Justitia

Mikele Schultz-Knudsen fortæller, at

i rapporten har indsamlet oplysninger om særlige indsatser for grønlændere. 29 kommuner har oplyst, at de har særlige indsatser, der blandt andet tæller kurser, ressourcepersoner, netværk eller målrettede social- og beskæftigelsestilbud.

Det problem beskrev den juridiske tænketank

i 2023 i rapporten Retsstilling for ofre for økonomisk vold.

Det viser en rapport fra den danske tænketank

.

Grønlandske Børn/Kalaallit Meerartaat Socialrådgiver og projekt- og udviklingskonsulent, Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat

har netop udgivet undersøgelsen 'Retssikkerhed for inuit/grønlændere i Danmark'.

Alligevel viser tænketanken

seneste undersøgelse, at der er markante forskelle rundt om i landet.

Grønlandske Børn/Kalaallit Meerartaat Socialrådgiver og projekt- og udviklingskonsulent, Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat

har netop udgivet undersøgelsen 'Retssikkerhed for inuit/grønlændere i Danmark'.

Alligevel viser tænketanken

seneste undersøgelse, at der er markante forskelle rundt om i landet.

Ny landsdækkende undersøgelse fra tænketanken

viser, at retssikkerheden for inuit/grønlændere varierer meget fra kommune til kommune.

Det er en af de centrale problemstillinger i

nye landsdækkende undersøgelse af retssikkerheden for inuit/grønlændere i mødet med danske kommuner.

Det er en af de centrale problemstillinger i

nye landsdækkende undersøgelse af retssikkerheden for inuit/grønlændere i mødet med danske kommuner.

Det viser ny undersøgelse fra

.

har i en ny rapport undersøgt, hvordan retssikkerheden for inuit/grønlændere fungerer i mødet med danske kommuner.

På baggrund af undersøgelsen kommer

med en række anbefalinger, herunder et nyt retssikkerhedsbarometer i Ankestyrelsen.

Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken

.

Siden

første optælling i 2009 er antallet af love, bekendtgørelser mv., der indeholder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse, steget med 26 pct. til 283 i februar 2022.

Gennem filmhistorien har Hollywoods retssalsdrama ofte taget sig ud som en fiktionaliseret og tentativ udøvelse af

ånd: et audiovisuelt rum, hvor retssystemets gråzonekompleksitet og udøvelse af jura må stå sin prøve, såvel som en kulturel og demokratisk kampplads, hvor almenmenneskelige spørgsmål om retfærdighed, etik og moral kan aktualiseres og diskuteres.

Forslaget har mødt kritik fra blandt andet tænketanken

, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.

De bliver omfortolket, institutionaliseret og vendt imod de magter, der først bar dem frem, sådan som

-direktør Jacob Mchangama også kort bemærker i sin kronik.

Forslaget bliver mødt med hård kritik fra blandt andre

, Advokatsamfundet og Dommerforeningen, som advarer om alvorlige konsekvenser for retssikkerheden.