Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Struer Museum laver anderledes brætspil: Hvem var du under krigen?

Struer Museum har lavet et brætspil, "Struer under besættelsen", hvor man som spiller bliver stillet foran en række dilemmaer, der faktisk skete i Struer under den tyske besættelse. Fotos: Morten Stricker

Struer Museum laver anderledes brætspil: Hvem var du under krigen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kultur

Struer: Du har sikkert selv tænkt tanken. Hvis du nogensinde har brugt en aften på at sidde i sofaen og se "Pianisten", "Schindlers Liste" eller bare de afsnit af Matador-serien, der foregår under 2. verdenskrig, har du sikkert tænkt: "Hvem havde jeg egentlig været, hvis jeg havde været i live dengang? Hvordan ville jeg have reageret, hvis tyskerne pludselig en morgen bare marcherede ind i min by?"

Hvad går dine tanker på - havde du været modstandsmand? Havde du hilst tyskerne velkommen med en heil-hilsen? Var du kvinde, ville du så have haft en forbudt romance med en tysk soldat? Var du erhvervsmand, havde du så samarbejdet med tyskerne og måske ligefrem tjent penge på besættelsen? Havde du vendt det blinde øje til, talt rationeringsmærkerne og håbet, at englænderne snart kom? Det er svært at vide - men nu måske til at finde ud af. Næsten, i hvert fald. Hvis du besøger Struer Museum i løbet af den kommende tid, altså.

Sådan lyder et dilemma fra spillet
Skotøjsbutik i Struer (oktober 1940)Udvalget af sko er faldet drastisk i din skobutik, siden Danmark blev besat for omkring et halvt år siden. På grund af besættelsen har fabrikanterne nemlig svært ved at skaffe materialer til produktionen af sko.

Ikke alle kunder er lige gode til at "vise samfundssind". Siden krigens begyndelse har der ellers været mange opfordringer til ikke at hamstre, så der er varer til alle. Herudover køber de tyske soldater ofte stort ind. Du har en mistanke om, at de går på rov i de danske butikker, inden de skal hjem til Tyskland på orlov.

Spørgsmålet er nu, om du vil gøre noget for at undgå, at enkelte kunder (specielt de tyske) køber alle varerne?

1. Du fjerner prismærkerne fra alle varer og beslutter, at de tyske kunder skal betale det dobbelte af den pris, som danske kunder skal betale. Prisen bliver på denne måde så høj, at du undgår, at tyskerne køber alle skoene.

2. Det er ikke dit problem, hvem der køber skoene. Tyskernes penge er jo lige så meget værd som danskernes penge. Du vil ikke løbe nogen rsiko og gør derfor ikke noget.

3. Du beholder de gode sko i baglokalet og laver et system, hvor danske købere kan skrive sig op. De får lov til at købe, når de står øverst på listen. På den måde bestemmer du fuldt ud, hvem der køber skoene.

 

Hvad ville du gøre?

Struer Museum har nemlig, i samarbejde med tre andre museer i landet, arbejdet med såkaldt dilemmabaseret historieformidling. Som en del af bl.a. DR og Nationalmuseets fokus på Danmarks Historie, har muséerne modtaget et beløb til at udvikle metoder til at inddrage dilemmaer som historisk metode i undervisningssammenhænge.

- Dilemmabaseret historieformidling fungerer rigtig godt, fordi man på den måde kan indleve sig i historien. Ting, der måske er sket for mange år siden, bliver pludselig nærværende og relevant - og man føler på en måde, at man kan påvirke noget, når man bliver stillet foran et dilemma, forklarer Thomas Ø. Frandsen, der er projektansat museumsinspektør på Struer Museum.

Han har sammen med sine kolleger på muséet lavet et klassisk brætspil, der giver spillerne mulighed for at leve sig ind i, hvordan det var at leve i Struer under besættelsestiden. Det hedder da også "Struer under besættelsen", og fra næste uge er spillet at finde på muséet til fri afbenyttelse, ligesom gymnasieklasser kan få eksemplarer til låns i undervisningen.

I "Struer under besættelsen" bliver man stillet foran en række dilemmaer, der er inspireret af virkelige hændelser i Struer fra besættelsestiden. Dine venner skal så gætte, hvordan du ville have reageret, hvis du rent faktisk havde oplevet det dilemma, du bliver stillet foran. Bag på kortet står så, hvordan tingene faktuelt set hang sammen under krigen.

- De faktuelle oplysninger er så tæt på, som vi kan komme. Vi kan se, hvad der er nedskrevet, og vi kan researche, men vi kan jo ikke kigge ind i fortidens hoveder, siger Thomas Ø. Frandsen.

Thomas Ø. Frandsen og hans kolleger har arbejdet på spillet i omkring et halvt år. Undervejs har de blandt andet testet det af på en gymnasieklasse, og ifølge museumsinspektøren virkede spillet efter hensigten.

- De var meget interesserede i, hvad der stod bag på kortene, når de først havde afgivet deres gæt. Den personlige indgang til historien giver nemlig den der "Hvad skete der så?"-følelse, der skaber interesse. De fik også nogle gode diskussioner, så det var rigtig godt.

Meningen er, at de mange dilemmaer kan skabe diskussioner for de medvirkende, og at historien dermed bliver levende på ny, i og med nye generationer diskuterer tidens gang. Det skaber nye vinkler og nye diskussioner end en almindelig historietime.

- Ofte virker det også engagerende for de deltagende, at man kan få indflydelse på selve historiens gang selv - og så husker man ofte historierne bedre. Dilemmabaseret formidling kan bruges som alternativ formidlingsform i mange forskellige forløb, og det har mange fordele, siger Thomas Ø. Frandsen.

Derfor har Struer Museum også, sammen med spillet, udviklet et katalog til skoler, museer og andre interesserede, hvor man få inspiration til dilemmabaseret formidling til undervisning.

Og for dem, der ikke gider konkurrere, er der gode nyheder: Det er ikke vigtigt, om du svarer rigtigt eller forkert på dilemmaerne. Ifølge Thomas Ø. Frandsen er det vigtige ved spillet at leve sig ind i dilemmaet og kunne argumentere for sit valg. Om dine forfædre så gjorde noget andet, kan man jo tjekke på bagsiden bagefter.

I efterårsferien er spillet til rådighed på Struer Museum, hvor de afholder brætspilshygge. Her er der også muligt at give sig i kast med andre historiske spil, såsom en gammel retro-udgave af Matador med 20-kroner sedler.

B&O i modstand

I løbet af hans research til spillet lærte Thomas Ø. Frandsen mere og mere om Struer under besættelsen.

- Jeg er ikke her fra egnen oprindeligt, og jeg blev nok lidt overrasket over, hvor mange ting der egentlig skete i Struer under besættelsen, siger han.

Faktisk var Struer, der dengang havde en meget mindre befolkning end i dag, en relativt vigtig by for tyskerne. I forhold til jernbanenettet var byen et knudepunkt, de brugte havnen, og med kaserner i både Holstebro og Skive var der en del tyskere i byen. Ligesom der også var en del kollaboratører - og modstandsfolk.

- Lederne på B&O-fabrikken nægtede at samarbejde med tyskerne, og det endte med, at tyskerne sprængte fabrikken i luften i 1945. Senere viste det sig, at flere af lederne på B&O var en del af modstandsgruppen, fortæller Thomas Ø. Frandsen.

I Feldborg Plantage var der et nedkastningspunkt, hvor englænderne kastede materiel ned til modstandsfolkene. Og som i alle andre byer var der en sortbørshandel.

Så nu er Thomas Ø. Frandsen og hans kolleger altså blevet helt skarpe på begivenhederne i Struer under besættelsen. Og spørger man ham, hvordan han selv ville have ønsket at være, kommer svaret også prompte:

- Jo mere jeg har undersøgt, jo mere ville jeg virkelig ønske, at jeg havde været modstandsmand, hvis jeg havde levet dengang. Men det er jo svært at sige, siger han med et smil.

"Struer under besættelsen" henvender sig folk fra 15 år og op.