Annonce
Struer

Første af sin slags i landet: Stolt minister indviede nyt anlæg

Med et klip stod minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordiske samarbejde Mogens Jensen (S) fredag for indvielsen af landets første anlæg til produktion af dyrefoder af grls. Anlægget er placeret på Ausumgaard nær Struer. Foto: Steffan Skov
Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, indviede i fredag landets første anlæg til produktion af protein til dyrefoder af græs - det kan være begyndelsen på et nyt grønt eventyr for dansk landbrug
Annonce

Struer: Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) er ikke et sekund i tvivl: Landets første anlæg til produktion til dyrefoder af græs, er på alle plan et anlæg med store og grønne perspektiver for landbruget og dansk økonomi.

- Nu er det populært talt husdyrenes tur til at smage på det nye nordiske køkken, og vi bliver med udnyttelsen af græs til foder og protein i fremtiden langt mere selvforsynende på en bæredygtig måde. I dag importerer vi alt for meget foder i form af soja. Anlægget her kan være med til at vise vejen til langt mindre import på en bæredygtig måde.

Mogens Jensen kaldte også sig selv en "stolt minister".


Nu er det populært talt husdyrenes tur til at smage på det nye nordiske køkken, og vi bliver med udnyttelsen af græs til foder og protein i fremtiden langt mere selvforsynende på en bæredygtig måde.

Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde


- Hvis det her havde været banko, så havde du vundet en købmandskurv, slog ministeren fast  med adresse til landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard.

Annonce

Mindre CO2

Anlægget er opført i et samarbejde mellem landbrugsorganisationen Seges, ingeniørfirmaet R&D Hinnerup, landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard ved Struer og Vestjyllands Andel.

I januar i år gav Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning, GUDP, 14 millioner kroner til anlægget.

Beregninger viser, at produktionen kan skære toppen af den danske import af soja på cirka 1,7 millioner tons om året, og at det vil hjælpe landbruget på vej mod en reduktion af CO2-udledningen med 70 procent.

TailorGrass kaldes samarbejde mellem Ausumgaard og R&D Engineering & Automation, der står for det tekniske udviklingsarbejde og projektledelsen og Vestjyllands Andel, der skal forarbejde det raffinerede græs til et håndterbart foderprodukt og markedsføre det.

Seges bidrager med faglig rådgivning.

Annonce

Teknologisk spring

Da først forskerne på Aarhus Universitet knækkede koden på det nationale center for fødevarer og jordbrug i Foulum ved Viborg , og kunne udvinde protein af græs, åbnede det for en lang række perspektiver.

Slutproduktet kan fungere som foder til alle én-mavede dyr, mens restprodukterne er forskellige sukkerstoffer, der er velegnede til produktion af biogas.

Det raffinerede græs leveres til VA' søstjernefabrik i Skive. Det har et proteinindhold på 50 procent og en god aminosyreprofil. På nogle punkter er det bedre egnet til dyrefoder eller menneskemad end soya.

Anlægget kan desuden udnytte den fordel, at Ausumgaard har eget biogasanlæg, som i forvejen anvender græs til energiproduktion.

I stedet for frisk græs bliver det i fremtiden restprodukter fra bioraffineringen, der skal bruges til biogas.

Annonce

Store perspektiver

Perspektiverne i det første danske anlæg i drift er mange. Dansk økologisk græsprotein vil på sigt kunne erstatte hele eller dele af den økologiske soja, som man i dag henter hjem fra Kina.

Der bliver ikke brugt pesticider på græsset, og udvanskningen af kvælstof er mindre fra græsmarker.

Græs kan også binde kulstof til jorden, og det betyder en reduktion i CO2. Restproduktet fra proteinudvindingen kan bruges i biogasanlæg, og så kommer der endnu et restprodukt ud, når græsset har været gennem en skruepresse.

Det er en slags fiberkage, der er et attraktivt produkt til biogasproduktion. Noget tyder imidlertid også på, at det  er et godt foderprodukt til kvæg. Græsprotein kan tilmed også bruges til fødevarer til mennesker.

Som om det ikke var nok, så kan der også hentes en voks ud af det forarbejdede græs, der kan bruges i kosmetik-industrien.

De mange grønne fordele har da også fået nogle til at spå, at græsprotein kan blive et grønt, dansk erhvervseventyr på linje med vindmølleindustrien.

Danmark er i øjeblikket nærmest er alene med at have fokus på græs og den teknologiske del af græsanvendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Se, hvilken herlig grund...

Annonce