Annonce
Erhverv

Fyrede Birn-ansatte kommer hurtigt i job igen

Det ser ud til, at de fyrede medarbejdere hos Birns Jernstøberi hurtigt kommer i arbejde igen. Det er en generel tendens, at de ledige i Holstebro hurtigt kommer i arbejde igen. Foto: Morten Stricker
Holstebro Kommune er den kommune i landet, hvor der er flest ledige i arbejde igen efter tre måneder. Langt hovedparten af de fyrede medarbejdere på Birns Jernstøberi har allerede fundet nyt arbejde.

Holstebro: Arbejdsløsheden i Holstebro Kommune ligger kun lige over de to procent.

Men en massefyring på Birns Jernstøberi i sensommeren ramte hårdt hos mange, da mere end 100 ansatte måtte sige farvel til deres job.

Den positive historie i den forbindelse er, at en stor del af afskedigede hurtigt finder arbejde igen.

Det bekræfter arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, Søren Landkildehus.

- Det er meget positivt, at de fyrede på Birn kommer meget hurtigt tilbage i arbejde. Den seneste melding, jeg har fået i november, er, at der kun er 10-15 personer, der endnu ikke har fundet et nyt arbejde. Den udvikling kan vi kun være glade for, siger han.

De fyrede medarbejdere finder først og fremmest job i bygge- og anlægssektoren, træindustrien og lager, logistiksektoren.

- Det er på mange måder rammende, når Birn siger, at de har medarbejdere af den rette støbning. Det går rigtig godt med at få dem over i andre job, siger Søren Landkildehus.

I kølvandet på fyringerne på Birn valgte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at bruge 700.000 kroner fra varslingspuljen som en hjælp til de fyrede Birn-medarbejdere. Den pulje er langt fra blevet brugt.

Annonce

Førsteplads til Holstebro

Det er ikke kun medarbejdere fra Birn, der kommer hurtigt i job igen. Det er en generel tendens, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tallene dækker over tal fra sommeren 2018 og et år frem.

Holstebro Kommune er helt i top, når det handler om at få de arbejdsløse hurtigt ind på arbejdsmarkedet igen. På en ny rangliste er Holstebro på førstepladsen over alle kommuner i Danmark. 43,2 procent er tilbage i job eller uddannelse, efter at de er blevet ledige.

Hvis man udelukkende ser på ledige medlemmer af en a-kasse, indtager Holstebro Kommune også førstepladsen med en andel på 43,7 procent. Når det handler om kontanthjælpsmodtagere, er andelen 38,5 procent.

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune, Lars Stampe (S), er godt tilfreds med udviklingen.

- Det er rigtig gode takter for en af vores store kerneopgaver. Først og fremmest fordi mange af de mennesker, som rammens af ledighed, hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet og dermed sikrer sig en lønindkomst. Tallene tyder også på, at vi er gode til at skabe forbindelse mellem de jobsøgende og virksomheder, som mangler arbejdskraft. For kommunen er der god økonomi i, at ledigheden er lav, og at de ledige kun er det i kortere perioder, siger udvalgsformanden i en pressemeddelelse.

Ifølge arbejdsmarkedschefen er ledige over 50 umiddelbart de sværeste at få tilbage på arbejdsmarkedet. En anden udfordring i Holstebro Kommune er at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til social- og sundhedsområdet, der stadig har mange ubesatte stillinger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Struer

Kommunaldirektør sagde op på grund af sygdom: Nu er han sigtet for kreditkortsvindel

Annonce