Resen: Det hele begyndte for lige godt og vel en håndfuld år siden i Resen. Her bor Birgit Thomasberg med mand og tre drenge, som i dag er henholdsvis 6, 8 og 11 år.

Birgit Thomasberg, der siden hun var 17 år, har siddet i kørestol på grund af bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom og fibromyalgi, var træt af, at hun ikke kunne lege med sine drenge, som andre forældre gør, når de for eksempel går en tur på legepladsen.

Hun fik derfor etableret legestuen "Hoppe Hulen" i en gymnastiksal i Resen Sognegård, hvor ikke bare hun og hendes børn en formiddag om ugen kunne lege, men også andre kunne komme.

- Der kom lige fra 5 til 22 børn i alderen 0 til 6 år, som legede, spiste, legede videre og så til sidst hjalp med at rydde op, fortæller Birgit Thomasberg:

- Det var hjemmegående, der kom med deres børn, og folk, der havde taget en fridag en gang om ugen, og det kunne både være fædre, mødre eller bedsteforældre, der kom med børnene.

Huslejen i sognegården endte dog med at blive for høj, til at Birgit Thomasberg kunne fortsætte sit frivillige arbejde i hjembyen.

Søger med lys og lygte

I 2016 fik Hoppe Hulen i stedet mulighed for at bruge lokaler og faciliteter på biblioteket i Struer, hvilket betød, at det nu kunne være gratis at deltage, som Birgit Thomasberg hele tiden havde ønsket, at det skulle være.

Efter en ombygning denne sommer er bibliotekets lokaler bare ikke længere egnede til en legestue fyldt med børn, og tilbuddet har derfor de seneste tre uger ikke eksisteret.

- Det er virkelig mærkeligt, og jeg savner det. Jeg savner at se alle de glade børn, som også gjorde mig glad, og så savner jeg at have noget at stå op efter, siger Birgit Thomasberg, der på grund af sin sygdom ikke kan arbejde.

Hun søger derfor med lys og lygte efter et lokale eller et bud på en anden løsning, så legestuen igen kan åbne.

I den optimale verden vil en gymnastiksal være perfekt, men vigtigst af alt er det jo - logisk nok - at det skal være et sted, hvor en kørestolsbruger skal kunne komme ind.