Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skole inddrager den gratis skolefrugt

EU har lavet en støtteordning, så skolerne kan udlevere gratis til frugt til eleverne. Men tilskudskronerne er så længe undervejs, at den første skole nu melder pas. Arkivfoto

Skole inddrager den gratis skolefrugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig flere skoler udleverer gratis frugt til eleverne. Det kan de takket være EU. Men skolerne skal selv lægge penge ud i månedsvis. Det har de hverken råd - eller nerver - til.

Holstebro: Alt for mange børn og unge spiser for meget sukker og bliver for tykke. Derfor har EU vedtaget en skoleordning, hvor der ydes tilskud til frugt og grønt samt magre mælke- og mejeriprodukter.

Men der kan gå måneder, fra skolerne søger Landbrugsstyrelsen om tilskud, og indtil pengene havner ude i skolernes lommer. Det giver økonomiske hovedbrud for skolelederne, der skal lægge flere tusinde kroner ud uden at vide med sikkerhed, om de får deres udgifter dækket 100 procent.

For eleverne på Rolf Krake Skolen får det nu den konsekvens, at der ikke længere vil blive udleveret gratis frugt på skolen, når børnene møder efter efterårsferien.

- Vi har endnu ikke fået pengene fra sidste år, så vi vil godt se lidt handling, inden vi tør fortsætte med ordningen, siger Ole Priess, der var en af de første skoler i Holstebro til at koble sig på ordningen.

I Tvis betaler skolen cirka 2000 kroner hver uge for skolefrugten. Skolen er først kommet med i ordningen fra august og har derfor "kun'" 20.000 kroner ude at svømme.

- Det giver da en vis uro og kan indebære, at vi får et underskud. Det kan vi selvfølgelig forklare - og informere bestyrelsen om, at vi har lagt penge ud i første omgang med den forventning, at vi selvfølgelig får det refunderet, siger viceskoleleder Jens Lykkegaard.

Så mange fik tilsagn/afslag
Nedenfor en oversigt over, hvor mange skoler, kommuner og leverandører der fik afslag på deres ansøgning om udbetaling fra EU´s Skolefrugt og -grønt-ordning for skoleåret 2016/2017.Antal ansøgere, der ikke fik tilsagn:Leverandører: 1 (fik ikke tilsagn, grundet ingen skoler tilknyttet)Kommuner: 0Skoler: 282Antal ansøgere, der fik tilsagn om støtte:Leverandører: 6 (herunder 443 skoler og 1 kommune)Kommuner: (1 under leverandøren)Skoler: 26

Der kan først anmodes om udbetaling fra 1. januar 2018 til skoleåret 2017/2018. Der er lukket for ansøgninger året ud. 

Ansøgning om tilsagn for skoleåret 2018-2019 og de efterfølgende skoleår kan indgives fra den første tirsdag i marts måned klokken 8.00 og skal være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest den første tirsdag i april klokken 23.59 forud for det respektive skoleår, ansøgningen vedrører.

Kilde: Landbrugsstyrelsen 

Ni ud af ti får afslag

Hos Landbrugsstyrelsen, som udbetaler EU-midlerne, oplyser Bente Oldenburg, teamleder for markedsordninger, at man lige nu sidder og sagsbehandler på de første ansøgninger, der er indsendt for skoleåret 2016/17 - det vil sige inden 31. marts. 

- Dem forventer vi at være færdige med inden for et par dage, siger Bente Oldenburg og tilføjer, at man derefter tager hul på anden og tredje runde, altså ansøgninger modtaget henholdsvis inden 31. august og 30. november. 

Hvor lang er sagsbehandlingstiden normalt?

- Det er meget forskelligt. Ofte er det et privat anliggende mellem skolen og leverandøren. Det afhænger meget af, hvem der har ansøgt om støtte, om materialet er fuldt tilstrækkeligt, eller om vi skal bede om at få yderligere tilsendt. Men normalt er sagsbehandlingstiden tre måneder, fra sagen er fuldt oplyst, fortæller teamlederen. 

Reglerne blev ændret for nylig, så også leverandører kunne søge -  og ovenikøbet komme først i køen. Næst for står kommuner, der søger på vegne af alle skoler, og sidst i køen til puljen med begrænsede midler kommer de skoler, der søger selvstændigt.

Og hvis skolerne vil gøre sig forhåbninger om at få del af kagen, gør de klogt i ikke at gå enegang. Ni ud af de ti skoler, der selv har ansøgt om EU-midler for skoleåret 2016/17, har fået nej  - i alt 282 skoler. 

Sevel Skole er en af dem, og det har haft den konsekvens, at børnene ikke længere får frugt fra den lokale købmand. I stedet har skolen været nødt til at hægte sig på en af landets få og store frugtleverandører, der alle  - på nær én enkelt - har fået tilsagn om EU-støtte. 

- Det er vi da kede af. Vi vil jo helst selv bestemme, hvor vi køber vores frugt. I sådan et lille samfund har vi et tæt forhold til de erhvervsdrivende - deres børn går på vores skole - og her har vi for vane at støtte hinanden, fortæller skolelederen i Sevel, Niels Holm Poulsen.

Til gengæld har alle leverandører og kommuner med én enkelt undtagelse fået tilsagn. 

Har I overvejet, om Holstebro Kommune med fordel kunne sende en samlet ansøgning for alle skoler?

- Det er ikke noget, skolerne har gjort mig opmærksom på, men hvis der er et ønske fra skolerne om det, så er det da noget, vi vil kigge på. Generelt har jeg den holdning, at kan vi gøre noget i fællesskab, som kan mindske det administrative bøvl ude på skolerne, så skal vi selvfølgelig gøre det, siger skolechef Thomas Born Smidt.