Annonce
Navne

Struer-fotograf optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling

Et af Kirstine Fryds seks fotografiske værker. Foto: Kirstine Fryd
Kirstine Fryd, der er født og opvokset i Struer, har seks fotografiske værker med på den prestigefyldte Kunstnernes Efterårsudstilling.

Hjerl Hede: Seks fotografiske kunstværker, der er optaget på Frilandsmuseet Hjerl Hede, er i øjeblikket udstillet på den prestigefyldte og traditionsrige Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Kunstneren bag de fotografiske værker er Kirstine Fryd, der er født og opvokset i Struer. Kirstine Fryd har fotograferet de seks værker på Hjerl Hede under levendegørelsen. Hun indsendte dem til den traditionsrige, censurerede kunstudstilling Kunstnernes Efterårsudstilling 2019 i København, hvor de blev antaget. Udstillingen åbnede den 1. november og kan ses frem til og med den 17. november.

Struer-kunstneren er kommet gennem et snævert nåleøje og er blevet en del af et eksklusivt, lille selskab. Hele 546 kunstnere med mere end 2000 værker ansøgte nemlig om at komme med på dette års udstilling. Årets jury udvalgte 40 kunstnere med i alt 103 værker.

Kirstine Fryd har en masteruddannelse i dokumentarfotografi fra London College of Communication.

Ansøgernes værker bliver vurderet gennem tre bedømmelsesrunder – to digitale og én fysisk – og under bedømmelsen har juryen hverken adgang til kunstnernes navn, alder eller køn og vurderer derfor alene det enkelte værk alene på baggrund af den kunstneriske kvalitet. Årets jury består af kunstnerne Vibeke Mejlvang (fra kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang), Peter Land, Larissa Sansour og John Kørner samt kunstredaktør og kritiker Maria Kjær Themsen. meja/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce