Annonce
Holstebro

Ulve-effekt: Lodsejere frygter fald i jagtlejeindtægter

Flere lodsejere frygter for effekten af at have ulve i området. Det er blandt andet økonomien, der kan blive ramt, mener de. Arkivfoto

Ulven kan gøre det vanskeligt for lodsejerne at gøre jagtområdet attraktivt. Det mener flere lodsejere.

Nordvestjylland: Imens tanken om en omvandrende ulv skaber frygt i hjertet på flere lokale borgere i Nordvestjylland, kæmper lodsejerne med en frygt for at miste jagtlejeindtægter på det firbenede kræs færden.

Det gælder blandt andet Mourits Troldtoft, der ejer Troldtoft - en landbrugsejendom med tilhørende 180 hektar skov, som årligt er hjemmebane for de jægere, der i september lejer området til jagt.

- Jagtlejen i områderne ligger på 5-600 kroner per hektar, og jeg tror, at min indtægt i de områder vil kunne falde til det halve, siger lodsejeren. Han har årligt en totalomsætning på over 100.000 kroner - alene på jagtindtægter, og han frygter, at områdets attraktivitet falder i takt med ulvens indpas i området.

Leif Filsø, der er ejer Skovlund Plantage på 60 hektarer, giver ham ret i, at ulven med tiden vil gøre det mere vanskeligt at få en fornuftig jagt på benene.

- Den har da en effekt. Jeg har ikke mistet omsætning på ulvene, men jeg da se, at vi skyder mindre, end vi plejer, rent antalsmæssigt. Det er svært at sige, om det udelukkende skyldes ulve, men man kan sige, at det den tager, kan vi andre jo ikke skyde, siger lodsejeren, der mest bruger skovarealets jagtområde til eget brug.

Ifølge Miljøministeriets Forvaltningsplan for ulv i Danmark findes der ikke systematisk forskning, der påviser, at ulves genindvandring i et område ikke påvirker vildudnytter som jagtlejen. Omvendt kan det være vanskeligt at påvise den reelle effekt, da effekten kan være afhænge meget af forskellige sammenhænge.

Annonce

Øg jagttiden

Udover den mistede omsætning har også utrygheden bidt sig fast i skuldrene på Mourits Troldtot:

- Jeg bevæger mig tit rundt i mørket herude, og der bryder jeg mig da ikke om tanken om, at vi har den vandrende omkring, siger lodsejeren.

Han mener i øvrigt, at den såkaldte positive effekt på at vildtbestanden nede, som flere jægere mener, at ulven har, i stedet kan tilvejebringes ved at øge jagttiden på kronvildt.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce