Annonce
Holstebro

Hovsa: Kommune har stoppet tilkørsel af forurenet jord

Der er kørt dobbelt så meget let forurenet jord til skydebanerne ved Vilhelmsborgvej, end kommunen har givet tilladelse til, og det skyldes en fejl hos kommunen, erkender miljøchef. Det var Henning Christensen, som i juli gjorde opmærksom på de store mængder forurenet jord, som bunkes op nær villekvarter i Ellebæk. Foto: Jens Kirk
Der er kørt dobbelt så meget let forurenet jord til skydebaner på Vilhelmsborgvej, og kommune

HOLSTEBRO: Hele 200.000 kubikmeter let forurenet jord er der kørt til skydebanerne ved Vilhelmsborgvej, for at etablere højere støjdvolde omkring banerne og ind mod beboelse i Ellebæk.

Men det er over dobbelt så meget let forurenet jord end de cirka 90.000 kubikmeter, som der er givet tilladelse.

- Vi har derfor stoppet al tilkørsel af mere jord til skydebanerne, siger Torben Mølgaard, der er miljøchef i Holstebro Kommune.

Dagbladet skrev midt i juli om sagen efter henvendels fra en borger, som var bekymret for de store mængder forurenet jord, som blev kørt til området fra hele landet. Og herunder indtørret havneslam fra Esbjerg Havn og bioaske fra Avedøreværket.

Kommunen har dog været klar over, at de 90.000 kubikmeter ikke var nok til at etablere støjvolde i den ønskede højde.

- Men der er sket en fejl, når denne tilkørsel af ekstra jord er sket uden, at der er sket en ny miljøvurdering og lavet et tillæg med en ny tilladelse.

- Der er sket en fejl hos os her på kommunen, og det må vi lægge os fladt ned og erkende, siger Torben Mølgaard, som stoppede tilkørslen, da han kom tilbage fra ferie.

Det var i december sidste år, at kommunen fik opdateret tal på de mængder jord, som firmaet RGS Nordic havde kørt til området.

- Dengang burde vi have meddelt firmaet, at det krævede en ny tilladelse, og det er noget, som vi nu skal samle op på, siger han.

Miljøchefen forventer ikke, at der skal køres mere let forurenet jord til området.

- Jorden, som ligger der, skal modelleres og flyttes, så det mere kommer til at ligne et bakket landskab end støjvolde. Desuden skal der lægges et lag rent jord foroven, siger Torben Mølgaard.

Ikke miljøproblem

Det er firmaet RGS Nordic, som har haft tilladelse til at køre de store mængder såkaldt let forurenet jord til støjvolde i området, og det er jord, som kan indeholde både tjærestoffer og tungmetaller som bly kobber og zink - dog indenfor en begrænset grænseværdi.

Hvis jorden har været mere forurenet, kan den være bearbejdet med for eksempel jordbakterier, for at mindske forureningen, inden den er kørt til området.

Torben Mølgaard mener dog ikke, at der er et miljøproblem, fordi der er kørt dobbelt så meget forurenet jord som tilladt til området.

- Der er ikke et miljømæssigt problem, da der ikke bliver indvundet drikkevand under området, siger Torben Mølgaard.

Af kommunens miljøtilladelse fra 2013 fremgår det dog, at stedet ligger over et område med grundvand og tæt på Frøjk Vandværks indvindingsopland samt at der ikke er en naturlig geologisk beskyttelse over grundvandet. Kommunen skriver dog også, at der ikke vil være "en væsentlig risiko for grundvandsforurening," fordi de forurenede partikler i høj grad binder sig til jorden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce