Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jan drak hver dag - men havde job, kone og børn

- Du bliver totalt pumpet for energi. Alt er på vågeblus, og du er ligeglad med alt - din økonomi, dig selv og din familie. Men faktisk var det kun en halv time hver dag, hvor det føltes godt, nemlig lige dér, hvor du får noget at drikke, og der kommer ro på, fortæller Jan Fischer om sine mange års misbrug. Foto: Jørgen Kirk

Jan drak hver dag - men havde job, kone og børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samfund

Hele sit voksenliv har den nu 61-årige Jan Fischer drukket. Men han fungerede - passede sit job, kørte bil og havde skovejendom, kone og to børn.

Nordvestjylland: For enden af den flere kilometer lange, støvede grusvej med både vildtslagteri og rideskole titter skovejendommen frem i en lysning: 18 tønder fredfyldt land med egen sø, smukke stensætninger, sommerblomster ad libitum, et kæmpe drivhus, højbede på lige rad og række og uhindret udsigt fra køkkenet til høhækken, hvor tilbagevende dådyr indtager deres frokostbuffet.

Herude kunne man... - drikke sig ihjel, uden at nogen opdagede det.

Jan Fischer har været tæt på. Snublende tæt.

Han har altid drukket. Helt fra da han som ung kok drog til Grønland og fulgte skik og brug og gik på bar efter fyraften for at få en øl eller to. Da han og hustruen Jette igen fik dansk jord under fødderne, rejste den lille daglige promille med.

- Vi arbejdede begge på Birn, og når vi kom hjem og sad og så tv om aftenen, fik vi en øl. Om fredagen delte vi altid en flaske vin. Det lyder måske ikke af så meget, men det var ikke normalt dengang, forklarer Jan Fischer, mens han tager en slurk af sin te.

Han har stærkere sager i huset. Øl og vin, men han rører det ikke længere selv. Det første år som ædru var huset dog totalt tørlagt, som Jan selv.

- Kunne folk ikke acceptere det, så kunne det være det samme. Men faktisk har jeg ikke mistet nogen på den bekostning, fortæller Jan Fischer, der til gengæld har fået et meget tættere forhold til sine to voksne børn, der som alle børn af forældre, der drikker for meget, har svært ved at tro på, at et løfte er et løfte, der ikke kan brydes.

- Det er slut med at leve på en løgn. I dag er vi meget åbne herhjemme, fortæller Jan Fischer, der sammen med datteren jævnligt kommer i Alkoholbehandlingen for at svare på spørgsmål fra eks-alkoholikere og deres pårørende.

Han kommer der også fortsat to gange i ugen for at tage sin antabus. Turene derind handler om langt mere end en pille, der skal sluges. Der er noget hyggeligt - ja, næsten hjemligt over det center, som Jan Fischer ikke tøver med at tillægge en stor del af æren for, at han ikke længere drikker.

Alkoholmisbrug koster nordvestjyderne 62 millioner kroner om året
Jan Fischer
Jan Fischer, 61 år.Arbejder i seniorjob på et plejehjem i Bøvlingbjerg. Planlægger at gå på efterløn, når han fylder 62 år.

Bor alene på en skovejendom i Bækmarksbro, efter at han mistede sin hustru Jette for tre år siden.

Har to voksne børn, der begge bor i Holstebro. Lærke på 22, som læser til pædagog, og den to år ældre Martin, der er uddannet sygeplejerske.

 

***

ZZZzzzzzz. De sagte snorkelyde siver op fra stengulvet lidt derfra. Det er Balder, den 13 år gamle labrador, der er faldet i en salig søvn. Han er sammen med den røde kat Winston, den ondsindede Stalin uden hale og de øvrige tre katte Jan Fischers eneste selskab i hverdagen.

Han mistede sin kone for tre år siden. I samme periode blev han sygemeldt med et dårligt knæ og efterfølgende rosen i sit ene ben. Her stak det af for ham. Misbruget accelererede hurtigere end en rød Ferrari. Men han giver ingen andre skylden end sig selv. Ingen. Hans valg. Hans ansvar.

Han går fra at være en "funktionel alkoholiker", der står op hver dag og kører på arbejde i sin bil og kører hjem igen for at være familiefar og drikke tæt om aftenen og i weekenden - til at være alkoholiker på fuld tid. Han når op på den gode side af 20 øl i døgnet.

- Jeg har altid været A-menneske, så jeg gik ud i stalden klokken 04 om morgenen og satte mig til at drikke, indtil jeg blev træt og gik ind for at sove, fortæller han.

Det var et sølle liv. Han får ingenting fra hånden. Græsset vokser til uanede højder. Han får ikke noget at spise. Han bare drikker, drikker og drikker.

