Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Søndag med Mylenberg: #Metoo er kommet for at blive - heldigvis


Søndag med Mylenberg: #Metoo er kommet for at blive - heldigvis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist Troels Mylenberg
Billede
Indland. 

På sæt og vis var det oplagt og selvfølgeligt, at det var i Sverige, at det største og velsagtens mest omsiggribende tæppefald skulle ske. Selveste Det Svenske Akademi bukkede under for #metoo-bevægelsens godgørende kraft. Det akademi, der hvert år uddeler verdens fineste og mest elitære litteraturpris, Nobelprisen. Grundlagt af Kong Gustav III i 1786 og de 18 medlemmer af akademiet, der mødes ugentligt for at spise ærtesuppe og fremvise den yderste elitærhed, fører - må man forstå - lærde og dybsindige samtaler om alt det, vi andre ikke helt kan forstå.

Siden 1901 har denne forsamling uddelt den fine pris, år efter år sidder litterater verden over og venter på, hvem der nu skal have de mange millioner svenske kroner og den nok meget mere værdifulde ære. Fint, fornemt og højagtet og respekteret. Og som den nuværende svenske kong Gustav også har sagt det, så er prisen og dens agtelse i hele verden af enorm vigtighed for Sverige på mange andre områder end det rent litterære.

Mon ikke mange svenskere udover at tænke på sig selv som en humanitær supermagt også høster stolthed på det faktum, at litteraturprisen også gør Sverige til en litterær supermagt.

Heri ligger så også det egentlige paradoks i forhold til Sverige, at landet også på mange måder er en feministisk supermagt. Og nu hvor Det Svenske Akademi på det nærmeste er nedsmeltet efter anklager om sekschikane og utilbørlig opførsel begået af et akademimedlems mand, en mand der også begår sig i Sveriges øverste elitære kunstneriske og litterære lag, så rejser der sig en række spørgsmål.

Svenskerne er konsekvente mennesker, der gælder i Sverige på mange områder en mindre pragmatisk og afslappet omgang med principper, end vi er vant til i Danmark. Det lette ville da også være at henslå begivenhederne i akademiet og beslutningen om slet ikke at uddele en nobelpris i litteratur i år som udtryk for vanlig svensk konsekvens og principfasthed. Og i øvrigt fastslå, at det så også bare er de svenskere, som i vanlig stil har hejst deres egen piedestaler i en højde, hvor man slår sig meget voldsomt, når man falder ned.

Men måske skylder vi faktisk at se lidt nærmere og dybere på begivenhederne i Sverige. Naturligvis skal det slås fast, at man skal være varsom med de løse beskyldninger om overgreb, krænkelser og alle mulige andre ikke ønskede seksuelle tilnærmelser, som kvinder oplever fra mænd. Det siger sig selv, at det ikke er alle mænd, der er skyldige, ligesom det også er vigtigt at være varsom med den generelle fordømmelse uden direkte adresse eller, som vi også har set i Sverige, potentielt fejlagtige anklager, som får voldsomme og fatale konsekvenser.

Men omvendt må mønstret også anerkendes. Det mønster som gør, at langt de fleste kvinder har oplevet mænd, der er trådt langt over grænserne. De sidste mange måneders #metoo-bevægelse peger naturligvis i første omgang mod de mænd, der har misbrugt en magtfuld position til at krænke kvinder. Mest synligt med mænd som filmproduceren Harvey Weinstein og skuespilleren Bill Cosby.

Men rettelig er #metoo-bevægelsen både større og vigtigere end "blot" det at fælde enkelte kendte om magtfulde mænd, hvad enten de laver film eller er store kanoner i den ene eller anden verden.

#Metoo handler i sin essens i langt højere grad om at få belyst gråzonerne. Om at få talt om og synliggjort de krænkelser og overgreb, som ligger i sproget i hverdagen og i de nedarvede vaner og bevægelsesmønstre i samfundet, som skaber en ubalance, som mange mænd alt for længe har forsømt at erkende.

Her kan Det Svenske Akademis beslutning om at få styr på sig selv og den alvor, der ligger i at aflyse uddelingen af nobelprisen i år, hjælpe stort. Nok er sagen i akademiet andet og mere end om mænd, der krænker kvinder. Det er nemlig også en sag om en fortidig konstruktion, der ikke har evnet at flytte sig, endsige reflektere over egen position og placering i samfundet - det til trods for, at de fornemme litterater, professorer, teologer og andet godtfolk i akademiet netop burde være eksperter i netop refleksion.

I stedet har man opført sig som en bedaget loge, der har været så optaget af sig selv og hinanden, at tiden er løbet fra den. At det så lige skulle være #metoo, der fik flået låget af surdejsbeholderen, viser med stor tydelighed, at #metoo heldigvis ikke bare er en flygtig konstruktion, som glider hen i glemslen, når næste hashtag-bølge ruller. Og heldigvis for det.

#Metoo er lige præcis, hvad vores samfund har brug for. En slags korrektionsmekanisme, der først og fremmest får åbnet vores øjne og ører for de usmagelige og problematiske strukturer af daglige kønskrænkelser, som vi alt for længe har overset.

Det handler om meget mere end en hånd på låret eller en upassende kommentar til julefrokosten. Det handler om reel ulighed og om, at mænd generelt skal åbne øjnene (ja generelt, selv om generaliseringer kan være upassende). Åbne øjnene og acceptere at kigge indad og acceptere det faktum, at der i forholdet mellem kvinder og mænd er en grundlæggende ubalance, som måske ikke kan laves fundamentalt om, men som skal erkendes og anderkendes. Blandt andet fordi den ofte bunder i frygt og bevidsthed hos mange kvinder om, at hvis en mand vil, så kan han til enhver tid overmande kvinden.

Der er et stykke vej fra den erkendelse og til begivenhederne i og omkring Det Svenske Akademi, men det hænger sammen. Nobelprisen i litteratur uddeles ikke i 2018, hvor akademiet i stedet kærkomment bruger tiden på at rette op på sig selv og forsøge at blive tidssvarende. Det kan vi takke #metoo- bevægelsen for. For at skabe en ny bevidsthed, der kan få afgørende betydning for en bedre fremtid for kvinder og forholdet mellem mænd og kvinder.

Hvis nogen burde have en pris i år, burde det selvfølgelig være #metoo.

#Metoo handler i sin essens i langt højere grad om at få belyst gråzonerne. Om at få talt om og synliggjort de krænkelser og overgreb, som ligger i sproget i hverdagen og i de nedarvede vaner og bevægelsesmønstre i samfundet, som skaber en ubalance, som mange mænd alt for længe har forsømt at erkende.

Søndag med Mylenberg: #Metoo er kommet for at blive - heldigvis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.