Annonce
Navne

Kunstner laver 100 ordløse bøger

Titlen på Marianne Skaarup Jakobsens kunstbog er som alt øvrigt ikke tilfældigt. Vigtigst for hende var dog ordlyden. PR foto
Struerboen Marianne Skaarup Jakobsen gik i 2005 på Dansk Talentakademi i Holstebro. For tiden udstiller hun skulpturer i Huset for Kunst og Design. Og så har hun lavet 100 trykte og håndfoldede ordløse bøger med støtte fra Færchfonden og Statens Kunstfond.

Holstebro: I Huset for Kunst og Design kan man frem til og med i morgen, den 30. juni, blandt andet fordybe sig i en bog uden bogstaver. Bogen er håndlavet og skabt af kunstneren Marianne Skaarup Jakobsen, som er vendt tilbage til Holstebro for at udstille sine værker. Den håndlavede bog er læsevenlig, men ikke på traditionel vis. Marianne Skaarup Jakobsens bog er lagt i bestemte folder, som læseren kan åbne lag efter lag og indleve sig i. Bogen rummer imidlertid ingen ord udover en indledende tekst. Èt eksemplar af bogen udstilles parallelt med kunstneres skulpturer under titlen "Inscriptions Onto Entropy". Entropi betyder tendens til uorden i et lukket system.

Marianne Skaarup Jakobsens værker taler til det før-sproglige, til beskuerens krop og intuition. Hun arbejder blandt andet med papir og undersøger dets skulpturelle og arkitektoniske potentiale. På gulvet i et af rummene på Huset for Kunst og design ligger nu 14 afstøbninger, nogle består af papir som indhold andre af papir som form: Kunstneren har eksempelvis støbt gips i papir, og papir i gips. Men selvom der er tænkt over form og indhold og indre versus ydre, er der plads til mere. Værket er åbent for det mulige, fortæller Marianne Skaarup Jakobsen, som skelner mellem tilfældighed og mulighed. Placeringen af skulpturerne i rummet er ikke tilfældig. Marianne Skaarup Jakobsen har ønsket at inddrage præcis dét rum, hvor der er højt til loftet og lysindfaldet er godt.

Annonce
Marianne Skaarup med nogle af sine værker på Huset for Kunst og Design. Pressefoto

Filosofi

Kunstneren har læst et års filosofi på KUA, før hun gik på Kunstakademi i Amsterdam og siden Malmø. I dag bor hun i København. Hun er blevet tildelt et arbejdslegat fra Statens Kunstfond og udstiller altså nu solo i Huset for Kunst og Design – parallelt med kunstnerduoen Morblod og billedkunstner og musiker Claus Haxholm. Huset for Kunst og Design har netop fået tilsagn om støtte til et to-årigt udstillingsprogram med nogle af landets dygtigste samtidskunstnere. Programmet er koblet sammen med undervisning på Dansk Talentakademis kunst- og designafdeling og er støttet af Holstebro Kommune, Dansk Talentakademi samt Færch Fonden, Statens Kunstfond og Den Obelske Familiefonden.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce