Annonce
Struer

Thyholm Fysioterapi overtager klinik i Snedsted

Erik, Lærke, Kristian og Carina får en halv snes nye kolleger, når Thyholm Fysioterapi overtager klinikken i Snedsted til marts næste år. PR-foto
Overtagelsen sker 1. marts næste år, men allerede nu vil fysioterapeuter fra Thyholm få deres gang i den nye klinik

HVIDBJERG/SNEDSTED: : I 2012 overtog ægteparret Lærke Fiskbæk og Erik Risum klinikken for fysioterapi i Hvidbjerg, og for nogle år siden flyttede Thyholm Fysioterapi så i nye lokaler i Midtpunktet. Fysioterapeuterne Kristian Simonsen og Carina Normand Engelstock er også tilknyttet klinikken i Hvidbjerg.

Nu overtager Thyholm Fysioterapi så Fysioklinik Snedsted efter Hanne Bier Sørensen og Nina Bertelsen, der har været fysioterapeuter i Snedsted siden 1995. Kristian Simonsen bliver sammen med Lærke og Erik en del af ejerkredsen af Fysioklinik Snedsted.

- Til klinikken i Snedsted er der yderligere tilknyttet 10 fysioterapeuter samt to sekretærer, fortæller Erik Risum, der kontaktede kollegerne for et halvt års tid siden med en overtagelse for øje.

- Det er en særdeles veldrevet klinik, som vi overtager 1. marts næste år. Og både Hanne og Nina samt de øvrige ansatte fortsætter i klinikken fremover, pointerer Erik Risum, der allerede nu vil have sin gang i den nye klinik, som ligger en halv times kørsel fra Hvidbjerg.

Overtagelsen af klinikken i Snedsted vil ikke have nogen påvirkning af den daglige klinikdrift hverken i Snedsted eller i Hvidbjerg på Thyholm.

- Det har egentlig aldrig været målet, at vi skulle blive en stor virksomhed med mange ansatte, men omvendt har klinikken i Hvidbjerg stille og roligt udviklet sig positivt gennem årene. Vi har det rigtig godt med det, vi laver i hverdagen - både i forhold til vores medarbejdere og i forholdt til de patienter, der kommer i klinikken i Midtpunktet, og det håber vi også vil være tilfældet i Snedsted fremover, siger Erik Risum.

Thyholm Fysioterapi har - udover de almindelige behandlinger - nogle specialer inden for blandt andet knæskinner og i form af en ultralydsscanner, der giver et godt visuelt billede af en skadessituation og dermed også mulighed for en hurtig diagnose.

- Det er specialer, som patienterne i Snedsted fremover får glæde af, mens der i Snedsted Hallen, der ejer lokalerne, som Fysioklinikken ligger i, findes et varmtvandsbassin, og det er ret unikt, siger Erik Risum.

Der er ikke planer om at ændre klinikkens navn i Snedsted i forbindelse med ejerskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce