Erhverv

Hornvarefabrikken sagde farvel – og på gensyn

Direktør Peder Frølund Buch og kollegerne hos Hornvarefabrikken var på Formland-messen i Herning for at vise kollektionen af brugskunst og smykker frem. Nu begynder en kreativ proces med udvikling af nye varer. Foto: Thomas Maxe
Designvirksomheden trækker stikket ud efter Formland-messen i Herning for at få tid til at udvikle ny kollektion og nye unika-smykker.

HERNING/BØVLINGBJERG: ”Hvad skeer der?” står der på væggen på messestanden.

Jo, humoren fejler ikke noget, for skeer er netop en af de største salgsmæssige succeser for Hornvarefabrikken, som fremstiller både skeer til daglig brug, brugskunst og smykker, alt sammen varer, der er mere eller mindre håndlavet af dyrehorn.

På Formland i MCH Messecenter Herning er skeerne da også præsenteret flot. Det sker side om side med en kollektion af smykker, som lige nu udgør cirka halvdelen af omsætningen – en balance, som er ved at tippe til fordel for smykkerne, som vokser i popularitet.

- Det er lidt spøjst med Formland, for vi er her faktisk mest for at informere kunderne om, at vi ikke kommer igen næste år. Vi har brug for at trække stikket i en periode, hvor vi ikke skal deltage i messer. Så kan vi koncentrere os fuldt ud om at udvikle en ny og spændende kollektion, siger Peder Frølund Buch, som sammen med sin hustru Sara Brunn Buch driver Hornvarefabrikken.

Formland-messen

Formland har siden 1984 samlet fagfolk med interesse for interiør og design i MCH Messecenter Herning.

Messen afvikles to gange om året, begge gange med cirka 12.000 besøgende.

Analyser fra messen viser, at ni ud af ti af de besøgende er indkøbere, og næsten 100 procent af udstillerne er kommet hjem fra messen med nye ordrer i tasken.

Et af de nye temaer på efterårsmessen har været et særligt fokus på bæredygtighed, for eksempel smykker fremstillet af genbrugsmaterialer og brugskunst fremstillet af materialer, der ellers ville være blevet smidt væk (som for eksempel horn fra slagtedyr).

Næste Formland-messe afvikles 30. januar–2. februar 2020.

Læs mere på www.formland.dk.

Uegnet til LEAN

Samtidig skal der ryddes lidt op i den eksisterende kollektion, og man vil også forsøge at optimere lidt på fremstillingsprocessen.

- Altså, en LEAN-konsulent ville nok synes, at det bare er noget med at stoppe et horn ind i den ene ende af en maskine, og så kommer der en ske ud af den anden ende. Men sådan er det altså ikke, siger Peder Frølund Buch og griner.

- Det er jo et naturmateriale, så der er rigtig meget, der skal laves og rettes til i hånden, forklarer han.

Hornvarefabrikken vil dog ikke forsvinde helt fra jordens overflade. Tværtimod, så er der godt gang i butikken både hjemme i Bøvlingbjerg og i Aarhus. Og butikkerne kan vente spændende nyheder.

- Det, du ser her på Formland, er varepartier, som vi sælger engros. Et af vores nye tiltag bliver, at vi vil lancere nye smykker, som kun kan købes i butikkerne – altså unika-smykker. Det giver blandt andet mulighed for at kombinere mere med sølv og også udvikle nogle lidt dyrere smykker, fortæller Peder Frølund Buch.

Elastik gav ideen

Men hvordan skal de gode ideer til den nye kollektion så komme? Ja, den kreative proces er ofte lidt af et mysterium, men på Formland er alligevel udstillet et godt eksempel.

- De her smykker har Sara designet. Det kom helt tilfældigt, fordi hun åbnede en skuffe, og så lå der nogle elastikker nede i skuffen, som var krøllet sammen på en speciel måde. Den form kunne godt blive til et horn-smykke, og så lavede hun dem, siger han og viser den flotte halskæde frem.

Hornvarefabrikken håber at have den nye kollektion klar i sommeren 2020. I mellemtiden fortsætter produktionen af de ordrer, som kommer ind, og der er uændret åbent for salg både i butikkerne og på www.hornvarefabrikken.dk.

En krøllet elastik i en skuffe gav Hornvarefabrikken ideen til dette fine smykke. Det er lavet af slagtedyrs horn, som ellers bare ville være blevet smidt ud, så smykket er både pænt og bæredygtigt. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce