Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Atomaffald skal blive på Risø til 2073

Modstanden mod et slutdepot til det danske atomaffald på Thyholm var massiv, da eksperterne og embedsmændene fra Dansk Dekommisionering, var på besøg i Midtpunktet i Hvidbjerg. Arkivfoto: Jens Bach

Atomaffald skal blive på Risø til 2073

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modstanderne mod et slutdepot til det danske atomaffald på Thyholm ånder lettet op, men konstaterer samtidig, at der er al mulig grund til at bide sig fast. Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) mener også, at der kun er tale om en delsejr i kampen mod et slutdepot i den danske undergrund.

Thyholm: Folketinget har vedtaget en aftale om, at det danske atomaffald skal blive på Risø til 2073.

- Det gik, som vi havde regnet med, fortæller Bendy Poulsen fra borgergruppen mod atomaffald på Thyholm, hvor et område nord for Hvidbjerg var udpeget som et af de potentielt bedste i landet til et slutdepot, hvor atomaffaldet fra Risø skulle deponeres i forholdsvis lav dybde.

Ifølge aftalen i Folketinget skal det nu i stedet undersøges, hvor det vil være bedst at etablere et slutdepot i cirka 500 meters dybde.

Bendy Poulsen mener derfor ikke, at Thyholm er sluppet helt fri.

- Jeg har ikke læst den endelige aftale, men som det så ud i oplægget, vil der blive brugt 80 millioner kroner allerede nu og i løbet af de kommende år frem til 2023 på at udpege et sted til et slutdepot, selv om det er vedtaget, at atomaffaldet skal opbevares i 50 år mere på Risø, fortæller han.

Aftalen om at opbevare det danske atomaffald på Risø frem til 2073 er imidlertid en delsejr for alle modstanderne af et slutdepot i en af de fem kommuner, som kom i søgelyset, da arbejdet med at finde et velegnet sted til det danske atomaffald kom ind i en afgørende fase i 2011.

- Vi har i hvert fald besluttet, at vi opløser borgergruppen mod atomaffald på Thyholm, fortæller Bendy Poulsen.

Den samme konklusion er de nået frem til i de øvrige kommuner.

Men også her er der enighed om, at der stadigvæk er behov for en folkelig modstand mod at få etableret et slutdepot til atomaffald i den danske undergrund.

Bestyrelsesmedlemmerne i både Bornholm mod atomaffald - BOMA, Kerteminde mod atomaffald, Lolland mod atomaffald, MORADS fra Skive og Thyholm mod atomaffald er blevet enige om at anbefale medlemmerne, at de lokale foreninger bliver opløst.

Men der er samtidig enighed om at samle kræfterne, så der kan blive stiftet en landsdækkende forening, som skal videreføre det arbejde, der er udført i de lokale borgergrupper.

- Der er helt sikkert stadigvæk behov for en forening, der vil arbejde for en forsvarlig håndtering af det danske atomaffald, mener Bendy Poulsen.

- Lokalt har vi bare ikke kræfter til at se så langt frem, og som det har udviklet sig, vil der være behov for en landsdækkende forening, mener han.

Men hvad skal der så ske? Der ligger det så godt vores tid ud, men jeg synes, vi mangler en klar udmelding om, hvad vi vil gøre ved det, så det også bliver opbevaret under forsvarlige forhold for de kommende generationer.
Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester, Struer Kommune
Det danske atomaffald
I 2003 besluttede Folketinget at afvikle de nukleare anlæg ved Risø, samt at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot i Danmark.

I maj 2011 var forstudierne til et slutdepot klar. 22 egnede og seks særligt egnede placeringer blev udvalgt en yderligere undersøgelse, herunder et område nord for Hvidbjerg på Thyholm i Struer Kommune.

De fem andre fordelte sig med to steder i Skive Kommune, et på Bornholm, et på Lolland og et ved Kerteminde på Fyn.

Modstanden var stor, og borgergrupper mod atomaffald har lige siden arbejdet på at få Folketinget til at skifte kurs.

Dette skete så også, da Folketinget i marts 2015 besluttede at få undersøgt, hvordan der kunne etableres et mellemlager.

I september 2017 annoncerede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at man vil igangsætte nye undersøgelser af undergrunden med henblik på et slutdepot i 500 meters dybde.

I maj 2018 har Folketinget nu besluttet at det danske atomaffald skal opbevares på Risø frem til 2073, mens der stadigvæk arbejdet på at finde et velegnet sted til et slutdepot.

Overfladedepot

I Struer Kommune anser borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) det da også kun for en delsejr i kampen mod et slutdepot, at Folketinget nu har vedtaget at bygge et nyt mellemlager til det danske atomaffald på Risø og opbevare det under forsvarlige forhold, hvor det allerede befinder sig, frem til 2073.

- Men hvad skal der så ske? Der ligger det så godt vores tid ud, men jeg synes, vi mangler en klar udmelding om, hvad vi vil gøre ved det, så det også bliver opbevaret under forsvarlige forhold for de kommende generationer, siger han i sin umiddelbare reaktion på Folketingets beslutning.

- Vi skal have etableret en anlæg, der ligger på overfladen, mener Niels Viggo Lynghøj.

- Vi kalder det for Holland-modellen. Der har de bygget et anlæg, hvor det hollandske atomaffald er opbevaret under forvarlige forhold og kapslet ind, så der ikke kan ske udsivning, og hvis det sker, kan man håndtere det og gøre noget ved det. Det vil jo være helt umuligt, hvis man graver de danske tønder med atomaffald ned i undergrunden, hvor de på et eller andet tidspunkt vil springe læk, mener han.

Atomaffald skal blive på Risø til 2073

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.