Familievirksomhed i 125 år: Den sidste Birn på Birn

Holstebro: Der findes ærlighed.

Og der findes Jens Axel Birn-ærlighed.

Ærligheden hos den administrerende direktør på jernstøberiet, der bærer familienavnet, er ikke kun forfriskende - den kan også være smertelig.

- Jeg blev degraderet. Det er ærlig snak, siger han om sin fortid i Vestas.

Eller når snakken falder på de 16 år på jernstøberiet Vald. Birn A/S:

- Indtjeningen i min tid kan vi ikke være tilfredse med. I de 16 år har vore datterselskaber performet flot, men moderselskabet - det er ikke nogen succeshistorie.

Efter sådan en udmelding minder man lige sig selv om at trække vejret en ekstra gang. Samt at tænke sig om en ekstra gang, for hvad enten det omhandler Vestas eller indtjeninger, er der flere sider af samme sag.

Tag Vestas som eksempel. Jens Axel Birn var på vej ad karrierestigen, da en fusion savede et trin af. Han var ellers vicepresident hos Vestas Towers A/S og boede i Varde, men fik som følge af fusionen en mindre betydningsfuld post i vindmøllekoncernen. Efter seks år blev det tid til at se sig om efter noget andet.

- Der har aldrig været en forventning om, at jeg skulle ind i Vald. Birn A/S, og det har heller ikke været på tale i min familie. Men jeg begyndte at søge arbejde forskellige steder, og jeg henvendte mig også her. Der skete bare ikke noget. Jeg hørte intet fra dem, siger han.

Så gik der et halvt år.

- Jeg fik et andet arbejde og ringede derfor til jernstøberiet for at fortælle, at jeg ikke længere var interesseret i en stilling. Dernæst gik det rigtigt stærkt.

Læresætningen om, at man altid helst vil have det, man ikke kan få, gælder åbenbart også i en verden af jern...

Voksne ville tænke The Terminator og en Arnold Schwarzenegger som robot, der sænkes ned i glohed flydende jern. Børn ville derimod måske lade tankerne kredse om et dystert hurlumhejhus med alle dens lyde og uforudsigeligheder.

Vi er i produktionen, hvor seks ton flydende jern på et øjeblik gnistrende hældes ud af en ovn og videre ud i systemet. Hvor skinner i loftet, kringelkroge, passager ind og ud mellem maskiner  - alt sammen pirrer nysgerrigheden i et mørkt, spændende eventyrland. Hvor en robotarm klarer det job, et menneske engang i Vald. Birns 125 år lange historie varetog.

- Vi er her kun i kraft af hinandens præstationer og resultater. Vi er jo en fondsejet virksomhed i dag. Derfor har vi kun berettigelse, så længe vi kan levere resultater, hvilket sker ved, at vi hele tiden udvikler os. Vores mission er at skabe og bevare lønsomme industriarbejdspladser, siger Jens Axel Birn.

Han sidder nu i kantinen og kan se den ene efter den anden medarbejder - de fleste med sod i ansigtet - passerer med små nik.

Det er deres fortjeneste, at både han og virksomheden er her, understreger Jens Axel Birn. Det er vigtigt at få med.

- Vi var 750 ansatte i Holstebro før finans-krisen. Paradoksalt nok er vi i dag 500, men vi laver det samme som dengang. Der er nemlig sket en effektivisering, men indtjeningen er bare ikke fulgt med. Finanskrisen var hård, og corona har heller ikke været let. Men vi har en forventning om, at der vil være tryk på alle kedler de næste to år, siger Jens Axel Birn.

Kender han alle 500 medarbejdere? Næsten, siger han. Han forsøger i hvert fald at komme rundt til alle, selvom corona har udgjort en udfordring.

Corona er ikke den eneste udfordring. Listen er lang. Vald. Birn-koncernen burde egentlig ikke kunne eksistere i den vestlige verden og omsætte for 900 millioner til en milliard kroner om året.

- 95 procent af det, vi laver, er til eksport. Derfor arbejder vi ikke engang i europæiske priser, men globale. Vore omkostninger er høje. Vi konkurrerer mod eksempelvis tyrkere og østeuropæere, og kunderne er ligeglade med erfaring, eller om vi er to eller 125 år gammel. Det handler om prisen og kvaliteten. Så at være en familievirksomhed er ingen fordel; men det giver da en stolthed hos medarbejderne og lokalområdet.

Værst er det faktisk, når en konkurrent drejer nøglen om. Der står nemlig altid nogen i kulissen, som er klar til at dreje den modsatte vej igen. Og med en ny investor er tavlen ren, og startpriserne små - og størstedelen af køberne handler dér, hvor der er billigst.

