Hjælp til kystsikring - lige hvad vi har ønsket os

Grundejerforeningens formand, Rasmus Schødt, glæder sig over udsigten til en mere permanent løsning, så han ikke skal være nervøs for, om jordvolden ved Sunddraget nu også holder vandet ude, når det for alvor blæser op og DMI melder om stormflod ved kysterne langs den vestlige del af Limfjorden. Arkivfoto: Morten Stricker

Hjælp til kystsikring - lige hvad vi har ønsket os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhusejerne på Sunddraget kan midt i sommervarmen glæde sig over udsigten til at blive sikret mod oversvømmelser, når vejret skifter, og DMI igen udsender et varsel om stormflod i den vestlige del af Limfjorden.

Oddesund: Sommerhusejerne på Sunddraget kan om nogen nyde det varme vejr og finde en plads i skyggen, når solen står på sit højeste, og når Struer Kommune nu er gået aktivt ind i et projekt, så det udsatte sommerhusområde nord for Oddesund ovenikøbet kan sikres mod oversvømmelser i vinterhalvåret, er humøret bare blevet endnu bedre.

Sommersæsonen er klart den bedste.

- Men vi har det også fint heroppe i vinterhalvåret, fortæller grundejerforeningens formand, Magnus Schødt.

I løbet af de seneste 10-15 år er risikoen for at få husene oversvømmet under en stormflod bare blevet større og størrre.

- Det har været noget af en belastning. Vi ved jo, at stormene kommer igen, og eksperterne forudser jo, at det kun bliver værre, konstaterer han.

Vi har forsøgt med frivillige bidrag, og vi har da også haft succes med at sikre sommerhusene med en jordvold nede på stranden. Men vi må også konstatere, at det slet ikke er nok. Jordvolden er slet ikke stærk nok til at klare trykket, når vandet for alvor presser sig på.
Magnus Schødt, grundejerforeningens formand, Sunddraget
Oversvømmelser Sunddraget
1981: Voldsom oversvømmelse af cirka 20 huse, og mellem 1981 og 1990 var der en række mindre oversvømmelser.27. februar 1990: Kraftig oversvømmelse med større eller mindre vandskade på 15-20 huse. 35 centimeter vand i et af husene.

20. december 1991: Strandvold gennembrudt. Cirka 35 centimeter vand på Skovvej.

12. og 13. januar 1993, og igen 23. januar: Strandvold overskyllet, vand i området.

29. og 30. januar 2000: Stormflod anerkendt af stormflodsrådet.

Januar 2005: Vand i cirka ti huse, plus mange træer væltet grundet den bløde oversvømmede jord.

12-13. januar 2007: Strandvold overskyllet. Vandet stod op til Skovvej.

20. december 2008: Kraftig storm og højvande, men ny forstærket strandvold holder vandet ude.

4. oktober 2009: Kraftig storm og højvande. Kraftig erodering af strandvolden over en strækning på cirka 200 meter. Havde stormen varet en time mere var bølgerne brudt igennem.

18. november 2009: Ny kraftig storm med højvande. 1,5 meter væk af ny istandsatte strandvold skyllet væk. Ingen oversvømmelser denne gang.

27. november 2011: Voldsom orkan-lignende storm med højvande på 1,5 meter over daglig vande i Lemvig. Den nyrenoverede og op til seks meter brede strandvold eroderes langsomt væk over en strækning på ca. 100 meter, og området oversvømmes. Ingen huse tager skade grundet den brede strandvold, som først skulle nedbrydes.

8. december 2011: Strandvolden repareres nødtørftigt, da der meldes om en ny storm.

9. december 2011 klokken fem morgen: Stormen tager til. Strandvold holder stand til kl.15.00 hvor den overskylles. Området oversvømmes. Ingen huse tager så vidt vides skade.

Natten mellem 3 og 4. januar 2012: Voldsom storm (vindstød op til 40 målt på Oddesundbroen) Heldigvis kun med en vandstand på 1,1 over daglig vande, og den relative kort storm bevirkede, at strandvolden holdt stand.

4. januar-2012: Der presses stadig vand ind i Limfjorden og vandstanden når 1,6m. Vindstyrke på cirka 20 meter i sekundet. Cirka en tredjedel af strandvolden eroderes bort. Ingen oversvømmelser af område.

5. og 6. december 2013: Stormen Bodil kommer på besøg. Vandstand målt til 1,8 ved Lemvig. Strandvold overskylles. Op til cirka 10 huse får vand ind - inden vinden går i nord/nordvest.

9. januar 2015: Stormen Dagmar kommer og presser meget vand ind i Limfjorden. Bølgerne når lige til foden af Strandvolden, men volden tager ingen skade.

10. og 11. januar 2015: Stormen Egon giver højvande på 1,95 ved Lemvig. Bølgerne overskyller og laver stor skade på strandvolden. Vandet vælter ind i området og det konstateres, at 18 huse har haft vand inde. Ca. 40-50 centimeter vand på Skovvej. Efterfølgende pumper Beredskabsstyrelsen for at redde fire huse fra varig vandskade.
Her er skitsen, som viser, hvordan høfterne skal placeres, og hvor der skal bygges et nyt dige, som kan holde vandet ude, når det for alvor presser sig på. Illustration: Struer Kommune
Her er skitsen, som viser, hvordan høfterne skal placeres, og hvor der skal bygges et nyt dige, som kan holde vandet ude, når det for alvor presser sig på. Illustration: Struer Kommune

Opgaven for tung

Magnus Schødt er derfor glad for, at Struer Kommune er gået aktivt ind i sagen, og at teknik- og miljøudvalget onsdag eftermiddag vedtog at sende sagen i byrådet med en anbefaling om at gå videre og få projektet gennemført.

- Det var lige det, vi har ønsket os, fortæller Magnus Schødt med en erkendelse af, at opgaven er for tung til, at grundejerforeningen selv kan løfte den.

- Vi har forsøgt med frivillige bidrag, og vi har da også haft succes med at sikre sommerhusene med en jordvold nede på stranden. Men vi må også konstatere, at det slet ikke er nok. Jordvolden er slet ikke stærk nok til at klare trykket, når vandet for alvor presser sig på, konstaterer han og henviser blandt andet til de massive oversvømmelser i området under stormen Egon.

- Der var vand i 18 af sommerhusene, og en enkelt af grundejerne måtte bare som et eksempel bruge cirka 350.000 kroner på at få huset gjort i stand, fortæller han.

Der er derfor al mulig grund til at være bekymret, når DMI udsender et stormvarsel for området omkring den vestlige del af Limfjorden.

- Det er næsten lige så belastende som den enkelte oversvømmelse, fortæller Magnus Schødt.

Grundejerne får regningen

Sammen med fem andre af de i alt 65 grundejere i området, har han derfor været med i en arbejdsgruppe, som blev etableret af Struer Kommune for at finde en mere permanent løsning, og der er nu enighed om at få gennemført et projekt til lidt over otte millioner kroner med et helt nyt dige, seks eller flere høfter og en pumpestation, så vandet, der kommer til at sive ind under diget ved højvande kan blive pumpet væk.

I et oplæg, som allerede har været fremlagt for grundejerforeningens medlemmer under et møde i Midtpunktet på Thyholm, bliver det anslået, at det nye dige og de nye høfter vil sikre kysten mod erosion de kommende 30 til 50 år.

- Bedre får vi det ikke, mener Magnus Schødt, og som grundejerforeningens formand, får han bred opbakning fra medlemmerne - selv om det kommer til at koste den enkelte en del at få projektet gennemført.

- Det kommer til at koste os nogle hundrede tusinde kroner. Det er ikke en gratis omgang. Grundejerne skal selv betale. Kommunen er kun gået ind i sagen for at hjælpe os med at få kystsikringen etableret, fortæller han.

- Men kommunen hjælper os så også med at få finansieringen på plads ved at optage et lån, som bliver med en løbetid på 25 år. Som grundejere, er det så os, der skal betale afdragene, men det bliver kommunen, der kommer til at inddrage pengene. Det er en meget stor hjælp for grundejerforeningen, forklarer han.

Rasmus Schødt ved ikke, hvor meget han selv kommer til at betale.

- Men hvis det bliver 200.000 kroner, bliver mit hus også mindst 200.000 kroner mere værd. I øjeblikket er der nok otte-ni sommerhuse til salg på Engdraget, som er svære at få solgt, konstaterer han.

Den endelige regning får han først, når projektet bliver gennemført, men når alle grundejere på Engdraget i løbet af de kommende par måneder vil blive indkaldt til et nyt informationsmøde i Midtpunktet, ved han meget mere om detaljerne.

Struer Kommune vil komme med beregninger på, hvad det koster den enkelte ud fra en fordelingsnøgle, som blandt andet tager hensyn til om husene ligger højt eller lavt i terrænet, og desuden bliver der taget hensyn til ejendomsværdien, som dem med de dyreste huse, kommer til at bære den tungeste byrde.

- Det forekommer jo meget rimeligt, at fok med et hus til en million kroner skal betale lidt mere, end dem med et hus til kun 150.000 kroner, mener Magnus Schødt.

Hjælp til kystsikring - lige hvad vi har ønsket os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce