Annonce
Holstebro

Lokalt firma laver halvdelen af landets fastelavnstønder: Nu vil de have stumperne tilbage

- Nogle gange falder bunden måske ud først, og så er det kun et par af stavene, der går i stykker. Jeg vil sige, at det oftest er omkring 70 procent af dem, der kan bruges igen, siger Martin Nissen, der er medejer af Bødkeriet. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Når katten er slået af tønden, er der ofte mange af tøndens stave, der kan bruges igen. Dem vil Bødkeriet samle ind og bruge til at lave nye tønder.

Holstebro: Fastelavn nærmer sig, og mens nogle skal til at gøre sig tanker om, hvilken udklædning der skal på, når kattens skal slås af tønden, arbejdes der på højtryk hos Bødkeriet.

Virksomheden, der ligger i udkanten af Holstebro, producerer cirka halvdelen af landets fastelavnstønder, og i år slår de hul på et nyt initiativ.

Når tønderne er slået i stykker, og slikket er spist, er det muligt at samle stumperne fra tønderne og sende dem retur til Bødkeriet. De intakte stave kan nemlig bruges til at lave tønder igen til næste år.

- Der er så meget fokus på genbrug i dag, og som virksomhed skal man til at være mere miljøbevidst. Derfor er det nærliggende for os at have en form for retursystem, siger Martin Nissen, der ejer virksomheden sammen med sin far og bror.

Selvom stavene i næsteårs genbrugstønder allerede en gang har måttet give slip på slikposerne, bliver det ikke nemmere at blive kattekonge og -dronning.

- De kommer til at være nøjagtig lige så stærke som de helt nye, men man kommer til at kunne se forskel, for mange maler dem jo, og det kommer til at give nogle sjove tønder, siger Martin Nissen.

Annonce

Gammel ide

Martin Nissen og hans bror købte sig sidste år ind i firmaet, som deres far, Jens Peter Nissen, startede. Han forsøgte sig også med at lave genbrugstønder, men stoppede med det for 15 år siden. Han var ene mand i firmaet, og det kneb derfor med at få tid til at køre rundt og hente de intakte stave fra tønderne.

Nu er Bødkeriet blevet større, og udover de tre ejere er der to fuldtidsansatte, som samler tønder året rundt. Det er dog ikke meningen, at Bødkeriet selv skal ud og hente stavene. I stedet håber de på, at træstumperne selv finder vej tilbage til produktionslokalet.

Når man bestiller sine fastelavnstønder gennem firmaets webshop, kan man vælge at få en papkasse til de intakte stave og en returlabel med.

- Det kræver jo, at folk gider gå i kiosken og sende dem til os, men de første har allerede købt det med. Jeg forventer, at det nok især er skoler og institutioner, der vil benytte sig af det. Det giver også god mening, da de typisk har nogle lidt større ordre og lidt flere stave at sende retur, siger Martin Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];