Annonce
Navne

Han er havernes mand

Formanden for Struer Havekreds, Henning Pedersen, fylder 75 år 6. december. Arkivfoto: Thomas Maxe
Henning Pedersen fylder 75 år og fortsætter gerne som formand for Struer Havekreds.

75 år: Henning og Kirsten Pedersen kom til Struer i 1970 med en formodning om, at det skulle være en mellemstation på deres videre færd i tilværelsen fra udgangspunktet i Tved mellem Thisted og Hanstholm, hvor Henning Pedersen havde sin rødder.

- Nu har vi så snart boet her i 50 år, konstaterer Henning Pedersen, dagen før han 6. december fejrer 75-års fødselsdag og serverer brunch for en inviteret skare af venner og bekendte.

For Henning og Kirsten Pedersen fik en god base i Struer, hvor de blandt andet har været fælles om at få etableret en mønsterhave ved huset på Sarpsborgvej.

Udgangspunktet var fint for Henning Pedersen, mens han i 42 år arbejdede som elektromester for Vestkraft, som senere blev til Vestjyske Net.

Her arbejdede han primært med højspænding og styresystemer, så forsyningsnettet var sikret mod nedbrud, og hjemme i Struer blev han især kendt som formand for Struer Havekreds.

- Jeg har altid haft tre store interesser. Det har været haver og naturen og så teknik og biler, fortæller han.

Dette var så også en af grundene til, at han meldte sig ind i FDM, hvor han var bestyrelsesmedlem i cirka ti år, inden han blev formand, da han som 67-årig gik på pension fra jobbet for Vestjyske Net.

- Jeg kunne godt være fortsat, til jeg fyldte 70, men det kunne ikke hænge sammen med formandsposten i FDM, fortæller han.

Så han droppede jobbet - men ikke formandsposten i Struer Havekreds.

Den bestrider han stadigvæk.

- Helbredet fejler jo ikke noget, fortæller han med usvækket energi, når det gælder om at få udbredt budskabet, når tiden for eksempel nærmer sig for det årlige plantehavemarked på Gimsinghoved, eller havekredsens andre arrangementer, hvor alle er velkomne til at være med.

- Vi er mange om at løfte det, siger han.

Men som formand er han stadigvæk garant for, at tingene fungerer.

- Det bliver jeg gerne ved med, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce