Annonce
Ulfborg/Vemb

Svar på DNA-test: Ulve stod bag drab på 37 påskelam

Fårehyrde Berit Kiilerich på Lystbækgaard mistede i påsken 37 lam og ét får ved fire rovdyrangreb. Nu viser DNA-test, at det var ulve, som stod bag. Arkivfoto: Morten Melhede
DNA-analyse fra Miljøstyrelsen viser, at det var ulve, som dræbte ét får og 37 lam ved Lystbækgaard i påsken.

ULFBORG/Torsted: Der var fire rovdyrangreb på lam og får ved Lystbækgård i løbet af påsken. Og nu viser resultatet af DNA-test, som avisen har fået fra Miljøstyrelsen, at det var ulve, der stod bag alle fire angreb.

Ved det første angreb natten til den 18. april blev der dræbt ét får og ti lam. Fire dage efter blev der dræbt 16 lam på én mark - og tre andre lam ved et angreb i en anden mark.

Dagen efter var det galt igen: Natten til den 23. april blev der fundet otte døde lam, som havde været udsat for rovdyrangreb på marken mellem Ulfborg og Torsted.

Umiddelbart lignede det ikke de sædvanlige ulveangreb på får, fordi der denne gang var dræbt så mange relativt små lam, som var i alderen fra nyfødte til to-tre måneder - og kun et enkelt får.

Lammene var dræbt med et enkelt bid - enten i hovedet eller ned over brystet, fortalte Naturstyrelsens vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, efter angrebet.

Dagbladet har været i kontakt med Lystbækgaard, som har modtaget svaret på DNA-testen og dermed bekræftelse på, at ulve var på spil. Det har dog ikke været muligt at træffe fårehyrden.

Fårene og de små lam gik dels på Lystbækgaards egen mark - dels på en nabomark.

Marken var dog ikke ulvesikret, da hegnene kun var 90 centimeter høje - og ikke de mindst 1,10 meter høje og med fem tråde, som reglerne foreskriver.

Lystbækgaards får bruges til naturpleje - og det er typisk andre steder - som er uden for ulvezonen omkring Ulfborg, hvor gården ligger.

Nyt ulvepar

Forskerne har konstateret, at et nyt ulvepar i år har etableret sig i området ved Stråsø Plantage, efter det par, som ynglede for to år siden, er forsvundet.

I øvrigt fremgår det af svaret fra Miljøstyrelsen, at det første dokumenterede ulveangreb på husdyr i landet i år var på en kalv fundet 28. marts. Næste angreb var ved Storålam den 3. april, hvor 26 får blev dræbt eller måtte aflives. Dermed er alle dokumenterede angreb foregået i april måned og stort set alle i ulvezonen ved Ulfborg.

Fåreavlernes erfaring er, at indtil jagtsæsonen slutter i februar, lever ulvene fortrinsvis af rester fra vildt, der er brækket eller anskudte dyr.

Her i maj er både rådyr og krondyr begyndt at kælve - og med de nyfødte er der et nyt nemt bytte for ulvene - og færre angreb på får.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce