Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Farvel til et hjertebarn


Farvel til et hjertebarn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist Morten Strægaard
Morten Stricker
Leder. 

Nogle gange mister vi ting, helt uden at opdage det, og lever videre lykkeligt uvidende, andre gange er det med et sug i maven og tårer i øjnene. Reaktionens styrke kan som oftest aflæses direkte i den følelsesmæssige tilknytning, man har til det mistede.

Udover besværet med at skulle investere i nye forsyninger lever de fleste af os trods alt med de utallige strømper, der i årenes løb er forsvundet i vaskemaskinens dyb. Den slags tab gør ikke ondt på sjælen, det er jo bare strømper, vi taler om. Straks værre er det, når det tabte er noget, vi har pudset og plejet. Brugt timer, dage, år på at bygge op til det særlige, det står som i dag. Så kan det gøre ondt at sige farvel, uanset om årsagen er lykkelig eller ulykkelig. Men årsagen til farvellet, og måden det sker på, har stor betydning for, hvordan vi tackler det uundgålige.

For det er et uomtvisteligt faktum, at alting har en udløbsdato. Spørgsmålet er bare hvor og hvornår. Og ikke mindst hvordan, det sidste punktum bliver sat. Familien Lind, der i tre generationer har opbygget og drevet Danlind, var selv med til at træffe beslutningen og må derfor formodes at stå med en god mavefornemmelse. I den anden ende stod godt nok en køber og lokkede med flere millioner kroner, end de fleste af os tør drømme om, men familien havde muligheden for at sige "nej tak". Sige, tak for tilbuddet, men vi er ikke klar til at slippe vores hjertebarn.

Markant anderledes var situationen for cykelmanager Bo Handberg Madsen, der har ført sine cykelpiger hele vejen fra glade amatører i Mejrup til World Touren og damecyklingens internationale top. Efter i årevis at have dedikeret størstedelen af sine vågne timer på cykelpigerne er eventyret pludseligt slut. Holdejer Bjarne Riis har ikke længere plads til grundlæggeren i holdets ledelse og har efterladt ham "som et træ i Harzen", hvis vi skal bruge Tour de France-kommentator Jørn Maders berømte ord om tyske Rolf Aldag. Man kan godt forstå, at det gør ondt på den ihærdige mand fra Haderup. Det er hans barn, han vinker farvel til, uden selv at have et ord at skulle have sagt i den sag.

Kan man så bebrejde Bjarne Riis? Næppe. Bo Handberg Madsen solgte sidste år holdet til den detroniserede tour-vinder, og som holdejer er han i sin gode ret til at drive holdet på den måde, han føler er bedst. Det kan godt være, at Bo Handberg er holdets biologiske far, men Bjarne har adopteret holdet og har forældremyndigheden. Den situation og risikoen for at blive sendt ud i mørket accepterede Bo Handberg den dag, han overdrog holdet til Bjarne Riis og Lars Seier. Forandringernes vinde blæser uanset, om vi vil det eller ej. Nogle gange er det sundeste blot at acceptere tingenes tilstand og så finde et nyt hjertebarn, du kan kaste din kærlighed på.

Man kan godt forstå, at det gør ondt på den ihærdige mand fra Haderup. Det er hans barn, han vinker farvel til, uden selv at have et ord at skulle have sagt i den sag.