Patienter bliver tabt i hjemmet

Sygeplejersker på sygehusene er mere tilfredse med arbejdsforholdene end deres kolleger i kommunerne, som har fået mere komplekse opgaver de seneste år. Ifølge Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, skal man lære af erfaringerne med behandling af døende i hjemmet. Arkivfoto

Patienter bliver tabt i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver anden sygeplejerske har inden for den seneste måned oplevet, at en borger kunne have undgået indlæggelse for akut sygdom ved at få den rette behandling.

Behandling: Hvilken læge har ansvaret, når en patient med et kompliceret plejebehov bliver udskrevet fra et sygehus? Det er sygeplejerskerne i kommunernes hjemmepleje, sundheds- eller plejecentre ofte i tvivl om.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 6 ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker inden for den seneste måned har spurgt sig selv hvilken læge, der har ansvaret for en konkret patient.

- En borger med sukkersyge, lunge- og nyreproblemer har tre stamafdelinger på sygehuset og dermed tre ansvarlige læger, og hvem skal man så have fat på ved et konkret problem med patienten? Organiseringen af vores sundhedssystem er ikke fulgt med den medicinske specialisering, konstaterer Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Tvivl og uklarhed for kommunalt ansatte sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd gennemførte i marts spørgeskemaundersøgelsen Akutundersøgelsen 2018 blandt kommunalt ansatte sygeplejersker og sygeplejersker ansat på akutafdelinger i regionerne. 60 pct. af de regionalt ansatte og 47 pct. af de kommunalt ansatte har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen viser blandt andet, at der i forbindelse med akutte patienters overgange i sundhedsvæsnet er uklarheder og diskrepans sygeplejerskerne imellem.

1. 63 pct. af de adsurgte, kommunalt ansatte sygeplejersker svarer i undersøgelsen, at de inden for den seneste måned har oplevet uklarhed om, hvilken læge der har behandlingsansvaret for patienter, der efter udskrivning fortsat har "komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov".

2. 61 pct. af de adspurgte, kommunalt ansatte sygeplejersker svarer, at de de inden for den seneste måned har ventet på tilbagemelding fra den udskrivende hospitalslæge for at komme videre med et borgerforløb. 72 pct. svarer yderligere, at de inden for den seneste måned har ventet på tilbagemelding fra den praktiserende læge for at komme videre med et borgerforløb.

3. Til spørgsmålet, om patienterne har en tryg overgang fra akutbehandling på sygehus til videre forløb, svarer 72 pct. kommunalt ansatte sygeplejersker "i nogen - i høj grad". Og 88 pct. af de adspurgte kommunalt ansatte sygeplejersker svarer "i nogen - i høj grad" til spørgsmålet, om deres kommune er parat til at modtage patienter med komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov efter udskrivning fra sygehus.

4. Til spørgsmålet om tryg overgang fra sygehus til kommune svarer 57 pct. af de hospitalsansatte sygeplejersker "i nogen - høj grad". Og 36 pct. af samme gruppe sygeplejersker vurderer, at akutte patienters overgang fra kommune til sygehus "i mindre grad eller slet ikke" er tryg. Til gengæld vurderer 90 pct. af de hospitalsansatte sygeplejersker, at overgangen fra én akutafdeling til en anden, specialiseret hospitalsafdeling "i nogen - høj grad" er tryg for patienterne.

Kilde: Akutundersøgelsen 2018, DSR Analyse

Langsomme fremskridt

Organisationen har fået svar fra 727 sygeplejersker i kommunerne, og af dem har 63 procent inden for en måned oplevet uklarhed om den ansvarlige læge for en patient med et komplekst behov. Tilsvarende har sygeplejerådet spurgt knap 900 medlemmer på sygehusene, og her mener to ud af tre ansatte på akutafdelinger at have de rette rammer for at gøre arbejdet korrekt. Kun hver femte af de kommunalt ansatte sygeplejersker kan svare det samme, og lidt mere end halvdelen angiver, at deres kommune "i nogen grad" er klar til at tage imod patienter med komplekse behov. Ikke godt nok ifølge Dorte Steenberg.

- Vi gør erfaringer i forenkling af overgangen ved for eksempel at have sygeplejersker på nogle akutafdelinger. Men det går langsomt, og erfaringerne bliver ikke nødvendigvis udbredt nationalt, lyder hendes erfaring.

Overser forværringer

En konsekvens af det manglende samarbejde er desuden, at patienter bliver indlagt akut, selv om det kunne være undgået.

Halvdelen af de kommunale sygeplejersker har inden for en måned oplevet, at en patient er kommet på sygehuset ambulant eller blevet indlagt med akut eller forværret sygdom, selv om vedkommende kunne have undgået en indlæggelse med den rette indsats. Problemet er manglende ressourcer til at opdage ændringer hos borgeren eller en forværring i sygdommen.

Ifølge Dorte Steenberg handler det blandt andet om, at de kommunale sygeplejersker i dag løser opgaver, som tidligere lå på sygehusene. Men ressourcerne er ikke fulgt med i form af ekstra sygeplejersker.

- Man kan ikke klare sig med den skrabede model. Vi skal have flere sygeplejersker, men det skal ikke være på bekostning af social- og sundhedsassistenter, fastslår Dorte Steenberg.

Døende får god behandling

Begge faggrupper skal have mere tid til at behandle plejekrævende patienter i hjemmet, og problemerne er helt jordnære. For eksempel kan en sygeplejerske kun rekvirere hjælpemidler mellem 8 og 16.

- Vi kan også have en patient med store sår, hvor hygiejnen i hjemmet ikke er til at skifte forbindinger sterilt. Samtidig bliver de medicinske behov mere komplekse, og den organisatoriske del mere kompliceret, forklarer Dorte Steenberg.

Ifølge næstformanden skal kommuner og sygehuse følge det gode eksempel fra behandlingen af døende i hjemmet, for her fungerer samarbejdet.

- Men også andre end døende har brug for en behandling med høj sygeplejefaglig kvalitet, siger Dorte Steenberg.

Patienter bliver tabt i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce