Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Søndagsskolen har været med til at danne mig som menneske

"Vi rejser til Jerusalem, hvem vil med?" lød det i sanglegen, der ender med at deltagerne er helt viklet ind i hinanden, og så gælder det om at finde en vej ud, mens sangen fortsætter. Fotos: Morten Stricker

Søndagsskolen har været med til at danne mig som menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

71-årige Ritta Nørgaard spiller rollen som søndagsskolelærerinde på Hjerl Hede, men i virkelighedens verden har skolen også haft stor betydning for den pensionerede lærer.

Hjerl Hede: - Hvorfor er der egentligt søndagsskole på en tirsdag?

Spørgsmålet blev stillet af en vaks dreng. I sidste uge var han én af de mange, der sammen med sin familie besøgte frilandsmuseet Hjerl Hede.

Svaret på det logiske spørgsmål er, at der på trods af ugenavnene er søndagsskole hver dag på Hjerl Hede i år. Temaet for sommerens levendegørelse er nemlig "Landbofolk og Vorherre," og derfor har museet valgt at indrette en søndagsskole i den gamle præstegård midt i landsbyen.

Mere om søndagsskoler
De første søndagsskoler i Danmark opstod i 1830erne.Fra 1879 var søndagsskolerne præget af Indre Mission.

I 1950 var der cirka 2000 søndagsskoler med 116.000 børn.

I 1995 var der 168 søndagsskole, 29 legestuer, 308 børneklubber og 132 juniorklubber med cirka 10.000 børn.

Kilde: Hjerl Hede

Guldgrube fra fortiden

Omkring 500 frivillige klæder sig i løbet af sommerferie-ugerne sig ud i tøj fra gamle dage og gør den gamle landsby levende. Én af de frivillige er 71-årige Ritta Nørgaard, der iført sort nederdel, sort skjorte med hvide prikker og et stort sølv-kors om halsen i år spiller rollen som søndagsskolens lærerinde.

- Jeg plejer at være rakker, men i år har jeg altså skiftet rolle, forklarer Ritta, der har sat en hårnål i pandehåret for at bliver sådan lidt mere 50er-agtig at se på.

Søndagsskolen er nemlig tidssat til 1950erne. Inden sommerlevendegørelsen gik i gang, havde Ritta været en tur i gemmerne og fundet det, hun kalder for en guldgrube, nemlig børneblade fra slutningen af årtiet. Bladene er fra hendes egen søndagsskole-tid, og det var hendes far, der i sin tid har samlet dem og pakket dem ind i brunt papir.

- Da jeg åbnede pakken, lukkede jeg op for min barndom fra dengang, min far læste bladene for mig, fortæller Ritta, der bliver helt nostalgisk, når hun bladrer i de gamle, gulnede børneblade. Og det gør flere af gæsterne, der besøger søndagsskolen også.

Lærte om næstekærlighed

Ritta, der i sit arbejdsliv har været lærer, er vokset op i Rønbjerg og gik i søndagsskole i missionshuset, fra hun var omkring fem år og op til konfirmationsalderen.

For hende er det vigtigt at få fortalt, at det at gå i søndagsskole ikke var nogen straf. Dengang var der nemlig hverken tilbud om at gå til håndbold eller fodbold, og søndagsskolen var en mulighed for at være sammen med kammeraterne og for at lære noget, forklarer hun.

- Vi fik lært om næstekærlighed, og samtidig havde vi det sjovt, siger hun og tilføjer:

- Søndagsskolen har været med til at danne mig som menneske.

Når børnene gik i skole om søndagen, fik de nemlig fortalt bibelhistorier og opbyggelige historier, som Ritta kalder dem - om at man for eksempel skulle huske at sige undskyld og behandle hinanden ordentligt.

Hedningemissionen

Fra en glasmontre viser Ritta nogle af de ting fra søndagsskolen, der er udstillet - blandt andet mannakorn, som de små sedler med henvisninger til kapitler og vers i Bibelen blev kaldt.

- Det var nok for at lære børnene at slå op i Bibelen, mener Ritta.

På næste hylde viser hun, hvordan man dengang puttede en mønt i en slags sparebøsse med en mørk dreng, der kvitterer for mønten med at nikke. Et levn fra dengang, man sikkert ville have brugt ordet neger om drengen. Teksten på "sparedrengen" er set med nutidens øjne heller ikke helt politisk korrekt:

Søndagsskolebørnenes Indsamling til Hedningemissionen.

- Jeg snakkede med en af gæsterne, der fortalte, at han i sin søndagsskoletid altid var i et dilemma, om han skulle bruge pengene på at købe lakrids, eller om han skulle putte mønten i sparebøssen, fortæller hun.

Familien er med

Da Ritta i 2009 trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, begyndte hun det frivillige arbejde på Hjerl Hede, hvor hun også er aktiv som rundviser og i skoletjenesten. Og hun tager ikke alene af sted fra hjemmet i Sevel til frilandsmuseet. Hendes mand, Peder Nørgaard, der har arbejdet som elektriker, er nemlig også frivillig: Han arbejder som rebslager.

- Vi har også børn og børnebørn med som frivillige, tilføjer Ritta, før det bliver tid for at tage både børn i gamle klædedragter og børn, der er på besøg på heden, med på udflugt for at lege og synge.

Sommer-levendegørelsen fortsætter på Hjerl Hede frem til og med den 13. august. Søndagsskolen er der dog ikke i de to sidste uger af levendegørelsen.