Nu skal der for alvor skabes liv på havnen: - I min verden skal havnen være et boblende kulturliv

Karakterer: Fløjspiller fik glædeligt gensyn med sin tidligere hjemmebane

Kusine til mishandlingsoffer: Uhyggeligt at se hende så forslået og undervægtig

Undrer sig over manglende interesse for kontorlokaler

Afklaret Wozniacki før afskedsturnering: Jeg har givet alt

Museum får permanent udstilling

Peter Sommer deler ansvaret: Livet og Tiggerne ruller videre

Lønforsikring: Tryg eller overforsikret?

Lønsikring: Det kan lyde som det letteste valg i verden: Man kigger på sin lønseddel og på det beløb, man kan få udbetalt i dagpenge. Det første tal er altid større end det andet - nogle gange meget større - og så tegner man selvfølgelig en forsikring, der gør forskellen mindre, så man ikke skal ændre voldsomt på sin levestandard, hvis man mister sit arbejde.Eller gør man? Det er et spørgsmål, som mange mennesker formentlig stiller sig selv, ikke mindst i lyset af de senere års debat om det, som ofte kaldes udhulingen af dagpengene.Faktum er i hvert fald, at et voksende antal af danskerne på arbejdsmarkedet - i november omkring 400.000 ifølge Dr.dk - har en lønforsikring, der giver dem penge, hvis de bliver fyret. Til sammenligning var det kun godt 83.000 tilbage i 2010.Af de 400.000 er nogle dækket via kollektive forsikringer. For eksempel valgte HK Privat sidste sommer at tegne en fælles forsikring på medlemmernes vegne, så de kan få et supplement til dagpengene, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed.- Som dagpengesystemet er nu, så er det et stort økonomisk fald at gå fra beskæftigelse til dagpenge, og der vil vi gerne betrygge vores medlemmer i deres arbejdsliv. Og det kan vi med det her, fortalte formand Simon Tøgern i den forbindelse.En anden mulighed er at tegne en individuel forsikring gennem sin fagforening eller a-kasse, og endelig er det også muligt at købe sig til en privat forsikring, som intet har med dagpenge- og a-kassesystemet at gøre.Usikker fremtidTryghed bliver ofte brugt som argument for at købe en forsikring, og det faktum, at a-kasser og fagforeninger vælger at tilbyde deres medlemmer en form for lønforsikring, kan ses som et tegn på, at det er en rigtig god idé at sikre sin indkomst på den måde, hvis man ikke er dækket af en kollektiv ordning som i HK Privat.Begejstringen for lønforsikringerne er imidlertid mere dæmpet hos Hans Peter Christensen, der er direktør i den uafhængige finansielle rådgivningsvirksomhed Uvildige.dk.- Med alle forsikringer er det sådan, at de, der udbyder dem, ikke gør det for dine blå øjnes skyld. Der sidder en virksomhed bag, der skal have dækket omkostninger og have overskud, siger han.Det er imidlertid ikke det eneste minus ved lønsikringen, påpeger han. For ganske vist kan man trække den præmie, man betaler, fra i skat, men det er som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag.- Når du skal have den udbetalt, bliver den til gengæld beskattet som indkomst. Det vil sige, at du kan trække 26 procent fra, men du skal betale 38 procent. Dermed forsvinder der 12 kroner pr. 100 kroner til skattevæsenet, så der er en skattemæssig ulempe, siger han og fremhæver desuden, at man under finanskrisen så, at nogle selskaber satte forsikringspræmierne op på grund af den øgede arbejdsløshed.Det kan sagtens ske igen, mener han.- Arbejdsløsheden er meget lav nu, men man kan ikke være sikker på, hvad prisen bliver fremadrettet.Kend økonomienHeller ikke Susanne Arvad, der er direktør i det ligeledes uafhængige Arvad Finanshus, mener, at der nødvendigvis er grund til, at man investerer i en lønforsikring - på samme måde, som der heller ikke nødvendigvis er brug for at købe en tillægsforsikring til den nye mobiltelefon eller det nye tv, selv om butikken ofte tilbyder det.I lighed med Hans Peter Christensen mener hun dog ikke, at man bare skal lukke øjnene og håbe, at man aldrig bliver arbejdsløs.- Man bør sætte sig ordentligt ind i sin økonomi, hvilket alt for mange danskere ikke har gjort, og derefter bør man sætte sig ordentligt ind i, hvad det er for nogle begivenheder, man kan komme ud for i livet, som kan have økonomiske konsekvenser, siger hun og peger samtidig på, at der er andre begivenheder end arbejdsløshed, som bør være højere oppe på listen, hvis man overvejer, om man har brug for en ekstra forsikring.- Det er langt værre, hvis man mister sin arbejdsevne, fordi man bliver ramt af sygdom eller kommer ud for en ulykke. Så er vi ude i noget, som kan være langt mere langvarigt, siger hun.En tryg nattesøvnIfølge Susanne Arvad kan alternativet til en lønforsikring lige så vel være, at man sørger for at oparbejde en økonomisk buffer, som man kan tære på, hvis man mister jobbet.En opsparing vil for eksempel have den indlysende fordel, at man stadig har den, hvis man ikke bliver arbejdsløs. Pengene til forsikring er derimod bare tabt. Præcis som med andre forsikringer er det et spørgsmål om at veje omkostninger op mod risikoen - og risikoen ved ikke at være forsikret.Men, kan man indvende, er man for eksempel ung familie med et nyt hus eller måske enlig forælder, så er det ikke nødvendigvis særligt nemt at lægge penge til side til en buffer, som kan holde tingene kørende, indtil man finder et nyt arbejde. Og der kan være masser af andre grupper, for hvem det er nemmere at finde pengene til at hoppe med på a-kassens tilbud om lønforsikring end at spare nok op til ledighedsperioder.Susanne Arvad afviser da heller ikke, at der kan være situationer, hvor en lønforsikring giver mening.- Man skal ikke komme i en situation, hvor man risikerer at skulle ud at sælge huset eller lejligheden hurtigt eller på tvangssalg, for så får man aldrig prisen. Så hvis der er lange udsigter til, at man har en buffer, og det er det, der giver den tryghed, der gør, at man sover bedre om natten, så skal man være medlem af fagforening og a-kasse og overveje, om der er behov for en lønsikring.Stor eller lille risikoDer kan også være andre forhold, som man kan tage med i overvejelserne. Hvis man er i en branche, hvor det er nemt at finde nyt arbejde, er det måske mindre relevant at tegne en lønforsikring, som ofte har indbygget en karensperiode, hvor man ikke får penge.Ved man til gengæld, at det kan være en mere langvarig proces at finde et nyt job, at årelange ansættelser ikke er normen inden for ens fag, eller at ens partner også sidder usikkert i jobbet, kan det være meget mere relevant.Hans Peter Christensen opfordrer da også til, at man overvejer, hvordan man står.- Har man råd til ikke at forsikre sig, skal man ikke gøre det, medmindre man mener, at man er mere uheldig eller dårligere stillet end andre. Hvis du har vurderet, at du har større risiko end gennemsnittet for at blive fyret, kan det være fint med en lønsikring, men hvis du føler dig nogenlunde sikker i din stilling og kan tåle et år med lavere indkomst, hvorfor så ikke sætte pengene til side, betale hurtigere af på din gæld, købe aktier, sætte dem ind på din pensionsopsparing eller noget andet fornuftigt, hvor du ikke får en skattemæssig ulempe og ikke skal bidrage til et forsikringsselskabs overskud, spørger han.

Erhvervsredaktøren: Ugens store sejr for klimakampen

Brian Mikkelsen: Klimapartnerskaber er blot en start