Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kommunaldirektøren kunne smile hele vejen til banken

Den tidligere kommunaldirektør i Struer Kommune, Claus Damgaard (t.v.) ses her sammen med daværende borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) under indvielsen af Businesspark Struer i 2010. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Kommunaldirektøren kunne smile hele vejen til banken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Claus Damgaard fratrådte sin stilling som kommunaldirektør i Struer Kommune med udgangen af 2016 var det med en samlet fratrædelsesgodtgørelse på over en million kroner - oven i en grundløn på lidt over 1,5 millioner kroner om året.

Struer: Kommunaldirektørerne i de danske kommuner henter million-gevinster hjem på en overenskomst med Kommunernes Landsforening, som betyder, at de får både bonus og fratrædelsesgodtgørelse oven i lønnen, når de forlader jobbet.

I Struer Kommune kunne den tidligere kommunaldirektør, Claus Damgaard, som fratrådte sin stilling med udgangen af 2016, således smile hele vejen til banken, da han med en fratrædelsesgodtgørelse på 544.616 kroner oven i sin sidste årsløn gik direkte videre til et job som afdelingschef hos COK, som er et kommunalt samarbejde med fokus på velfærdsudvikling.

Og ikke nok med det. Tilbage i 2014 fik Claus Damgaard en godtgørelse på 627.099 kroner, da hans første årmålskontrakt udløb med udgangen af februar.

Claus Damgaard fik altså en fratrædelsesgodtgørelse i 2014 - selv om hans kontrakt blev forlænget, og den samlede godtgørelse kom op på over en million kroner - oven i en årsløn på lidt over 1,5 millioner kroner.

Den officielle forklaring er, at en kommunaldirektør, som er ansat på en åremålskontrakt, må leve med en stor jobusikkerhed, når kontrakten udløber.

Viceborgmester Martin Hulgaard fra Det Konservative Folkeparti køber ikke argumentet.

- Kommunaldirektøren skulle med den formulering leve med en større jobusikkerhed end for eksempel en social- og sundhedshjælper, og den holder vist ikke ude i virkeligheden, mener han.

- En kommunaldirektør har generelt nemt ved at finde et andet job, og hvis det ikke bliver som kommunaldirektør i en anden kommune, bliver det som regel til et andet job til en meget høj løn, konstaterer han - som det for eksempel var tilfældet for Claus Damgaard.

- En social- og sundhedshjælper, som bliver fyret eller må fratræde på grund af besparelser, har helt andre vilkår og nok ikke helt de samme chancer for at finde nyt job til en god løn, konstaterer Martin Hulgaard.

- Men da mange af de små kommuner blev nedlagt, og vi gik over til de lidt større enheder med større kommuner, var kommunaldirektørernes forening dygtige til at forhandle en ny lønaftale på plads med Kommunernes Landsforening, og det er den vi hænger på. Vi kan ikke gøre så meget lokalt, forklarer Martin Hulgaard.

Socialdemokraternes gruppeformand i byrådet, Niels Viggo Lynghøj, er enig.

- Kommunaldirektørerne får en god løn. De får betragteligt mere end borgmesteren i de enkelte kommuner, og man kan altid diskutere, om den er for god. Men det er jo også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Vil man have den rette person til jobbet, koster det på lønsiden, mener han.

Men samtidig er Niels Viggo Lynghøj også klar til et opgør med de mange bonus-ordninger

- Det burde ikke være nødvendigt at skulle udbetale både en høj løn og så en bonus, når en kommunaldirektør forlader sit job. Når grundlønnen i forbindelse med en åremålsansættelse er højere end lønnen ved en fastansættelse, burde det være nok, mener han.

- Men lokalt kan vi kun beslutte, om vi vil fastansætte eller om vi vil køre videre med en åremålskontrakt, forklarer han.