Annonce
Mærkedage

Mr. Talkshow er ikke færdig med at tale

En lang og fortsat aktiv karriere har gjort journalist og studievært Michael Meyerheim til en af Danmarks allermest populære tv-værter. Nu fylder han 70 år. (Arkivfoto) Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Michael Meyerheim mener, det er sværere for en journalist at blive en god quizvært end en god udenrigskorrespondent. Det er han selv et levende bevis på.

70 år: Michael Meyerheim - af de fleste kendt som Danmarks Mr. Talkshow - har den særlige gave at kunne samtale foran rullende kameraer, så andre gider se på det i timevis.

Det har de seneste 30 år gjort ham til en af de mest efterspurgte tv-værter hjemme i stuerne hos familien Danmark. En popularitet, der fortsat lever, selv om Meyerheim 5. september fylder 70 år.

Lykkehjulet, Eleva2ren, Meyerheim & Co., Go'morgen Danmark og Talkshowet Meyerheim på TV2 Charlie. Det er blot nogle af de populære tv-programmer under venlig og humoristisk styring af Mister Meyerheim.

Talkshowet Meyerheim blev det suverænt længst kørende på dansk tv med ikke mindre end 159 udgaver gennem 11 år, før det sluttede i 2017. Udsendelserne genudsendes dog fortsat gladeligt på TV2 Charlie.

Evnen til at tale afslappet med selv de største stjerner skyldes blandt andet, at Meyerheim ikke er typen, der bliver starstruck.

- Jeg tror ikke, at det er særlig befordrende for en god kommunikation med et andet menneske. Jeg tror, at man skal behandle folk med en form for jævnbyrdighed, sagde han for et par år siden til Ritzau, da Talkshowet sluttede.

Han er uddannet journalist på Frederiksborg Amts Avis og var siden 15 år på dagbladet Politiken. Blandt andet som korrespondent i Washington, før han i 1988 tog et sporskift fra den seriøse journalistik over i den mere underholdende del af branchen som vært på Lykkehjulet på den nystartede tv-kanal TV2.

Meyerheim har dog selv taget afstand fra, at det ene skulle være finere end det andet.

- I begge tilfælde udfører man et seriøst stykke arbejde, og der er flere journalister, som kan blive gode korrespondenter, end der er, der kan blive gode quizværter, har han sagt til Politiken.

Inspirationen til at lave danske talkshows havde han med hjem i kufferten fra USA, hvor de var og er langt mere udbredte. Med kvikke bemærkninger og charme fik han fra 1996 til 2006 som morgenvært på TV2 sammen med Cecilie Frøkjær sat en fed streg under sine talenter i den nye rolle.

Et talent han har taget med sig i de mange andre programmer, han siden har medvirket i, og som han i 2010 blev belønnet for med tv-branchens ærespris.

Undervejs fik han også tid til i 1996 at stifte Skandinavisk Film Kompagni sammen med Ole Stephensen, Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk.

Og alderen til trods er det stadig ikke slut. Michael Meyerheim er stadig i sving både som populær foredragsholder og på TV2 Charlie med samtaleprogrammet "Meyerheim & Stjernerne".

Han har siden 1991 været gift med Gitte Nyrop, som han har fire sammenbragte børn med.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];