x
Annonce
Kultur

DTA-elevtal stiger og campus kan ikke rumme alle

Leder Søren Taaning bød mandag velkommen til nye såvel som anden og tredje års elever på Dansk Talentakademi. Foto: Johan Gadegaard
Der er 25 flere elever på Dansk Talent Akademi i år end sidste år. Derfor har DTA måttet ud i byen og leje lejligheder, for der er ikke plads på campus til alle.

Holstebro: Mandag eftermiddag bød leder af Dansk Talentakademi (DTA), Søren Taaning, velkommen til 55 nye elever på talentfabrikkens campus. Af de 55 nye, er de 25 tilflyttere.

- Vi samler hele Danmark i Holstebro. I er fra Thy, Brønderslev, Haderslev, Aalborg, Odder, Vejle, Svendborg, Jyllinge og Vium, sagde lederen og lovede de fremmødte, at hvis de brænder for sagen, ikke er bange for at dumme sig og tager del i skolens stærke, sociale miljø, er det her starten på en spændende rejse.

- Fremtiden begynder i dag, som Taaning sagde.

Fremtiden tegner også lys - omend med lidt ekstra besvær - for DTA som institution.

Sidste år havde man 85 elever - plus MGK-eleverne - fordelt på fem linjer. I år har man 110 elever plus 31 MGK-elever.

En del af eleverne er naturligvis fra lokalområdet og kan enten bo hjemme, eller har allerede lejlighed/værelse i byen. Men for de udenbys elever er det alfa og omega, at de kan få et sted at bo i Holstebro.

Campus er bygget til at rumme 40 elever, men i øjeblikket har DTA i alt 55 elever, der ønsker at bo dér.

- Dengang man skulle til at bygge campus, blev der talt meget om, hvor mange unge, man kunne regne med ville bo sådan et sted. Man satsede og byggede til 40 - en del af værelserne er dobbeltværelser, og de unge er villige til at bo to på et værelse, bare de kan være på campus, forklarer Søren Taaning.

Men når campus er totalt fyldt, mangler der stadig plads til 16 elever. Derfor har man nu lejet fem lejligheder i Heimdalsparken.

Annonce

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

Søren Taaning, leder af Dansk Talentakademi (DTA).

Vi er centeret

- Vi ved af erfaring, at der altid er nogle, der stopper op og siger: "Nej, det her var ikke noget for mig alligevel", og så springer de fra. Måske står vi så med nogle lejligheder, som vi har tre måneders opsigelse på. Så det er da en driftsmæssig udfordring, og vi kunne bestemt tjene flere penge ved kun at have elever på campus. Men vi skal jo også skabe et spændende miljø og tiltrække gode folk, så vi har valgt at gøre en del ud af at tale om et "DTA Boligmiljø" i stedet for "DTA Campusmiljø" og love at skaffe bolig til alle udefrakommende, siger Søren Taaning.

Man har blandt andet indkøbt sofaer til lejlighederne, og sat de samme klistermærker på skuffer og skabe - "her er glas", "her er bestik" - som der er på campus.

Hvis nogen kom med en pose penge, ville du så turde sige ja tak til en udvidelse af campus?

- Ja da! Altså, før spurgte man, om vi overhovedet kunne lokke unge udefra til Holstebro. Det har vi bevist, at man sagtens kan. Vi har altid haft et supert tilbud til de unge, men jeg har ikke før vidst, at det med, hvor man boede, betød så meget. Men efter vi offensivt er gået ud og har sagt, at "vi tager hånd om dig i Holstebro", så er elevtallet jo steget. Det fylder ret meget - også for forældrene - at de unge har et godt sted at bo, mener Søren Taaning og tilføjer:

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce