Annonce
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Det var en ulv, som i forrige uge dræbte en kvie på en mark nær Råsted Lilleå. Det viser svarene på DNA-test. Privatfoto: Bo Christensen
Efter svar på DNA-test er det nu bekræftet, at det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå i forrige uge.

RÅSTED: Det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå den 4. juli.

Det fik ejerne af kvien mandag bekræftet telefonisk fra Miljøstyrelsen, efter der er kommet svar på en DNA-prøve.

- Det kommer ikke bag på os, for svaret var det, som vi havde forventet, siger Bo Christensen, som bor på Gl. Råstedvej

Det er hans 16-årige søn Jacob Christensen, som ejer de først otte - og nu syv kvier - som græsser i et naturområde ned mod Råsted Lilleå.

- Jeg er da rigtig træt af, at den er blevet spist og dræbt af en ulv. Det er jo ikke meningen, at mine kalve skal bruges til det. Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre, siger Jacob Christensen, der lige nu har de syv kvier gående i en mere sikker indhegning ved gården.

Der var elhegn på tre sider af marken ved Råsted Lilleå, men både på grund af de lokale forhold og efter ønske fra Holstebro Kommune var der ikke hegn på den side, som vender ud mod åen.

Annonce
Det var en ulv, der i forrige uge dræbte Jacob Christensens kviekalv fra denne flok, som lige nu går hjemme ved gården, mens han overvejer næste skridt. Foto: Johan Gadegaard

Første ulveangreb på kvie

Der har tidligere været enkelte ulveangreb på småkalve op til 50 kilo, men kvien vejede op mod 300 kilo, og der har ikke før blevet dræbt stå store kreaturer af ulve i Danmark.

Ulveangrebet på den store kvie får ikke Miljøstyrelsen til at ændre noget i forhold til ulve og beskyttelse af husdyr.

- Det gør det ikke. Det er første gang, at vi har set et ulveangreb på så stort et dyr. Vi betragter det som lidt et særtilfælde, fordi kvien sad fast i et vandhul på marken, så den ikke kunne forsvare sig eller undslippe, siger Lasse Jensen, der er miljøplanlægger i Miljøstyrelsen.

- Men vi holder selvfølgelig øje med udviklingen, og hvis det skulle blive mere almindeligt, må vi genoverveje situationen, siger Lasse Jensen.

I den nuværende forvaltningsplan er der kun mulighed for tilskud til ulvesikre hegn omkring mindre husdyr som får og geder i den "ulvezone" omkring Stråsø Plantage, hvor et ulvepar har etableret sig og har hvalpe. Der gives ikke tilskud til ulvesikre hegn omkring kvæg.

- Vildtforvaltningsrådet og den tilhørende ulvegruppe skal i gang med at arbejde på en revision af forvaltningsplanen for ulve. Og her vil sådanne overvejelser kunne indgå, siger Lasse Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce