Læserbrev

Ulv. Hvad er det, der sker i Stråsø?

Ole Pedersen. Privatfoto

Debat: Der har været meget stille i lang tid omkring ulve i Stråsø. Man kan spørge sig selv, om der ikke var unaturligt stille? Der var jo et ulvepar, som fik hvalpe, og selv om der er redegjort for seks af hvalpene, er det bemærkelsesværdigt, at alfaparret og to hvalpe er forsvundet sporløst. Normalt forsvinder unge raske ulve ikke i den blå luft. Det giver stof til eftertanke.

Rent faktisk er der kommet et nyt ulvepar til Stråsø. De ankom en gang i slutningen af 2018. I lang tid var det ikke noget offentligheden vidste noget om, simpelthen fordi de udelukkende levede af vilde dyr. Mærkeligt nok begyndte ulvene at angribe får, få dage efter det blev offentliggjort at der var ulve i Stråsø.

Der har været mange teorier fremme om årsagen til, at angrebene startede lige præcis, da det var kendt, at der var ulve i Stråsø - lige fra fårene blev sat ud som lokkemad, angiveligt for at fåreavlerne kan få udbetalt erstatning, og samtidig sætte ulvene i et dårligt lys, til sabotage af hegn.

Det første angreb var hos Storålam. Det kostede 25 får livet. Endnu er der ikke kommet resultat fra DNA prøverne, så det er ikke muligt at være sikker på, at det er ulve der står for angrebet. Men der er flere ting der peger i retning af, at det er ulven, der har været på spil.

Hvis det er ulv, eller ulve, er det store spørgsmål, om det er ulven, der rent faktisk er skurken, eller om det er fåreavleren, der mere eller mindre bevist har sat får ud i en fold, hvor man kunne forudsige, at risikoen for et ulveangreb var overhængende.

Folden, som ikke havde været i brug i lang tid, blev taget i brug få dage efter offentliggørelsen af ulvens tilstedeværelse i området, og var alt andet end egnet til at holde ulve ude.

Et spørgsmål, der melder sig er, hvorfor blev netop denne fold, der ligger mest udsat, taget i brug, kun få dage efter det var offentlig kendt, at der var ulve i området.

Folden var behæftet med flere yderst kritisable fejl:

  • Der var klippet et 90x90 cm stort hul i hegnet
  • Hegnet var undergravet flere steder,
  • Der var ikke hegn mod åen. En å er ikke en forhindring for en ulv
  • Nederste strømtråd var overbegroet flere steder
  • Øverste strømtråd var defekt og hang ned over trådhegnet, og var således kortsluttet og dermed reelt uden strøm

Med andre ord var folden på ingen måde egnet til får, når der var ulve i området. Fejlene var så mange, at det rejser spørgsmålet om, hvorvidt fåreavleren overhovedet var interesseret i at beskytte sine får.

Yderligere må det påpeges, at hullet i hegnet blev betegnet som hærværk. Hvorfor er dette hærværk ikke meldt til politiet?

Et andet spørgsmål er om fåreavleren har overtrådt Dyreværnslovens §1, som siger: ” Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

20 dage senere kom et nyt angreb. Denne gang mistede 30 får og lam livet på Lystbækgård. Også her må det konstateres, at synderen ikke er ulven, uanset DNA prøverne skulle vise, at det er ulve, der har været på spil. Endnu en gang er det hegnet, den er gal med. En måling viser, at der langt fra er de 6000 volt, som er foreskrevet til ulvesikring. Spændingen var helt nede omkring 1000 volt

Desværre kan man fortsætte i en uendelighed, med disse defekte, eller uegnede hegn.

Faktum er, at der ikke er dræbt et eneste får i Danmark, som gik bag et funktionsdygtigt ulveafvisende hegn.

Lokale journalister råber problemulv. Her mangler noget viden om ulven og normal ulveadfærd. Ligesom der mangler dybdeborende journalistik i forbindelse med omstændighederne ved angrebene. Det virker meget overfladisk blot at gribe til pennen og udråbe ulven/rovdyret til skurken uden at bore i, hvad der egentlig er sket og hvorfor. Det er ikke redelig journalistik, men ren og skær populisme.

Rent faktisk er ordet ”problemulv” en betegnelse, som ikke indgår i nogen form for lovtekst, men udelukkende et begreb opfundet af folk der ønsker at få adgang til at skyde ulve.

Den eneste mulighed der er for at få tilladelse til at regulere/skyde en ulv inden for rammerne af Habitatdirektivet, i forbindelse med angreb på husdyr, er i henhold til Artikel 16 som indledningsvis siger: ” Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning”. Så længe der ikke anvendes funktionsdygtige ulveafvisende hegn, er denne betingelse ikke opfyldt, og det vil i praksis ikke være muligt at få en tilladelse til at regulere ulven.

De samme lokale journalister efterlyser ”klare regler" på reglerne for regulering af ulv. Reglerne er krystalklare. Til dato har der ikke været et eneste tilfælde, hvor det ville være muligt for at få tilladelse til at regulere ulve, da der findes anden brugbar løsning i form af funktionsdygtige ulveafvisende hegn.

Uden ulveafvisende funktionsdygtige hegn, ingen ”problemulv”.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce