x
Annonce
TTH Herrer

Over seks års sejrsstime røg på gulvet med et brag: - Det er svært at forklare

Det er knap fem år siden, at TTH Holstebro senest havde en stime, hvor holdet tabte fem ud af seks kampe. Men det er nu igen facit efter nederlaget i Skanderborg. Arkivfoto: Ole Nielsen
TTH Holstebro var udspillet fra start til slut i onsdagens kamp mod Skanderborg. Holdet var undervejs bagud med ti mål til holdet, som de om under en måned møder ved Final 4.

Skanderborg: Vand er vådt, jorden er rund og TTH Holstebro slår Skanderborg. Det plejer at være den største selvfølgelighed at TTH Holstebro trækker sig sejrrigt ud af opgørene mod Skanderborg, men det blev der i den grad ændret på onsdag aften.

TTH Holstebro har ikke tabt til Skanderborg siden 14. december 2013, og dermed har TTH-træner Patrick Westerholm ikke tabt til de grønblusede siden han blev ansat som TTH-træner i 2015.

- Det er min sidste sæson i klubben, så jeg tænkte, at jeg lige ville have oplevet det hele, inden jeg skulle herfra, siger Patrick Westerholm med et smil på læben, inden tonen bliver mere alvorlig.

For det var et alvorligt uvejr, som TTH Holstebro var i mod Skanderborg. Fra kampens start var det værterne, som havde held med at forstyrre TTHs angrebsspil, hvor de konstant fik lavet frikast og ødelagt rytmen.

- Det er svært at forklare, hvorfor det sker. Angrebet bliver aldrig flydende, og jeg ved ikke, om det er fordi, at vi arbejder meget med angrebsspillet for tiden, at det bliver usikkert. Man må dog også tage hatten af for Skanderborg, for de spillede godt nok flot forsvarsspil, siger Patrick Westerholm.

Annonce

Kampen i tal

Skanderborg Håndbold - TTH Holstebro 29-26 (16-10)

Primo Tours Ligaen, herrer

Stillinger undervejs: 3-0, 5-3, 7-5, 9-6, 14-8, 16-10, 19-13, 24-14, 25-16, 27-19, 29-26.

Mål, SKH: Morten Balling 7, Lars Skaarup 6, Cornelius Kragh 4, Nikolaj Nielsen 3, Jonas Samuelsson 2, Marcus Mørk 2, Kristian Bonefeld 2, Mathias Bitsch 2, Mads Kalstrup 1.

Mål, TTH: Peter Balling 6, Magnus Bramming 5, Nikolaj Enderleit 4, Johan Meklenborg 3, Kasper Kildelund 3, Jonas Porup 2, Christoffer Cichosz, Johan Kofoed 1.

Udvisninger: SKH 6, TTH 4.

Tilskuere: 776 i Fælledhallen, Skanderborg.

Nåede det lige

Det var på mange måder en usædvanlig kamp for TTH Holstebro, og det gjaldt også nogle af faktorene udenfor banen.

Jonas Porup var selv kørt til Skanderborg, da han blev far lige i de timer, hvor TTH-bussen kørte til Skanderborg. Han nåede ind og varme op fem minutter inden kampstart, og han startede opgøret på bænken.

- Det skal på ingen måde have skylden overhovedet, men det er klart, at det giver os en lidt usædvanlig optakt til kampen, da vi begyndte med en opstilling, som vi ikke normalt ville have brugt, siger Patrick Westerholm.

Han ville nødigt synge en klagesang over manglen på ressourcer, for det nytter ikke noget, men den skinbarlige sandhed er bare, at TTH er ramt på ressourcerne. Allan Damgaard sad hele opgøret ude med en knæskade, og der er flere af de nytilkomne spillere som Enderleit og Meklenborg, som ikke er vant til at spille onsdag og lørdag, som TTH gør i øjeblikket.

- Det er noget, vi skal vænne os til, siger Patrick Westerholm.

Dårlig generalprøve

Hvis TTH Holstebro skulle vælge, så ville de formentligt trods alt hellere slå Skanderborg, når de to hold tørner sammen i Final 4 i midten af marts.

Man kunne godt fristes til at tro, at TTH Holstebro-lejren nu ser frem mod den kamp med en smule bekymring efter onsdagens nedsmeltning, men så kan man godt tro om igen.

- Sådan har jeg det overhovedet ikke. Jeg tror på, at vi stepper op, når det virkelig gælder, og det har den kamp overhovedet ikke rokket ved, siger Christoffer Cichosz, som kaldte TTH for "tvivlende". Især i angrebsspillet.

Stregspilleren afviser samtidigt, at de, på papiret, betydningsløse europæiske kampe er et irritationsmoment for holdet.

- Det er kampe, som vi skal samle erfaring i. Man kan bare få noget erfaring i de kampe, som man ikke kan få ved at træne, siger Christoffer Cichosz.

Han får sammen med resten af holdet mulighed for at samle noget af den erfaring, når holdet lørdag møder Nimes på udebane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce