage hende og true hende til tavshed må nogle psykologer forsøger at udrede. Gerningen kan hverken forsvares eller forklares. Og sagen indeholder alle de ingredienser, der skal bruges for at brygge en giftig cocktail af frustration og hævntørst. For det første er offeret et værgeløst barn. Den tiltalte er også tidligere straffet for voldtægt af et barn, hvilket naturligvis stiller det åbenlyse spørgsmål, om man dengang havde blik for, at der var fare for, at han kunne finde på at gøre noget lignende igen på fri fod? Sager som denne får altid de store følelser i kog. Allerede da manden blev anholdt og sigtet tilbage i juni måned sidste år, kom der rigtig mange såkaldte "gode råd" til, hvordan man kan takle sådanne sager. Nogle foreslog indførelse af kemisk kastration - andre offentlige kartoteker og dømte seksualforbrydere - og så en masse metoder, der ikke egner sig til gengivelse eller genoplivelse i et civiliseret samfund. I forbindelse med retssagen kan det næppe undgås, at offeret og hendes familie får revet op i de rædselsfulde begivenheder igen. De får det næppe bedre af, at hævntørsten kan være stor i det omkringliggende samfund. Ganske som de heller ikke vil få det bedre af, at statistikkerne siger, at chancen for at blive ramt af en sådan forbrydelse heldigvis er meget, meget lille. Familien er blevet ramt, og det kan alverden hævntørst eller statistikker ikke lave om på. Den har til gengæld brug for al den støtte og omsorg som den kan få. Så må domstolene tage sig af den eventuelle straf og sikre, at proportionerne holdes på den front. Det er nu engang den bedste måde at tackle en sådan situation på i et civiliseret samfund. Rundt om i det ganske land vil der til gengæld sidde børn og unge, som hører, ser eller læser om sagen på den ene eller anden måde. Derfor er det også en klar forældreopgave at tale med sine børn om unge om sagen, så de ikke bliver bange for at bevæge sig rundt. For lige så grum sagen om den 9-årige pige er, lige så usædvanlig er den. Det er et vigtigt budskab at give videre, at det er meget, meget sjældent, at man støder på sager, hvor en total fremmed voksen bortfører et barn på åben gade og misbruger det barn seksuelt. Som skolebestyrelsesformanden i Vinderup, Anders Andreasen sagde efter, at den tiltalte blev anholdt: "Frygten må ikke tage over. Børnene skal have lov til at være børn". Det var og er kloge ord.

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Debat: Indlægget skal ses som et svar på indlæg fra Ole Pedersen fra foreningen Ulvetid vedrørende ulve i Stråsø fra 6. maj 2019. ”Ulvesikring” af hegn er forbundet med en række konsekvenser og har en række omkostninger, som der ikke til datoer er nogen, der har ønsket at afholde. Ulvesikring af eksisterende fårehegn (nethegn) sker ved at der monteres en tråd udvendigt på hegnet max. 20 cm over jorden, som skal vanskeliggøre at ulven graver sig under hegnet og at der i 110 cm højde placeres en tråd som vanskeliggøre at ulve springer over hegnet eller klatrer over. Disse tråde skal have en spænding på mindst 4500 volt og ikke 6000 volt som Ole Pedersen fejlagtigt skriver i sin artikel. Til denne sikring kan der søges om et tilskud på op til 12,50 kr. pr. løbende meter, hvis hegnet er beliggende i den såkaldte Ulvezone. Eksisterende hegn er etableret med henblik på at holde får inde og altså ikke for at holde ulve ude. Mange fårehegn, herunder også statens hegn i Stråsø, har ikke en kvalitet så de nødvendigvis kan holde ulve ude. Nye fårehegn er en bekostelig affære som koster mellem 35-45 kr. pr. løbende meter, som der ikke er nogen, der har ønsket at dække indtil nu. Alene Storålam har 40-50 km hegn i den samlede ulvezone, hvoraf over halvdelen er beliggende i Stråsø området. Ulvesikrede hegn kræver ekstremt meget ekstra vedligeholdelse idet den øverste tråd ofte kortslutter med nethegnet på grund af hjorte, som river trådene ned, træer og grene, som trykker hegnet ned. Den nederste tråd vokser der græs og andet op på så det afleder til jorden og derfor kræver at der ryddes under tråden med buskrydder. Der findes også nogle andre og mindre sårbare løsninger, som blot er langt dyrere i etableringsfasen og dermed urealistiske på store naturarealer. Der er ikke til dato fundet holdbare løsninger på, hvorledes der kan hegnes langs med snoede vandløb eller vandløb som løber igennem folde. Der findes ikke realistiske løsninger til de mobile hegn som er det hegn der anvendes allermest i de store fårebesætninger. Konklusion: Det er en illusion at forestille sig at ulvesikre hegn på store naturarealer, til alle tider, vil være i en forfatning, så de kan holde ulve ude, indenfor en realistisk økonomisk ramme.Der er en række uløste problemer omkring sikring, som det er svært at se realistiske løsninger på. Der er en række store ekstra omkostninger forbundet med ulvesikrede hegn, som der ikke er økonomi til i fåreavlen og som ingen andre har ønsket at påtage. Konsekvensen vil på sigt blive at fåreavlen forsvinder i de områder, hvor der etableres en fast bestand af ulve. Det vil ske på bekostning af klimavenlig kødproduktion, landskabspleje, biodiversitet og beskæftigelse i landdistrikterne. Hvorvidt det er rimeligt eller ej må være op til den enkelte at afgøre, jeg finder det ikke rimeligt.

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Læserbrev

Ulveland. Send fårene til Sjælland

Leder For abonnenter

Det går så fint så fint - eller gør det?

Leder For abonnenter

Vi har brug for fyrtårnene

I dag går TTH Holstebros herrer på banen til den sidste kamp i årets EHF Cup. Uanset udfaldet kan spillere og ledelse i håndboldklubben med en vis stolthed se tilbage på dette års europæiske turnering. Ved at nå til finalestævnet ved den næststørste turnering for klubhåndbold - lige i hælene på Champions League-turneringen - manifesterede holdet sig som et af de 32 bedste i denne sæson. Det er på ingen måde en selvfølge, at et dansk hold skal nå med til den afsluttende "final four", og derfor er der grund til at ranke ryggen og lade følelsen af stolthed tage plads i kroppen. Sådan er det hver gang sportsfolk, kulturpersonligheder eller virksomheder fra lokalområdet fører sig frem på de største scener og på bedste vis repræsenterer vores hjørne af virkeligheden. Især sporten har en evne til at skabe stolthed og forbilleder, og når vi har chancen, bør vi ikke undlade at fejre det. Sådan var det også, da herrerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold lukkede munden på eksperterne og sikrede sig endnu en sæson i ligaen. Det varmer hjemme i lokalmiljøet. For TTH Holstebro har sæsonen måske nok været en blandet fornøjelse med nær-ved-og-næsten i både pokalturnering og kampen om mesterskaberne. Men så meget desto mere grund til at lade succesen i den internationale turnering stå som det altoverskyggende monument over sæsonen. Det er en flot præstation, og den fortjener anerkendelse. Vi er midt i en valgkamp, og derfor er der lige nu rigtig meget fokus på alt det, der gør os forskellige. Der er rigtig meget "os og dem", når politikerne forsøger at skille sig ud fra hinanden for at vinde vores stemmer. Valgresultaterne viser traditionelt også, at der er forskel på, hvordan vi anskuer verden i de forskellige landsdele. I det lys er det vigtigt, at vi også har noget, der samler os. Noget som styrker sammenhængskraften og giver os lyst til at indgå i et fællesskab med dem, vi er politisk uenige med. Selv om det måske lyder banalt, så er succes på de store scener en af måderne at styrke sammenhængskraften. Om det så er H. C. Andersen, Lego, Nikolaj Coster-Waldau, Ecco, Andreas Morgensen eller Michael Laudrup på et nationalt plan eller om det er håndboldklubberne, en unik natur, B&O eller Odin Teatret på lokalt plan. Det betyder ikke så meget, så længe det er med til at binde os sammen. Og med til at definere os på en positiv måde. Samtidig giver det både børn og voksne nogle vigtige forbilleder. Lokalt er det godt at have nogle fyrtårne, som rager til vejrs og viser os alle, at det er muligt at nå lidt længere. Dem har vi heldigvis mange af i Nordvestjylland.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Vester Husby. Kan der igen tænkes statsmandstanker i Vestjylland?

Debat: Aksel Gade skriver i et indlæg af d. 9. maj, at en udstykning af Græm Kær vil gavne vestkystturismen og Holstebro kommunens økonomi. Hans ønskedrøm har sikkert været at kunne opføre de 483 sommerhuse samt et hotel med 200 værelser, der skal opføres i Søndervig. Menneskemylder, trafikkaos og underholdning fra morgen til midnat. Men ak. Det ligger 17 km sydligere end Vester Husby og i en anden kommune. I Vester Husby er mulighederne diametralt modsatte og frekventeres hvert år af de turister, sommerhusejere og fastboende, der efterspørger store vidder, stormfulde som vindstille dage i et naturområde, langt fra markedspladsens larm. Områdets naturmæssige uerstattelige værdier er allerede blevet beskrevet i mange debatindlæg her i avisen. Aksel Gade må i øvrigt have overset kommunens markedsføring ´VisitHolstebro´, hvor det fremhæves: ”Oplev den rå og uberørte natur”, med henvisning til bl.a. området ved Husby Klitplantage. ”Turisten ødelægger det han søger, ved at finde det”, et synspunkt fremsat af filosoffen Hans Magnus Enzensberger. Det tydeligste eksempel herpå er netop Søndervig, hvor vestkystturisme er ved at blive omdannet til Lalandia-turisme. Aksel Gade refererer udtalelser af folk ´ude i byen´, når samtalen handler om Vester Husby, hvor han selv har den store glæde at bo. De fortæller ham, at der i området bor mange ´ressourcestærke pensionister´, men Gade bliver rørt til tårer over at høre, når folkene ´ude i byen´ fortsætter med at sige, at disse ressourcestærke pensionister ´ikke vil bidrage til kommunens udvikling´. Hvem er de folk ´ude i byen´, som Gade henviser til? Hvor bor de? Hvor mange er de, og hvad er det for en udvikling, de ´ressourcestærke´ er imod? Gade-turisme? Eller er der tale om en gang selvkonstruerede ”fake news” i Gades eget hoved? Gade har opstillet en liste med fordele og ulemper ved udstykning af Græm Kær. Af fordele nævnes: Øgning i skattegrundlaget, øgning af beskæftigelse i udlejningsbranchen, i detailleddet lokalt, i byggebranchen, øgning af besøgstallet i handelslivet i Holstebro og besøgstallet i kulturhistoriske institutioner. Det lyder som en sand guldgrube. Holstebro kommunes redning. Af ulemper nævnes: Ingen. Gade er økonomiens mand og tilsyneladende ikke en af naturens lystige sønner. For ham bør økonomien nyde fremme, koste hvad det vil. Det er åbenbart ikke gået op for ham endnu, at tiderne skifter og at værdsættelse og bevarelse af uerstattelige naturværdier for fremtiden har fået en større og større folkelig opbakning og betydning, ikke mindst for biodiversiteten. Som et kuriosum – eller er der tale om en tanketorsk? – fremhæver Gade i sit debatindlæg, at ´store sommerhusgrunde genererer lige så megen natur og biodiversitet som almindeligt dyrket landsbrugsjord´. Har man hørt mage? En nylig afholdt underskriftindsamling imod de fremlagte forslag til planændringer for Vester Husby resulterede i, at ⅔ af den fastboende befolkning i Husby Sogn var imod en ændring af områdets lokalplan. Set med Holstebro Kommunes briller er det selvfølgelig et vælgermæssigt mindretal. Men i denne sag er antallet af dem, der siger noget af mindre betydning. Det er det, der bliver sagt, der må tælle: Gades hede gulddrømme kontra bevarelsen af et stykke uerstatteligt naturområde. Et gammelt ordsprog siger: ´En politiker er en mand, der tænker på det næste valg, men en statsmand en mand, der tænker på den næste generation´. Måtte det nuværende byråd tænke i ´statsmandstanker´, som det gamle byråd, der i 1964 fostrede tankerne bag den eksisterende fremsynede lokalplan for området.

Læserbrev

Vester Husby. Turister vender berigede hjem

Debat: Venner fra blandt andet Tyskland har ferieret i Vester Husby gennem næsten 20 år, og grunden til, at de år efter år vender tilbage hertil, er områdets unikke natur. Det vil givetvis ikke vække begejstring fra deres side, såfremt naturen bliver civiliseret, og de vil bestemt overveje at droppe ferieplanerne her. Gæster fra Frankrig: byplanlægger, vinbonde, vandrehjemsbestyrere m.fl., er blevet vist rundt i både det bebyggede område samt klitplantagen, og de var alle bjergtagede over det lange kig, de fik, når vi ved enden af Svollingvej gjorde holdt og nød udsigten mod vest. Selv de af gæsterne, der har sommerhus ved den franske vestkyst, blev mundlamme over landskabet her, og beundringen over den naturvenlige og fremsynede lokalplan, som indtil da var gældende, ville ingen ende tage. Under en frokost med en norsk naturglad familie i Bergen erfarede jeg, at de da udmærket kendte Vester Husby, da de årligt ferierede her. Adspurgt om, hvorfor i alverden de ikke holdt ferie i deres eget smukke land, svarede de, at netop her fandt de uberørt natur med lange kig, hvilket de ikke kunne får derhjemme. Disse tilkendegivelser giver i hvert fald mig et billede af, hvad Vester Husby kan tilbyde turister. Turister, som berigede vender hjem og beretter om både smuk natur og politisk tæft for bevaring af samme. Såfremt de søgte noget andet på vestkysten, ville de nok opholde sig i eksempelvis Søndervig.

Læserbrev

Politik. Vi har brug for en bedre seniorførtidspension

Annonce
Læserbrev

Ældrepleje. Boller uden gær - nej vel, kære politikere?!

Leder For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Venstres røde lejesvende

Læserbrev

Politik. På togtur med Søren Gade

Leder For abonnenter

Leder: En befriende bøvs fra grillbaren

Læserbrev

Politik. Svage danske før udlændinge

Annonce
Annonce
Læserbrev

Færre P-pladser. Uduelig politik

Debat: Jeg syntes det er fint, at man i Holstebro kårer årets butik, det bedste spise sted, og så videre. Men kunne man ikke også lave en konkurrence, om hvem der har Danmarks dårligste byråd. Der ville Holstebro da være et oplagt emne. De ville ikke kun vinde, de ville vinde kæmpe stort. Lad mig nævne i flæng. Center i Enghaven, parkeringshus, arkitekt konkurensen i vildskab og nu vil byrådet inddrage 80 parkeringspladser, måske 110. Altså millioner fosser ud af kommunekassen, hvor man lige har hørt, at der skal spares. Jamen det skriger jo til himlen, hvor amatøragtigt, de akademikere arbejder i Holstebro kommune. Vi er så stolte af vores gågade og butiksindehaverne skal leve af, at der er parkeringspladser nok. Så indrager kommunen måske 110 stks. For en biograf. Mig bekendt går folk i biograf om aftenen, så butikkerne i gågaden vil ikke få for 5 kroner mere salg der. Det er jo fuldstændig hjernedødt, undskyld men Viborg Øst venter på jer. Hvad har de i grunden givet for at få en biograf opført? Kan jeg også købe 50 parkeringspladser? Man kunne bygge en biograf ved Bilka, Idrætscenter Vest eller ude på Lars tyndskids mark. Butiksejere, som jeg har snakket med, tror ikke på en gågade om 10 år. Og der er 3 ting som de peger på. 1. Et uduelig byråd. 2. Nethandel. 3. For høj husleje. Nej, kære byråd, I kan simpelthen ikke være jer selv bekendt. Skal jeg virkelig til at stille op igen. Som Joan siger: der er altså ingen som dig Sputnik. Men der er trods alt også noget og glæde sig over. Nej, det er ikke taberholdet fra TTH, men derimod vinderholdet fra Holstebro Boldklub med 5 sejre i træk. WUPTI!

Læserbrev

Klima. Valgets vigtigste tema

Læserbrev

Flere pædagoger. Et godt børneliv

Debat: Pædagoger er en stærk og sej personalegruppe, der hver dag gør en kæmpe indsats for at få alle børn med. Pædagoger ved, hvor vigtig deres arbejde er for barnets fremtid og barnets muligheder for at få godt liv. Nu er der valg i Danmark, og vi skal alle sætte vores kryds den 5. juni. Jeg tænker, at alle der møder pædagoger, skulle stille pædagogerne et par spørgsmål. Man kunne for eksempel spørge: Kan du ikke fortælle, hvorfor det er vigtigt, at der bliver ansat nogle flere pædagoger? Jeg er sikker på, at et af svarene kunne være, at flere pædagoger og mindre børnegrupper er den vigtigste og sikreste vej til at styrke alle børns trivsel, tryghed og udvikling. For når børn trives og føler sig trygge, så udvikler de sig i raketfart. Et andet spørgsmål kunne være dette: Hvordan får børn et godt liv? Et svar kunne være, at børn skal lære meget og blive dygtige. Et andet svar kunne være, at de skal trives. Et tredje, at de skal have venner. Alle svar rummer noget af sandheden. Men der mangler noget vigtigt - det er, at børn i dag skal være selvstændige og kunne tage et ansvar. Men hvordan skal barnet lære at tage ansvar, hvis dets forældre ikke har haft de bedste betingelser i deres opvækst, og selv har det svært med at få hverdagen til at hænge sammen - både socialt og økonomisk. Og hvordan skal barnet lære at tage ansvar, når pædagogerne har så travlt, at der er for få udviklende øjeblikke med barnet. Der er brug for en ambitiøs genopretningsplan for hele børneområdet. En genopretningsplan, der stopper besparelserne og investerer massivt og langsigtet i bedre dagtilbud, fritidstilbud og skole. Investeringer i et godt børneliv vil betyde en god fremtid for alle børn og unge. Stem for børnene den 5. juni. Velfærd for børn bliver til velfærd for alle.

Læserbrev

Politik. Man forsørger sig selv, hvis man kan

Debat: Når man kommer til Danmark, skal man tage sig et arbejde. For nogle kan det lyde hårdt og uvelkomment. Det mener jeg ikke. Det er nogle helt rimelige krav at stille, hvis man vil være en del af Danmark. I Det Konservative Folkeparti foreslår vi at stramme politikken, når det kommer til udlændinge og arbejde. Det gør vi, fordi vi kan se, at der stadigvæk er alt for mange ikke-vestlige indvandrere, der ikke forsørger sig selv, men som bliver forsørget af det offentlige. Det gælder især indvandrerkvinderne. Her i Holstebro udgør ikke-vestlige indvandrerkvinder for eksempel 14,4 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, men kun 2,3 procent af befolkningen i kommunen. Vi vil hæve grænsen for, hvor meget man skal arbejde for den fulde kontanthjælp. I dag skal man arbejde 225 timer om året – det vil vi hæve til 365. Det svarer til én time om dagen, og det er mindre, end hvad en flaskedreng må arbejde i Netto efter skoletid. Vi er overbeviste om, at vores forslag vil få flere ikke-vestlige indvandrerkvinder til at tage sig et arbejde. Og det er det værd. For vi ved, at arbejdsløshed går i arv. Vi skylder børn af ikke-vestlige indvandrere at ændre tendensen blandt deres forældre. Vi skylder dem at vokse op med den værdi, at arbejde er en selvfølge. For hvis man ikke forsørger sig selv, er det alle andre, der kommer til at gøre det. Jeg har det selv sådan, at jeg med glæde betaler skat, så andre kan få den økonomiske støtte, de har brug for, så længe de, der kan, forsørger sig selv. Også ikke-vestlige indvandrerkvinder. Det er godt at se sine forældre arbejde. Også sin mor. For i Danmark er begge køn på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke stille os tilfredse med, at nogle sidder på offentlig forsørgelse stort set hele deres voksenliv, selvom de udmærket kan arbejde.

Læserbrev

Vester Husby. Aksel Gade har ikke opdaget, at også Venstre i dag tænker grønt

Læserbrev

Fysisk nedslidt. Ret til pension

Læserbrev

Vester Husby. Planer kan skræmme turisterne væk

Læserbrev

25000 EU-lobbyister. De bør registreres

Debat: Der er titusindvis af lobbyister, der arbejder i Bruxelles for at påvirke de beslutninger, som EU-politikerne træffer. Det er på tide at vi får et lobbyregister, så borgerne kan vide, hvilke interesser deres politikere bliver påvirket af. Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Her skal vi vælge de mennesker, der skal repræsentere os i lovgivningsmaskinen i EU. Men ud over politikerne er der en masse virksomheder og NGO’er der via lobbyister forsøger at påvirke lovgivningen med argumenter og synspunkter. Faktisk er der ifølge organisationen Transparency International mindst 25.000 lobbyister i Bruxelles. EU er vigtig for de mange virksomheder, der bliver påvirket af regler om for eksempel hvilke typer lån en bank må udstede, eller hvilke kemikalier en tøjproducent må tilføre et par jeans. Det er helt fair, at de virksomheder, der bliver påvirket af EU også har en holdning til de love, som politikerne vedtager. Ligesom forskellige NGO’er som for eksempel Greenpeace også har lobbyister, der taler med politikere. Men vi må have frem i lyset, hvem der påvirker de beslutninger, der træffes i EU. Jeg mener, vi skal have et lobbyregister, hvor alle lobbyfirmaer skal registrere sig og fortælle hvor mange lobbyister de har, hvor mange penge de bruger, og hvem de mødes med. Så kan borgerne se hvem deres politiker mødes med og måske bliver påvirket af. Hvis EU skal have legitimitet, er det vigtigt at få styrket den demokratiske kontrol. Vi vil ikke have lukkede møder og korridorsnakke, hvor man ikke kan få indsigt i baggrunden for de beslutninger, der træffes. Vi vil have åbenhed. Lad os bruge valget den 26. maj til at få vedtaget et obligatorisk lobbyregister for EU.

Læserbrev

Styrk skolerne. Også de frie

Debat: ‪Mine forældre var skolelærere. Det er jeg stolt af. Skolerne er det sted, hvor Danmarks børn og unge lærer at samarbejde og at blive selvstændige samtidig. ‪Jeg kan lide alle slags skoler. Jeg gik selv på en traditionel friskole. Mine børn har alle gået på den lokale folkeskole. De har alle sammen deres berettigelse. Nogle skoler lægger vægt på boglige færdigheder. Andre lægger vægt på alternative læringsmetoder. Nogle er en umistelig del af lokalsamfundet i de små byer. Andre tilbyder nye perspektiver på lærdom i de store byer. Jeg synes, der skal være plads til dem alle, for de inspirerer hinanden. Derfor er det vigtigt at skolerne har plads til at disponere selv, både de kommunale skoler og de frie skoler. Desværre vil Socialdemokraterne skære hårdt ned på de frie skoler og i gennemsnit øge forældrebetalingen med 3000 kroner om året. Det er den forkerte vej at gå. ‪Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, der passer til deres barn. Det skal vi værne om. Venstre har sammen med de andre borgerlige partier bragt tilskuddet til de frie skoler tilbage på det niveau, hvor det har været historisk. Men penge er ikke det eneste vigtige. Venstre har derfor præsenteret en friskolepakke med fire forslag, som skal sikre, at den frie skoletradition fortsat kan udfolde sig så godt som muligt. ‪For det første vil vi beskytte de frie skoler mod Socialdemokratiets nedskæringer. Socialdemokraterne vil nedsætte tilskuddet per barn til 71 procent af, hvad de kommunale skoler får. Vi vil fastholde tilskuddet til friskolerne på 76 procent. For det andet vil vi give friskolerne bedre adgang til at ansætte pædagoger. I dag kan folkeskolerne ansætte pædagoger, der både kan bruges i skolens undervisning og i fritidsordningen. Den mulighed har de frie skoler ikke. De er nødt til at ansætte pædagoger på to kontrakter, hvis de både skal bruges i undervisningen og i fritidsordningen. Det er en unødvendig forskelsbehandling. Venstre vil give de frie skoler endnu bedre muligheder for at tilrettelægge undervisning og dagligdag, til gavn for børnenes udvikling og trivsel. ‪For de tredje vil Venstre give de frie skoler bedre muligheder for at tilbyde tidlig SFO til børn. En tidlig SFO giver nemlig børnene mulighed for at lære deres kommende skole at kende, før de starter i børnehaveklassen. Derfor skal kommunerne have pligt til at yde et tilskud til før-SFO for frie skoler. I det hele taget skal de frie skoler have samme muligheder som folkeskolerne. ‪For det fjerde vil Venstre forbedre de unges trivsel gennem en pulje til efterskolestipendier målrettet udsatte unge, så de kan komme på efterskole uden egenbetaling. Vi vil give et tilskud til de efterskoler, der har tre eller flere elever med angst eller depression, så de kan få psykologbistand, mentorer og andre tiltag, der kan lette deres hverdag.

Læserbrev

Psykiatri. Behovet vokser - men færre senge

Læserbrev

Valg. Børnene har brug for vores stemmer.

Læserbrev

Halalkød. Muslimsk forening støtter mord

Debat: Danske firmaer støtter mord på homoseksuelle. Mange danskere er nok ikke klar over, at når de for eksempel køber medicin, kød eller mejerivarer betaler de afgift til en islamisk forening i Saudi Arabien. Foreningen hedder “Muslims World League”, og er en forening hvor man SKAL købe et Halal-certifikat, hvis man vil sælge et produkt, hvor der er noget animalsk i. For eksempel er Novo (med ca. 750 certifikater om året), Danish Crown, Arla og hundrede af andre firmaer tvunget til at købe halal-certifikater for at sælge til muslimer, der jo også har overtaget slagtemetoderne i Danmark! Reglen gælder også i alle de lande, hvor der bor muslimer. Der ligger et globalt marked på lige under 1000 milliarder kroner om året på halal-området. Derfor er danske virksomheder bange. Der er nok også mange, der ikke ved, at islamiske “Muslims World League” åbenlyst støtter mord på homoseksuelle ved stening, kvindeundertrykkelse og religionsfrihed. Det har undret mig i mange år, at danske homoseksuelle accepterer, at hver gang de skal på indkøb, skal betale til en muslimsk forening, der endda ønsker dem stenet til døde. Og hvad med kvinderne. Ønsker i virkeligt at støtte en forening, der ønsker jer undertrykt? Vi er mange danskere, der ønsker kød fra uhellig kvæg, der også er slagtet på en human måde, og der ikke støtter mord på homoseksuelle og kvindeundertrykkelse. Tænk på det kære danskere, når I køber ind og skal stemme til valget.

Læserbrev

Skolepolitik. En fjende af de frie skoler

Læserbrev

Valgløfter. Talgymnastik for let øvede vælgere

Læserbrev

Politik. Er det offentlige ved at miste fokus på kerneopgaven?

Debat: Som offentlig ansat, og som borger i dette land i det hele taget, bør man interessere sig for den udvikling, eller vi kan også kalde det afvikling, der finder sted i det offentlige lige nu. Vi skal interessere os for det, fordi det på den ene eller anden måde vedkommer os alle. Det handler om børn i skole og dagtilbud, hvor normeringen er alt for lav. Det handler om lange ventetider indenfor psykiatri og andre behandlingstilbud, som skal afhjælpe at et stigende antal børn og voksne har brug for specialiserede tilbud. Det handler om ældreområdet, hvor nedskæringer betyder, at ældre ikke får den fornødne støtte til et værdigt liv. På en eller anden måde rammer det os alle, enten direkte eller indirekte. De seneste år har offentlige arbejdspladser været udsat for et styrings paradigme, som giver anledning til bekymring for, om vi har mistet fokus på det, vi er her for - nemlig at løse kerneopgaver i samarbejde med og til gavn for borgere i dette land. Der er en tendens til topstyring og manglende lydhørhed overfor medarbejdere, der er faguddannede og har erfaringen med de borgernære opgaver. Der er et konstant fokus på optimering og stram tidsstyring - desværre også indenfor områder, hvor det er en helt håbløs og ubrugelig ledelsesmetode. De lavthængende frugter er plukket gennem de seneste mange år, og der er skåret ind til benet - også i en grad så det efterhånden bliver vanskeligt at stå inde for den faglighed, hvormed opgaverne gerne skulle varetages. Alligevel er de eneste løsningsforslag besparelser via optimering - hvilket ofte betyder nedskæringer i medarbejderstaben, altså de medarbejdere, der arbejder borgernært. Det er fatalt, fordi det i bedste fald kun giver besparelser på regnearket. I det virkelige liv giver det anledning til borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for og krav på, urimelige ventelister, medarbejdere der mister meningen med at gå på arbejde, sygemeldinger og psykisk mistrivsel, samt manglende kreativitet og ro til at udvikle i forhold til fremtidens behov. Det offentlige har brug for dygtige og empatiske ledere, der forstår sig på at lede og ikke blot styre. Den kompleksitet, der er i opgaveløsningen indenfor offentlig forvaltning, er ikke egnet til styring efter tabeller og regneark. Det bliver simpelthen for dårlige løsninger, vi får tilbudt borgerne, hvis de medarbejdere, der har fagligheden til at løse opgaverne, ikke får et råderum, der gør det muligt at finde individuelle løsninger i samarbejdet med borgeren. SF ønsker et paradigmeskift. Vi ønsker at der vises tillid til medarbejdere. Vi ønsker at afskaffe de stramme tidsstyringer og give tilliden tilbage til de, der kender kerneopgaven bedst.

Læserbrev

Penge. Du og jeg skal betale lidt mere i skat

Læserbrev

Politik. Demokratiet har et psykologisk problem

Læserbrev

Ulv. Hvad er det, der sker i Stråsø?

Læserbrev

Politik. Hold fingrene fra friskolerne, Annette Lind