Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommune tager opgør med social kontrol af kvinder

Nu sætter kommunen ekstra fokus på, hvordan sociale normer, social kontrol og kvinders forpligtelser kan være en hæmsko for, at flygtningekvinder kommer ind på arbejsmarkedet, og kommunen bruger her erfaringer fra projekt Bydelsmødre, som har hjulpet kvinder med at blive integreret. Akrivoto.

Kommune tager opgør med social kontrol af kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil nu diskutere, hvordan normer og social kontrol kan gøre det svært for især kvinder at blive integreret og få et job. Blandt andet overvejes et nyt netværk til pasning af syge børn.

Holstebro: Det sker måske ikke så tit, at en kommune åbent skriver, at social kontrol kan hæmme, at kvindelige flygtninge og familiesammenførte får en plads på arbejdsmarkedet.

- Vi vil gerne have undersøgt nærmere, hvor meget social kontrol betyder i forhold til at få især kvinder ind på arbejdsmarkedet, siger Lars Stampe (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget, der skal tage stilling til en plan for området.

- Vi har behov for arbejdskraft, og der er fortsat mange ressourcer i den gruppe. Men ikke mindst er det vigtigt i forhold til at blive integreret, at man forstår de danske normer og betydningen af at være en del af arbejdsmarkedet og yde til samfundet, siger Lars Stampe.

Kommunen er blandt andet opmærksom på, at pasning af syge børn, som ikke kan komme i daginstitution, ofte er overladt til moren i en familie. Og hvis det fører til ekstra fravær, kan det hindre, at man får et job.

Her peger kommunen på behovet for at etablere netværk, hvor man hjælper hinanden.

- Vi skal ikke nødvendigvis som kommune komme med løsningen, men vi skal i dialog med denne gruppe borgere for at finde en løsning, så familierne kan fungere, siger Søren Landkildehus, der er arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune.

Kommunen vil både inddrage jobcentret og sprogskolen i, at flygtninge bedre forstår forventningerne på det danske arbejdsmarked. Og forstår, at man ikke blot kan blive væk for at gå til læge eller tandlæge, uden at det er aftalt. Samt at man ofte kan passe et job, selv om man har lidt ondt et eller andet sted.

Kommunen peger på, at social kontrol kan ramme både mænd og kvinder: Det kan være en forventning om, at kvinder står for alt med husarbejde og børn, mens det modsat forventes, at det er mænd der forsørger familien.

- Ingen siger, at kvinden i en familie skal arbejde i 37 timer. Måske er ti timer om ugen nok til, at en familie kan klare sig selv, hvis manden også har et job, siger Søren Landkildehus.

Kommunen har tidligere ikke haft særlig succes med at få flygtninge og familiesammenførte i job, men det er gået bedre det seneste år.

- Tidligere har vi måske ikke været gode nok til at tale åbent om udfordringerne, siger Søren Landkildehus.

Han understreger, at målet ikke er at stoppe alle flygtninge ind i en kasse, hvor de gør som danske familier.

- Danske familier er også forskellige og målet er at sikre, at ingen blive marginaliseret, men i stedet bliver en del af et fællesskab og oplever værdien af at forsørge sig selv, siger Søren Landkildehus.

Kommunen har også planer om en slags pixi-bog, hvor flygtninge let kan forstå de krav, de skal leve op til både under sprogkursus, praktik og jobs.

Lars Stampe ser det dog ikke som et ømfindigt emne.

- Vi har talt om det længe, og det er noget, der blandt andet har været arbejdet med i projektet bydelsmødre. Men nu vil vi gerne gøre en større indsats. Og herunder motivere borgere til at være en del af arbejdsmarkedet, siger Lars Stampe.

- Social kontrol kan føre til fattigdom, og nu starter vi noget, som gerne skal køre de næste mange år, siger han.

Integration og jobs
I Holstebro Kommune var 30,3 procent af flygninge og familiesammenførte i en form for lønnet job i februar 2018. (borgere fra 18 til 66 år). Fleksjob og løntilskudsjob er ikke medregnet.Kommunen har tidligere ligget lavt i beskæftigelse for gruppen i forhold til Vestjylland og landsgennemsnittet.

Febr. 2016: 10,8 pct. (hele landet 15,4; Vesjyll. 13,1)

Febr. 2017: 15,7 pct (landet 22,1; Vestjyll. 15,7)

Febr. 2018: 30,3 pct. (hele landet 30,0; Vesjyll. 29,6)

Holstebro Kommune har som mål, at yderligere 60 flygtninge m.v. skal i ordinært privat job i år, andre 60 skal løbende være i løntilskudsjob eller praktik og 25 under uddannelse.

Kilde: Holstebro Kommune.

Kommune tager opgør med social kontrol af kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.