Rekruttering er et andet aspekt. Jernstøberiet har så store vanskeligheder med at finde både faglærte og ufaglærte medarbejdere, at det proaktivt er med til at lave en støberiuddannelse hos Uddannelsescenter Holstebro - den skydes i gang senere i år.

- Hvis du har over en time til arbejde, ansætter vi dig ikke. Motorvejen har heldigvis udvidet den radius, hvorfra vi kan rekruttere, men det er min overbevisning, at vi ikke kan fastholde medarbejdere, hvis de skal spilde tid på at køre i længere tid end en time. Det vil sætte dem selv og deres familier under et pres, hvilket ikke er rimeligt.

- Og så tror jeg ikke, der er danskere nok, som vil arbejde på et jernstøberi, tilføjer direktøren, der forudser, at løsningen må blive udenlandsk arbejdskraft.

En anden løsning er konstant at gøre sig moderne og attraktiv. Svaret hænger på sin vis allerede på væggene i lobbyen. 235 billeder med ansigter, der siden 1964 alle mindst har været i 25 år på fabrikken, hænger side om side. Stoltheden kan Jens Axel Birn ikke skjule.

Tommelfingerregler på jernstøberiet lyder, at man enten er her længe - eller alt for kort.

56-årige Jens Axel Birn har foreløbigt været her i mere end 16 år. Han er femte generation og efterfølger sin onkel Valdemar Richard Birn, men meget er forandret. Vigtigst at virksomheden ikke længere er familie- men fondsejet.

- Derfor er det evnerne frem for navnet, der tæller i dag. Jeg følte mig ikke presset ind i branchen, og presser heller ikke andre overhovedet. Mine børn har gang i andre karrierer, men der er selvfølgelig også andre, der hedder Birn i min familie, siger han og holder derfor en dør på klem.

Det tyder dog på, at Jens Axel bliver den sidste Birn på Birn. Det er nærmest kun sandsynligt, når firmaet ikke længere er familieejet.

Hvordan overlever Vald. Birn så i et marked, hvor priserne presses, og konkurrencen er benhård?

Ved at finde et" sweet spot", som Jens Axel Birn udtrykker det.

- Et sweet spot, hvor vi kan gøre en forskel. Det gør vi ved at klare komplicerede opgaver af høj kvalitet. Med nul fejl. På de produkter, alle kan konkurrere på, har vi ikke en chance, erkender han.

60 procent af omsætningen hentes hos lastbilproducenter.

To procent går til våbenindustrien, særligt mortergranater. Det er ren business, lyder det ærligt.

- På den front har jeg ingen moralske skrupler. Det er helt lovmæssigt og foregår gennem justitsministeriet. Det kan man opfatte som noget følsomt, men for mig er det bare et forretningsområde, siger Jens Axel Birn.

Robotter er en anden facet, man ikke kan komme udenom. De står uden for døren, og nogle er allerede kommet ind på fabrikken.

- Investeringer i automatisering foretages udelukkende med baggrund i, hvor mange lønomkostninger man kan spare.

Hvordan hænger det sammen med Vald. Birns mission om at skabe lønsomme arbejdspladser?

- Ellers ville vi ikke konkurrere og derfor ultimativt ikke eksistere. Men det handler heller ikke kun om økonomi, men også ergonomi. Folk gider ikke have hårdt fysisk arbejde i dag. Robotter fjerner tunge og ensidige løft, siger Jens Axel Birn.

Det er opskriften på at tage 125 nye år med et jernstøberi i Holstebro. En virksomhed, der ikke burde kunne eksistere på disse breddegrader.

- Men vi har klaret os på at være forfærdeligt dygtige gennem alle årene til at spare op og tjene penge, og derfor er vi i dag i en velkonsolideret virksomhed. Jeg tror, vi i dag ville have svært ved at finde en bank, der ville "støtte" os i vores mange investeringer. Det er en vigtig konkurrencefordel, at vi træffer vores egne beslutninger.

Hvor velkonsolideret er fabrikken? Og hvor længe?

Her er brug for både ærlighed og spådom - Jens Axel Birn-ærlighed og -spådom; tilsat en knivspids humor:

- Jeg tror altid, der vil være behov for støbejern. Det har der været de sidste 1500 år, og det, tror jeg, ikke lige går af mode.

Epilog: Jens Axel Birn så egentlig gerne, at denne artikel var blevet bragt i går fredag, hvor avisen omtalte Vald. Birns 125 års jubilæum. Jubilæet er nemlig i dag, den 1. maj, og derfor burde dagens artikel handler om medarbejderne og ikke ham, mener han. Direktøren er ikke kun ærlig, men også beskeden...