Annonce
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
Annonce
Annonce
TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
Kultur

Museum får permanent udstilling

Erhverv For abonnenter

Lønforsikring: Tryg eller overforsikret?

Lønsikring: Det kan lyde som det letteste valg i verden: Man kigger på sin lønseddel og på det beløb, man kan få udbetalt i dagpenge. Det første tal er altid større end det andet - nogle gange meget større - og så tegner man selvfølgelig en forsikring, der gør forskellen mindre, så man ikke skal ændre voldsomt på sin levestandard, hvis man mister sit arbejde.Eller gør man? Det er et spørgsmål, som mange mennesker formentlig stiller sig selv, ikke mindst i lyset af de senere års debat om det, som ofte kaldes udhulingen af dagpengene.Faktum er i hvert fald, at et voksende antal af danskerne på arbejdsmarkedet - i november omkring 400.000 ifølge Dr.dk - har en lønforsikring, der giver dem penge, hvis de bliver fyret. Til sammenligning var det kun godt 83.000 tilbage i 2010.Af de 400.000 er nogle dækket via kollektive forsikringer. For eksempel valgte HK Privat sidste sommer at tegne en fælles forsikring på medlemmernes vegne, så de kan få et supplement til dagpengene, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed.- Som dagpengesystemet er nu, så er det et stort økonomisk fald at gå fra beskæftigelse til dagpenge, og der vil vi gerne betrygge vores medlemmer i deres arbejdsliv. Og det kan vi med det her, fortalte formand Simon Tøgern i den forbindelse.En anden mulighed er at tegne en individuel forsikring gennem sin fagforening eller a-kasse, og endelig er det også muligt at købe sig til en privat forsikring, som intet har med dagpenge- og a-kassesystemet at gøre.Usikker fremtidTryghed bliver ofte brugt som argument for at købe en forsikring, og det faktum, at a-kasser og fagforeninger vælger at tilbyde deres medlemmer en form for lønforsikring, kan ses som et tegn på, at det er en rigtig god idé at sikre sin indkomst på den måde, hvis man ikke er dækket af en kollektiv ordning som i HK Privat.Begejstringen for lønforsikringerne er imidlertid mere dæmpet hos Hans Peter Christensen, der er direktør i den uafhængige finansielle rådgivningsvirksomhed Uvildige.dk.- Med alle forsikringer er det sådan, at de, der udbyder dem, ikke gør det for dine blå øjnes skyld. Der sidder en virksomhed bag, der skal have dækket omkostninger og have overskud, siger han.Det er imidlertid ikke det eneste minus ved lønsikringen, påpeger han. For ganske vist kan man trække den præmie, man betaler, fra i skat, men det er som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag.- Når du skal have den udbetalt, bliver den til gengæld beskattet som indkomst. Det vil sige, at du kan trække 26 procent fra, men du skal betale 38 procent. Dermed forsvinder der 12 kroner pr. 100 kroner til skattevæsenet, så der er en skattemæssig ulempe, siger han og fremhæver desuden, at man under finanskrisen så, at nogle selskaber satte forsikringspræmierne op på grund af den øgede arbejdsløshed.Det kan sagtens ske igen, mener han.- Arbejdsløsheden er meget lav nu, men man kan ikke være sikker på, hvad prisen bliver fremadrettet.Kend økonomienHeller ikke Susanne Arvad, der er direktør i det ligeledes uafhængige Arvad Finanshus, mener, at der nødvendigvis er grund til, at man investerer i en lønforsikring - på samme måde, som der heller ikke nødvendigvis er brug for at købe en tillægsforsikring til den nye mobiltelefon eller det nye tv, selv om butikken ofte tilbyder det.I lighed med Hans Peter Christensen mener hun dog ikke, at man bare skal lukke øjnene og håbe, at man aldrig bliver arbejdsløs.- Man bør sætte sig ordentligt ind i sin økonomi, hvilket alt for mange danskere ikke har gjort, og derefter bør man sætte sig ordentligt ind i, hvad det er for nogle begivenheder, man kan komme ud for i livet, som kan have økonomiske konsekvenser, siger hun og peger samtidig på, at der er andre begivenheder end arbejdsløshed, som bør være højere oppe på listen, hvis man overvejer, om man har brug for en ekstra forsikring.- Det er langt værre, hvis man mister sin arbejdsevne, fordi man bliver ramt af sygdom eller kommer ud for en ulykke. Så er vi ude i noget, som kan være langt mere langvarigt, siger hun.En tryg nattesøvnIfølge Susanne Arvad kan alternativet til en lønforsikring lige så vel være, at man sørger for at oparbejde en økonomisk buffer, som man kan tære på, hvis man mister jobbet.En opsparing vil for eksempel have den indlysende fordel, at man stadig har den, hvis man ikke bliver arbejdsløs. Pengene til forsikring er derimod bare tabt. Præcis som med andre forsikringer er det et spørgsmål om at veje omkostninger op mod risikoen - og risikoen ved ikke at være forsikret.Men, kan man indvende, er man for eksempel ung familie med et nyt hus eller måske enlig forælder, så er det ikke nødvendigvis særligt nemt at lægge penge til side til en buffer, som kan holde tingene kørende, indtil man finder et nyt arbejde. Og der kan være masser af andre grupper, for hvem det er nemmere at finde pengene til at hoppe med på a-kassens tilbud om lønforsikring end at spare nok op til ledighedsperioder.Susanne Arvad afviser da heller ikke, at der kan være situationer, hvor en lønforsikring giver mening.- Man skal ikke komme i en situation, hvor man risikerer at skulle ud at sælge huset eller lejligheden hurtigt eller på tvangssalg, for så får man aldrig prisen. Så hvis der er lange udsigter til, at man har en buffer, og det er det, der giver den tryghed, der gør, at man sover bedre om natten, så skal man være medlem af fagforening og a-kasse og overveje, om der er behov for en lønsikring.Stor eller lille risikoDer kan også være andre forhold, som man kan tage med i overvejelserne. Hvis man er i en branche, hvor det er nemt at finde nyt arbejde, er det måske mindre relevant at tegne en lønforsikring, som ofte har indbygget en karensperiode, hvor man ikke får penge.Ved man til gengæld, at det kan være en mere langvarig proces at finde et nyt job, at årelange ansættelser ikke er normen inden for ens fag, eller at ens partner også sidder usikkert i jobbet, kan det være meget mere relevant.Hans Peter Christensen opfordrer da også til, at man overvejer, hvordan man står.- Har man råd til ikke at forsikre sig, skal man ikke gøre det, medmindre man mener, at man er mere uheldig eller dårligere stillet end andre. Hvis du har vurderet, at du har større risiko end gennemsnittet for at blive fyret, kan det være fint med en lønsikring, men hvis du føler dig nogenlunde sikker i din stilling og kan tåle et år med lavere indkomst, hvorfor så ikke sætte pengene til side, betale hurtigere af på din gæld, købe aktier, sætte dem ind på din pensionsopsparing eller noget andet fornuftigt, hvor du ikke får en skattemæssig ulempe og ikke skal bidrage til et forsikringsselskabs overskud, spørger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Flyvende fødselsdag

Mad og drikke

Et kig i krystalkuglen