Annonce
Holstebro

Hovsa: Kommune har stoppet tilkørsel af forurenet jord

Der er kørt dobbelt så meget let forurenet jord til skydebanerne ved Vilhelmsborgvej, end kommunen har givet tilladelse til, og det skyldes en fejl hos kommunen, erkender miljøchef. Det var Henning Christensen, som i juli gjorde opmærksom på de store mængder forurenet jord, som bunkes op nær villekvarter i Ellebæk. Foto: Jens Kirk
Der er kørt dobbelt så meget let forurenet jord til skydebaner på Vilhelmsborgvej, og kommune

HOLSTEBRO: Hele 200.000 kubikmeter let forurenet jord er der kørt til skydebanerne ved Vilhelmsborgvej, for at etablere højere støjdvolde omkring banerne og ind mod beboelse i Ellebæk.

Men det er over dobbelt så meget let forurenet jord end de cirka 90.000 kubikmeter, som der er givet tilladelse.

- Vi har derfor stoppet al tilkørsel af mere jord til skydebanerne, siger Torben Mølgaard, der er miljøchef i Holstebro Kommune.

Dagbladet skrev midt i juli om sagen efter henvendels fra en borger, som var bekymret for de store mængder forurenet jord, som blev kørt til området fra hele landet. Og herunder indtørret havneslam fra Esbjerg Havn og bioaske fra Avedøreværket.

Kommunen har dog været klar over, at de 90.000 kubikmeter ikke var nok til at etablere støjvolde i den ønskede højde.

- Men der er sket en fejl, når denne tilkørsel af ekstra jord er sket uden, at der er sket en ny miljøvurdering og lavet et tillæg med en ny tilladelse.

- Der er sket en fejl hos os her på kommunen, og det må vi lægge os fladt ned og erkende, siger Torben Mølgaard, som stoppede tilkørslen, da han kom tilbage fra ferie.

Det var i december sidste år, at kommunen fik opdateret tal på de mængder jord, som firmaet RGS Nordic havde kørt til området.

- Dengang burde vi have meddelt firmaet, at det krævede en ny tilladelse, og det er noget, som vi nu skal samle op på, siger han.

Miljøchefen forventer ikke, at der skal køres mere let forurenet jord til området.

- Jorden, som ligger der, skal modelleres og flyttes, så det mere kommer til at ligne et bakket landskab end støjvolde. Desuden skal der lægges et lag rent jord foroven, siger Torben Mølgaard.

Annonce

Ikke miljøproblem

Det er firmaet RGS Nordic, som har haft tilladelse til at køre de store mængder såkaldt let forurenet jord til støjvolde i området, og det er jord, som kan indeholde både tjærestoffer og tungmetaller som bly kobber og zink - dog indenfor en begrænset grænseværdi.

Hvis jorden har været mere forurenet, kan den være bearbejdet med for eksempel jordbakterier, for at mindske forureningen, inden den er kørt til området.

Torben Mølgaard mener dog ikke, at der er et miljøproblem, fordi der er kørt dobbelt så meget forurenet jord som tilladt til området.

- Der er ikke et miljømæssigt problem, da der ikke bliver indvundet drikkevand under området, siger Torben Mølgaard.

Af kommunens miljøtilladelse fra 2013 fremgår det dog, at stedet ligger over et område med grundvand og tæt på Frøjk Vandværks indvindingsopland samt at der ikke er en naturlig geologisk beskyttelse over grundvandet. Kommunen skriver dog også, at der ikke vil være "en væsentlig risiko for grundvandsforurening," fordi de forurenede partikler i høj grad binder sig til jorden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce