Annonce
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

En 80-årig kvinde fra plejeboligerne Berringshaven er død efter de brandskader, hun tirsdag pådrog sig, da hun skulle ryge en cigaret. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
En 80-årig beboer i en plejebolig på Berringshaven i Holstebro er natten til onsdag død af sine kvæstelser efter at have fået brandsår på kroppen.

Holstebro: En 80-årig kvinde er natten til onsdag død af sine skader efter en brand i en plejebolig i Beringshaven i Holstebro.

Kvinden var tirsdag hjulpet på plads med rygeforklæde om kroppen, så hun kunne ryge en cigaret. Rygeforklædet skulle have beskyttet hende mod gløder fra cigaretten.

Men selvom plejecentret ifølge politiets oplysninger skulle have taget sine forholdsregler, fik gløderne fat i hende.

- Røgalarmen går, og personalet bliver tilkaldt. De hjælper hende det, de kan og ringer 112, siger Knud Lauridsen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden fik store brandsår som følger og blev efter branden, der blev anmeldt klokken 9.49 tirsdag, overført til Rigshospitalets brandsårsafdeling, hvor hun blev behandlet.

Klokken halv fem natten til onsdag døde kvinden af sine kvæstelser. Politiet skal nu undersøge sagen nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce