Kolossal forskel på arveformuer i nabokommuner: Gyldent i syd, gråt i nord

I Syddjurs Kommune med guldkysten bor de velhavende. Norddjurs Kommune er, med borgmesterens ord, beboet af jævne folk. Det er ikke helt ligegyldigt den dag, folk dør, og arven efter dem gøres op. Der er næsten dobbelt så meget at arve i syd som i nord. Illustration: Annelene Petersen

Kolossal forskel på arveformuer i nabokommuner: Gyldent i syd, gråt i nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arvesummer er markant forskellige fra by til by, egn til egn. Selv mellem nabokommuner kan forskellene være markante, som mellem Norddjurs og Syddjurs.

Naboforskelle: Landevejen mellem Randers og Grenaa afslører intet: Der er ens på begge sider. Men der er forskel. På visse strækninger derude på Jyllands næsetip, Djursland, udgør landevejen en social demarkationslinje mellem de velbjærgede i Syddjurs Kommune og de betydeligt mindre velbeslåede i Norddjurs Kommune.

- Jeg vidste godt, der er forskel, men ikke at forskellen er så stor, som tallene viser, siger borgmester i Syddjurs Kommune, Ole Bollesen (S).

De tal, han taler om, optræder i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som avisen Danmark offentliggjorde onsdag. Den advarer mod at sænke eller afskaffe arveafgiften, fordi det vil øge uligheden mellem borgerne i de forskellige landsdele.

For nogle betyder en lavere arveafgift store ekstrabeløb i arvingernes lommer, for andre betyder det meget lidt, eller slet intet, fordi arvebeløbene er meget små, og arvebeløb under 289.000 kr. ikke er afgiftsbelagt.

Med store arvesummer skiller København og Nordsjælland sig ud. Men også rundt om i resten af landet er der markante forskelle, sågar mellem nabokommuner som Syddjurs og Norddjurs.

Hos os har vi ikke mange rige mennesker, vi er jævne folk.
Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune
Syddjurs og Norddjurs
Syddjurs Kommune blev skabt af kommunalreformen efter sammenlægning af kommunerne Ebeltoft, Midtdjurs, Rønde og Rosenholm.

Tilsvarende med Norddjurs Kommune, der består af de tidligere kommuner Grenaa, Sønderhald, Rougsø og Nørre Djurs.

Pr. 1. januar 2018 havde Syddjurs 42.468 indbyggere.

Norddjurs havde pr. 1. januar 2018 et indbyggertal på 38.197.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Syddjurs er 176.633 kroner.

I Norddjurs Kommune er beskatningsgrundlaget 160.497 kroner.

I Syddjurs Kommune efterlader en enlig afdød sig i gennemsnit 1,012 millioner kroner.

I Norddjurs Kommune efterlader en enlig afdød sig i gennemsnit 582.500 kroner.

Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Guldkysten og fattigrøvene

Analysen viser, at i Norddjurs Kommune er der i gennemsnit 582.000 kr. til arvingerne. I Syddjurs er beløbet lidt over en million kroner. Og arvingerne har før arvens udbetaling selv forskellige nettoformuer, 386.000 kr. nord for landevejen og 673.000 kr. syd for.

Forskellen er velkendt på egnen. Keld Overgaard Jensen er tidligere kommunaldirektør i tre kommuner på Djursland, først Midtdjurs Kommune, dernæst Grenaa Kommune og til sidst, efter kommunalreformen, Norddjurs Kommune. Han beskriver i sin erindringsbog, hvordan de sydlige kommuner Ebeltoft, Rønde, Midtjurs og Rosenholm op til kommunalreformen protesterede mod en sammenlægning med de nordlige kommuner, fordi: Vi er guldkysten, I er fattigrøvene.

- Folk fra det nærliggende Aarhus og mange pensionister med stor formue flytter til Ebeltoft i syd, det gør de ikke til Grenaa i nord. Desuden har midtbyen i Grenaa på grund af erhvervsudviklingen fået mange nybygninger. I Ebeltoft har man bevaret de historiske og meget gamle idylliske huse. Det gør Syddjurs mere attraktiv for velhavende tilflyttere, siger Keld Overgaard Jensen til avisen Danmark.

Skæv udvikling

Det sociale grænse kommer ikke bag på borgmesteren i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S).

- Millionærerne i Danmark giver udslag på Syddjurs. Hos os har vi ikke mange rige mennesker, vi er jævne folk, faglærte og ufaglærte arbejdere, der lever i et lille hus eller en lille lejlighed, der ikke kaster formuer af sig, siger Jan Petersen.

Desuden har faldende huspriser mindsket arvebeløbene:

- Vi har oplevet en skæv udvikling på boligmarkedet, som så slår igennem på arv og arveafgift. Så hvis regeringspartierne mener, at øget ulighed er en god dynamo for et velfærdssamfund, så skal de bare afskaffe arveafgiften.

- Det mener jeg ikke, man bør gøre, for det rummer en samfundsmæssig spænding af social karakter, når de, der i forvejen ikke har så meget, skal blive ved med at suge på lappen, mens de, der har så rigeligt, bliver yderligere begunstiget. Her hos os er der mange, der intet vil få ud af en lavere arveafgift, fordi de i forvejen arver beløb langt under afgifternes bundgrænse. Det er lige som topskattelettelser, dem "rammes" vi heller ikke af, siger Jan Petersen.

Samfundsskabte værdier

Hans partifælle og borgmesterkollega nede i syd, Ole Bollesen, er enig, selv om en sænket arveafgift vil komme mange af hans borgere til gode.

- Arveafgiften er en historisk afgift, kendt helt tilbage i det gamle Grækenland. Den handler om, at enkelt-individer ikke skal lukrere på samfundsskabte værdier, siger Ole Bollesen, der er historiker.

Da hans forældre etablerede sig for mange år siden, betalte de 60.000 kr. for huset, der lå et idyllisk sted i Aarhus med god adgang til den mere og mere pulserende bys tilbud, attraktioner og stadig bedre infrastruktur.

- Det gjorde deres hus værdifuldt, og da de døde, solgte vi det for 2,8 mio. kr. Det var ikke en værdistigning, de havde lod i, den var samfundsskabt, siger Ole Bollesen.

Syddjurs' tiltrækningskraft har således også noget med de naturgivne og samfundsskabte værdier at gøre, mener han.

- Vi er en af de kommuner med længst kyststrækning. Havudsigt koster og sender boligpriserne op, det skaber værdistigninger og lokker dem til, der har penge. Hos os er det mest pensionister - især fra Aarhus - med penge på lommen. Engang frygtede vi, de ville blive en byrde med store sundhedsudgifter, men det er slet ikke sket. Ressourcestærke mennesker bliver ikke så syge. Den slags er også socialt betinget, desværre, siger Ole Bollesen.

Kolossal forskel på arveformuer i nabokommuner: Gyldent i syd, gråt i nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce