Mad er en vej til arbejde og uddannelse

Espoir på 19 år, der har rødder i Congo, er her blevet færdig med at snitte og anrette dagens salat. Fotos: Morten Stricker

Mad er en vej til arbejde og uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Kamoon laves der både dansk og arabisk mad fra bunden, og bag gryder, potter og pander står både unge fra produktionsskolen og kvinder med anden etnisk baggrund, der skal hjælpes i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet.

Holstebro: Det begyndte som et midlertidigt projekt for fire år siden - et projekt, der blev sat i verden af kommunen, produktionsskolen og boligselskabet. Med udgangspunkt i det lejede køkken i gildesalen i Heimdalsparken i Trekanten i Holstebro skulle projektet skabe beskæftigelse til unge i lokalområdet.

Efter halvandet år var pengene til beskæftigelsesprojektet brugt op, men der var enighed om, at projektet var så godt, at det var værd at bevare.

Kamoon, som køkkenet og caféen hedder, er derfor nu kommet ind under vingerne på Produktionsskolen Nordvestjylland og gjort permanent, og Kamoon er rykket ud af Heimdalparkens gildesal og har fået sine egen lokaler ved siden af gildesalen - i et gammelt vaskehus, der er blevet renoveret.

Mere om Kamoon
Kamoon er en afdeling af Produktionsskolen Nordvestjylland med værkstedslærer, ansatte, elever, praktikanter og lærlinge.Kamoon begyndte som et projekt med penge fra det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter for at skabe beskæftigelse, tryghed og opmærksomhed i Trekants-området i Holstebro.Projektet er samtidig et integrationsprojekt - fra udsat til ansat, hvor Kamoon er med til at skabe en hverdag for de kvinder, som er med i projektet.Kamoon er et sted, hvor kvinderne kan arbejde med deres madkundskaber og samtidig lære dansk.
Bassima er god til at lave mad, og hun har helt styr på den arabisk-inspirede mezze, som kunderne kan bestille ud af huset.
Bassima er god til at lave mad, og hun har helt styr på den arabisk-inspirede mezze, som kunderne kan bestille ud af huset.

70 procent kommer videre

For det har vist sig, at maden ikke blot binder dem, der arbejder i køkkenet, sammen. Maden får også de unge og kvinderne med anden etnisk baggrund ud i job, i gang med en skolegang eller en uddannelse.

- Den oprindelige tanke var, at få nogle af indvandrerkvinderne ud af lejlighederne og i gang med at arbejde. lære dansk og få et socialt netværk, fortæller Helle Wiwi Dam, der er leder af Kamoon.

Helle arbejder i køkkenet fast sammen med kollegaen, Anne Taulbjerg. Med til at lave maden er der også mange andre. Otte til ti personer er i gang i køkkenet ad gangen.

Nogle af dem er unge fra Produktionsskolen Nordvestjylland: Unge mellem 15 og 25 år, der ikke er afklaret om, hvad de vil. Og det kan arbejdet i køkkenet altså hjælpe dem med at blive.

- Vi har et løbende optag og en løbende udslusning af de unge, fortæller John Fischer, der er forstander for Produktionsskolen Nordvestjylland.

- Godt og vel 70 procent af de unge kommer videre, siger forstanderen og fortæller, at der i løbet af et år kommer 15 til 20 elever igennem et forløb i køkkenet.

- De fleste kommer videre i erhvervsuddannelser, og nogle begynder også som lærlinge i uddannelsen som ernæringsassistenter, fortæller John Fischer.

Andreas på 24 år har fundet ud af, han er god til at lave mad. - Jeg er glad for at være her. Jeg kan godt lide stedet, og her er en god stemning, forklarer han.
Andreas på 24 år har fundet ud af, han er god til at lave mad. - Jeg er glad for at være her. Jeg kan godt lide stedet, og her er en god stemning, forklarer han.

100 kuverter hver dag

Konkrete tal for, hvor mange af de 15 til 20 kvinder med anden etnisk baggrund, som i løbet af et år også arbejder i køkkenet, og som kommer videre i job eller uddannelse, har han ikke.

- Men også for de tosprogede kvinder, der kommer i praktik her, går det rigtigt godt, forklarer forstanderen for produktionsskolen.

I køkkenet bliver snittet, kogt, stegt og anrettet hver dag fra mandag til fredag. I gennemsnit bliver der nemlig hver dag tilberedt omkring 100 kuverter til de godt 20 faste aftagere, som Kamoon har.

- Det er både skoler og private virksomheder, fortæller Helle, mens hun har gang i flere køkkenopgaver.

Det er nemlig torsdag formiddag, og i dag står menuen på koteletter i fad og bagte æbler med kanelsukker og cremefraiche.

- Vi laver altid to retter til en fast pris, siger Helle og fortæller, at Kamoon får flere og flere kunder og bestillinger.

- Så vi må nogle gange sige nej, men det er jo et luksusproblem, og vi skal altid huske på, at vi er en skole, og at vi er her for elevernes skyld, tilføjer køkkenlederen, der føler sig overbevist om, at eleverne kan noget, når de efter et års tid skal videre.

Køkkenets leder, Helle Wiwi Dam, er her i gang med dagens produktion af frokost ud af huset sammen med lærlingen, Rasmus Nielsen på 19 år.
Køkkenets leder, Helle Wiwi Dam, er her i gang med dagens produktion af frokost ud af huset sammen med lærlingen, Rasmus Nielsen på 19 år.

"Det er lige mig"

Andreas Hingebjerg på 24 år er en af de unge, der arbejde i køkkenet. Han er i gang med at snitte spidskål.

- Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville, men jeg kan godt lide at lave mad. Det er lige mig, siger Andreas, der har arbejdet i Kamoon i snart to måneder.

Planen er, at han skal forsætte med køkkentjansen frem til sommer. Hvad der skal ske til den tid, har han endnu ikke fundet ud af:

- Men jeg tænker, at det godt kunne være noget med madlavning, tilføjer han.

Planer om at gå i lære

Over for ham står Espoir på 19 år.

- Espoir betyder håb, forklarer han.

For 12 år siden kom han til Danmark fra Congo. I snart en måned har han arbejdet i Kamoon.

- Jeg har altid haft interesse for mad, og jeg kunne godt tænke mig at starte som ernæringsassistent, siger Espor, der synes, at Kamoon er et rart sted at være.

Rasmus Nielsen på 19 år, der har travlt med at røre i gryderne henne ved komfuret, begyndte i køkkenet som produktionsskolelev, men nu er han kommet i lære som ernæringsassistent.

- Jeg begyndte her, fordi jeg godt kan lide at lave mad, siger han og fortæller, at han skal på skole til januar,

Opkaldt efter krydderi

Hvis du har siddet og spekuleret over, hvad Kamoon betyder, så er det altså det arabiske ord for spidskommen.

Og det krydderi bruges der masser af, når der laver arabisk mezze - der er små retter, der tilsammen udgør et helt måltid, og som er meget udbredt blandt andet i Mellemøsten.

Og mezze er noget af det, der bliver leveret ud af huset i Kamoon. Og det bliver mere populært både at spise i cafeen, der holder åbent tirsdag og torsdag, og som takeaway.

- Der er flere, der bestiller mezze i stedet for den traditionelle julefrokost, fortæller Helle Wiwi Dam, der selv er uddannet køkkenleder og smørrebrødsjomfru.

Specialiteter som takeaway

En af køkkenets eksperter i de arabiske specialiteter er Bassima, der kom til Danmark fra Libanon for 14 år siden. Bassima viser falafler, fattoush - der er en libanesisk salat - humus, tabbouleh - bulgursalat - kafta-kebab og fladbrød, som hun er i gang med at tilberede og pakke ned i skåle og kasser til de kunder, der har bestilt de arabiske specialiteter.

Og hun giver også gerne en lille smagsprøve på sine køkkenfærdigheder.

- For mange af de arabiske kvinder bliver kolleger som en slags familie, siger Helle og fortæller, at kvinderne også bliver bedre til at tale dansk, når de har arbejdet i køkkenet.

- Når man arbejder her, får man ansvar, og vi står ikke og ånder folk i nakken, tilføjer Kamoons køkkenleder.

Mad er en vej til arbejde og uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce