Annonce
Kultur

DTA-elevtal stiger og campus kan ikke rumme alle

Leder Søren Taaning bød mandag velkommen til nye såvel som anden og tredje års elever på Dansk Talentakademi. Foto: Johan Gadegaard
Der er 25 flere elever på Dansk Talent Akademi i år end sidste år. Derfor har DTA måttet ud i byen og leje lejligheder, for der er ikke plads på campus til alle.

Holstebro: Mandag eftermiddag bød leder af Dansk Talentakademi (DTA), Søren Taaning, velkommen til 55 nye elever på talentfabrikkens campus. Af de 55 nye, er de 25 tilflyttere.

- Vi samler hele Danmark i Holstebro. I er fra Thy, Brønderslev, Haderslev, Aalborg, Odder, Vejle, Svendborg, Jyllinge og Vium, sagde lederen og lovede de fremmødte, at hvis de brænder for sagen, ikke er bange for at dumme sig og tager del i skolens stærke, sociale miljø, er det her starten på en spændende rejse.

- Fremtiden begynder i dag, som Taaning sagde.

Fremtiden tegner også lys - omend med lidt ekstra besvær - for DTA som institution.

Sidste år havde man 85 elever - plus MGK-eleverne - fordelt på fem linjer. I år har man 110 elever plus 31 MGK-elever.

En del af eleverne er naturligvis fra lokalområdet og kan enten bo hjemme, eller har allerede lejlighed/værelse i byen. Men for de udenbys elever er det alfa og omega, at de kan få et sted at bo i Holstebro.

Campus er bygget til at rumme 40 elever, men i øjeblikket har DTA i alt 55 elever, der ønsker at bo dér.

- Dengang man skulle til at bygge campus, blev der talt meget om, hvor mange unge, man kunne regne med ville bo sådan et sted. Man satsede og byggede til 40 - en del af værelserne er dobbeltværelser, og de unge er villige til at bo to på et værelse, bare de kan være på campus, forklarer Søren Taaning.

Men når campus er totalt fyldt, mangler der stadig plads til 16 elever. Derfor har man nu lejet fem lejligheder i Heimdalsparken.

Annonce

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

Søren Taaning, leder af Dansk Talentakademi (DTA).

Vi er centeret

- Vi ved af erfaring, at der altid er nogle, der stopper op og siger: "Nej, det her var ikke noget for mig alligevel", og så springer de fra. Måske står vi så med nogle lejligheder, som vi har tre måneders opsigelse på. Så det er da en driftsmæssig udfordring, og vi kunne bestemt tjene flere penge ved kun at have elever på campus. Men vi skal jo også skabe et spændende miljø og tiltrække gode folk, så vi har valgt at gøre en del ud af at tale om et "DTA Boligmiljø" i stedet for "DTA Campusmiljø" og love at skaffe bolig til alle udefrakommende, siger Søren Taaning.

Man har blandt andet indkøbt sofaer til lejlighederne, og sat de samme klistermærker på skuffer og skabe - "her er glas", "her er bestik" - som der er på campus.

Hvis nogen kom med en pose penge, ville du så turde sige ja tak til en udvidelse af campus?

- Ja da! Altså, før spurgte man, om vi overhovedet kunne lokke unge udefra til Holstebro. Det har vi bevist, at man sagtens kan. Vi har altid haft et supert tilbud til de unge, men jeg har ikke før vidst, at det med, hvor man boede, betød så meget. Men efter vi offensivt er gået ud og har sagt, at "vi tager hånd om dig i Holstebro", så er elevtallet jo steget. Det fylder ret meget - også for forældrene - at de unge har et godt sted at bo, mener Søren Taaning og tilføjer:

- Det såkaldte Udkantsdanmark er blevet talt ned i mange år fra hovedstaden, men vi har altså lavet centeret for kunstnerisk udvikling for 16 til 18-årige i Danmark. Der er ikke noget, der slår vores tilbud. Og elevtallet vokser hvert år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];