Annonce
Navne

Forfatter fylder 70

Forfatteren Niels Hav fylder 7. november 70 år. PR Foto
Niels Hav stak til søs som ung, og strejfer nu kloden rundt i hælene på sine digte.

Holstebro: Forfatteren Niels Hav fylder 70 år torsdag den 7. november.

Niels Hav er født i Lemvig, studerede teologi i Århus og er i dag københavner.

Som ung stak han til søs, så blev han forfatter, og nu strejfer han kloden rundt i hælene på sine digte. Så kort kunne historien godt fortælles.

Niels Hav debuterede som novelleforfatter, men gør sig i dag først og fremmest som lyriker.

Da "Den iranske sommer" i sin tid udkom, blev han af John Chr. Jørgensen i Politiken kaldt "en af de få danske prosaister, der formår at skrive troværdigt om kultursammenstød", og i undervisningssammenhæng er det da også ofte novellerne, der er i brug.

Men i de senere år har Niels Hav mest skrevet poesi. Måske fordi det i særlig grad er digtene, der har vundet genklang uden for landets grænser.

Allerede tidligt blev et udvalg af Niels Havs digte oversat til engelsk og udgivet i Canada. Derfra har digtene rejst kloden rundt, og der er udkommet bøger i blandt andet Beirut, Istanbul, Teheran, Tirana og Toronto.

Senest kom et udvalg af Niels Havs digte på portugisisk i São Paulo, i den forbindelse var han til bogmesse i Brasilien, ligesom han har optrådt med sin poesi på andre kontinenter.

Herhjemme har Niels Havs digte dannet forlæg for ny musik af blandt andre komponisten Andy Pape.

Niels Hav er gift med pianisten Christina Bjørkøe, og fødselsdagen markeres med en koncert torsdag 7. november kl. 19.30 i Christians Kirke på Strandgade 1 på Christianshavn, hvor der er københavnerpremiere på "Animal Universe", et dusin nyskrevne etuder af danske komponister.

Anders Koppels bidrag refererer til et digt af Niels Hav, og rygtet siger, at der under koncerten vil blive reciteret poesi.

Der er fri entré.

Annonce

Niels Hav

Født 7. november 1949 i Lemvig.

Gift med pianist Christina Bjørkøe.

Student fra Rønde Gymnasium i 1970, teologistudier ved Aarhus Universitet 1970-1974, og herefter arbejde blandt andet som hotelportier, sandblæser, gartner, landmåler og kontrollør.

Forfatterdebut 1981. Næstformand for Danske Skønlitterære Forfattere 1991-93.

Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdsstipendium 1985; Forfatteren Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Forfatterlegat 1990; Hulda Lütkens og Jacobs Legat 1995.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce