Annonce
Mærkedage

En af Macrons skattede forfattere

Forfatter og debattør Jens Christian Grøndahl fylder 9. november 60 år. Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Forfatter og debattør Jens Christian Grøndahl er en bredt respekteret kunstner i både ind- og udland. Lørdag den 9. november fylder han 60 år.

60 år: Det er en Danmarks store nulevende forfattere, der i skikkelse af Jens Christian Grøndahl 9. november fylder 60 år.

Med 21 romaner og en stribe andre udgivelser i bagagen har Grøndahl siden debuten som 17-årig sat sit præg på både dansk og europæisk kulturliv.

Hans værker er oversat til 35 sprog i hele verden, og ifølge forlaget Gyldendal er den franske præsident Emmanuel Macron blandt hans trofaste læsere.

I det hele taget er Frankrig at betragte som Jens Christian Grøndahls andet litterære hjemland.

Han er blandt andet sammen med Salman Rushdie, den spanske filosof Fernando Savater og nobelpristageren Vargas Llosa medlem af redaktionskomitéen for tidsskriftet "La Règle de Jeu" .

Selv om pennen er Jens Christian Grøndahls foretrukne kunstform, er han oprindeligt uddannet filminstruktør. Fra Den Danske Filmskole i 1983.

Filmmediet blev dog aldrig for alvor hans metier, og hans eneste egentlige bidrag til dansk film var, da han var inde i næsehornet i filmen "Otto er et næsehorn" fra 1983.

Anderledes gennemslagskraft har han haft som enflittigt anvendt debattør i kulturpolitiske sammenhænge.

Han var blandt andet en drivende kraft, da Statens Kunstfond nødtvungent indførte en større grad af gennemsigtighed i forbindelse med uddelingen af stipendier.

Grøndahl har heller ikke holdt sig tilbage fra at kommentere mere jordnære samfundsanliggender, som da han udtalte sig i forbindelse med det spektakulære drab på journalisten Kim Wall.

Her sagde han i et samtaleinterview med Jørgen Leth, at Kim Wall slog ham som "en pige, som opsøger fare", og at det er "fuldstændig vanvittigt som kvinde at gå om bord i en ubåd med en mand, man ikke kender".

Udtalelserne udløste en del kritik, og Grøndahl undskyldte efterfølgende sine ord og erkendte, at de var respektløse over for offeret.

- Jeg mener virkelig, at det aldrig er offerets skyld. Og man skal som kvinde kunne færdes alene, sagde han i sin beklagelse.

Privat er Jens Grøndahl gift med kunsthistoriker Anne Vibeke Vad og har fire børn. To tvillingsønner og to døtre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce