Annonce
Leder For abonnenter

Regeringen kan blive farlig for trafikken i Nordvestjylland

Investeringer i infrastrukturen er en konstant brandvarm politisk kartoffel. En ny vej eller en massiv investering i et område har enorm indflydelse på udviklingen mange, mange år frem i tiden. Derfor er der kronisk stort pres på beslutningstagerne og mange interesser i spil - hvad end det gælder investeringer i motorveje, jernbane, letbaner eller noget helt fjerde. Lige nu gælder det stort set det hele for politikerne på Christiansborg. Regeringen har for længst meldt ud, at det smalle trafikforlig, som den tidligere regering indgik med Dansk Folkeparti før valget, er kasseret. Flertallet er ændret, og som transportminister Benny Engelbrecht (S) ved flere lejligheder har udtalt, ønsker han et blankt kanvas, når forhandlinger med de øvrige partier går i gang. Han og regeringen er med andre ord ikke bundet af gamle aftaler. Og tilsyneladende heller ikke det, som før valget fremgik af Socialdemokratiets infrastrukturplan. Senest har ministeren meldt ud, at forundersøgelsen af en omfartsvej ved Mariager ikke bliver gennemført. Og skulle nogen være i tvivl før, fremgår det nu med al tydelighed, at ministeren vitterlig starter helt fra nul. Set med nordvestjyske øjne er det selvfølgelig mest af alt bekymrende, hvis Socialdemokraterne ikke vil arbejde for at få lukket hullet i motorvejen rundt om Herning, hvilket ellers var et tydeligt løfte i den vestjyske del af valgkampen. Men bekymringerne fortsætter over på jernbanen, hvor det gamle projekt "Togfonden" er blevet genoplivet. Politisk stammer det fra Helle Thornings tid som statsminister, men mistede sit flertal, da DF trak sig fra aftalen under den forrige regering. Her bør transportministeren også overveje at starte helt forfra. Eller i det mindste tænke sig godt om. Hvis den tiltænkte Billund-bane bliver en realitet, vil det nemlig have alvorlige konsekvenser for togtrafikken i vores område. Det vil understrege det, som allerede er en sandhed, nemlig at man i Nordvestjylland er dybt afhængig af privatbilismen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil For abonnenter

Filminstruktør Fenar Ahmad er en af dansk films nye stjerner: - Når den indre glæde er stærk, kommer anerkendelse og succes af sig selv

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Danskerne håber på rigtigt lortevejr

Vejret kan snildt få en afgørende indflydelse på, hvem der er bliver verdensmester i landevejscykling søndag sidst på eftermiddagen i nordengelske Harrogate. Og hos danskerne – der på papiret stiller med det stærkeste landshold i mange, mange år – kan vejret næsten ikke blive barskt nok: Regn og rusk vil alt andet lige forhøje chancerne for at få en rød-hvid verdensmester. Jo mere vådt og klamt og blæsende, jo bedre leverer ryttere som Michael Valgren, Kasper Asgreen, Mads Pedersen og Jakob Fuglsang i forhold til mange af konkurrenterne. Og i skrivende stund er der meldt om masser af vand fra oven, fra moderat til mere ilter vind fra skiftende retninger, hvilket gør, at det bestemt ikke er noget fuldstændigt urealistisk scenarie, at det bliver en udmattet pedalist i dannebrogstrikot, der ruller først over målstregen. Det kan nu også godt ske, hvis solen skinner og feltet kun pustes blidt ind på kinderne. De fire ovennævnte navne er alle ryttere, der kan (og næsten bør) sidde med i en finale, og til at føre dem derhen har de fire solide hjælpere i Casper Pedersen, Michael Mørkøv, Christopher Juul Jensen og Magnus Cort. Der er under alle omstændigheder lagt op til et hårdt kørt VM-linjeløb, 285 kilometers ubarmhjertig udskillelse, for den lange, kuperede rute lægger op til en afslutning, der i udgangspunktet er guf for rendyrkede puncheurs som Greg van Avermat, Peter Sagan, Julian Alaphilippe og Mathieu van der Poel samt de allermest slidstærke sprintere som irske Sam Bennett og tyske Julian Ackermann. De to sidstnævnte vil de andre gerne af med inden de sidste par runder på rundstrækningen, og tyskerne og irerne får i det hele taget lidt af et hyr med at holde sammen på tropperne ude på ruten, for de står ret alene med ønsket om at få det hele til at ende i en spurt i en større gruppe. Derfor vil der blive kørt hårdt og brutalt fra mange af nationernes side, og lande som Belgien, Italien, Holland og Danmark har derfor fælles interesser. Bliver vejret tilmed rigtig nordengelsk fordrer det kun den plan. Og så er det så op til dagsformen, hvem der sidder med til sidst. Jakob Fuglsang og koldingensiske Kasper Asgreen er begge med deres driftsikre dielselmotorer gode til at spise op, og det kan blive deres chance, hvis der bliver kørt i højre og venstre. Asgreen, der også er bosat i trekantsområdet, er notorisk kendt for at være et mareridt at træne sammen med, fordi han altid giver den fuld skrue og aldrig – uanset vejret – vender om eller korter sine ture i det jyske af. Spørgsmålet er så, hvor friske ben han – og Fuglsang – stiller op med søndag. De har begge leveret en fantastisk sæson, men har også kørt med over mange måneder. Det samme kan ikke helt siges om hverken Michael Valgren eller Mads Pedersen. De hamrede begge for alvor ind på scenen i 2018, men har i indeværende år slet ikke kunne finde samme niveau. Det kan så faktisk vise sig som en fordel for dem til dette VM. Valgren og Pedersen ser ud til at have ramt formen perfekt, og har begge kørt stærkt den seneste måned. Så kan de sidde og gemme sig bag de mange tonsere undervejs og så poppe op i finalen, kan det også blive et løb, der ruller deres vej. Der er faktisk grund til en vis optimisme, og et friskt bud fra denne signatur lyder på dansk medalje og – i hvert fald – to mand i top 15. Så lad det endelig bare øse og blæse hele søndagen i Yorkshire.

Kultur

Rockgeni i danske ord

Mærkedage

Professor med flair for god ledelse