- Du bliver totalt pumpet for energi. Alt er på vågeblus, og du er ligeglad med alt - din økonomi, dig selv og din familie. Det eneste, du kan tænke på, er, hvordan du får fat på noget at drikke. Men faktisk var det kun en halv time hver dag, hvor det føltes godt, nemlig lige dér, hvor du har fået fat i noget alkohol, og der er ro på, spoler Jan Fischer tilbage.

***

Jan Fischer mangler næsten ord for, hvor meget hans tilværelse har ændret sig. Han står op hver morgen og føler en taknemmelighed og glæde ved alting; især de helt banale jeg-er-i-live-ting, som de fleste aldrig skænker en tanke, før de kastes ud i en alvorlig livskrise.

- Det er glæden ved at gå og ordne i min have eller ved at gå på jagt. Jeg er også kommet ud af det planlægningshelvede, jeg levede i før. Her var det helt udelukket, at jeg kunne tage til et foredrag om aftenen, for jeg var ikke i en tilstand, hvor jeg måtte køre bil, fortæller Jan Fischer.

Hvad var det, der fik dig til at stoppe med at drikke?

- Det ærlige svar er: Jeg ved det ikke. Men der er et par detaljer, som står meget klart for mig. Det var da, en af pigerne i alkoholbehandlingen sagde til mig: "Det er jo ikke det, du vil Jan". En anden bemærkning, som ramte mig, var, da en meget god ven, som jeg mødte i Thule i 1978 besøgte mig og sagde: "Det ser ud som om, her er ubeboet".

Men hvad med dine to børn, tog de aldrig fat i dig og sagde: Far du drikker for meget?

- Nej. De har sidenhen fortalt mig, at de ikke rigtigt bemærkede noget. Jeg opførte mig altid ordentligt og skabte mig aldrig, og det var altid hjemme. De første ti år, vi havde børn, havde vi barnepige fem gange, fortæller Jan Fischer.

Nærmere kommer han ikke på et svar på 1000 kroners spørgsmålet. Men han ved, at han de tidligere gange, hvor han har holdt sig fra de billige slotspilsnere i 14 dage eller en måned, ikke har været 100 procent indstillet på det, inderst inde.

Denne gang var det anderledes. Han annoncerede over for sine børn og de nærmeste venner, at han ville stoppe.

- Men jeg lovede ikke noget. Det kan man ikke sige 100 procent. Det kan jeg heller ikke den dag i dag, ved Jan Fischer godt.

Hans søster kom og mandsopdækkede ham i 48 timer. Hun gjorde det klart, at hvis hun fandt så meget som en dråbe alkohol i huset, så kørte hun igen. Det var grænseoverskridende for søsteren at gå ind og blande sig på den måde.

- Til sidst drak jeg så meget, at det var livstruende, og jeg havde tømt alle lagre dagen før, så jeg havde det forfærdeligt på dag ét. Jeg var helt ude på kanten og rystede over det hele. Blandt andet var jeg ikke i stand til at køre bil - så meget blævrede jeg. Klokken 14 kunne jeg ikke holde det ud og bad min søster om at hente øl til mig. Det ville hun ikke, fortæller han.

Han klarede sig igennem dagen, og på mirakuløsvis lykkedes det ham at falde i søvn. Hvordan, kan han heller ikke svare på. Men han sov helt indtil klokken 06.30 næste dag, hvad der var helt uvant for ham. Hans søster var bekymret for, om hun kom op ad trappen til et lig.

På andendagen tog Jan Fischer antabus. Det har gjort det lige siden. Medicinen har sammen med samtaleterapien været afgørende. Han kan ikke rose den kommunale alkoholbehandling nok.

- Uden dem havde jeg ikke klaret det, er Jan Fischer overbevist om.

Egentligt er han slet ikke typen, der blotter sit liv for offentligheden. Han har ingen profil på Facebook eller Instagram. Det er ikke ham, der lægger billeder og se-mig-jeg-har-overskud-beretninger ud på de sociale medier, når han har plantet hele forhaven til med spanske margueritter eller høster sommerens første tomater.

Men i dag gør han en undtagelse og deler sin livsløgn med alle, der gider lytte. Det er der to grunde til. Det kunne være at andre funktionelle alkoholikere kunne finde inspiration til at blive ædru.

- Og så er jeg da stolt. Men jeg er ikke flov. Jeg er typen, der kigger fremad. Jeg kan ikke bruge det til noget at sidde i et hjørne og være flov, smiler Jan Fischer, inden han rejser sig fra køkkenstolen for at gå udenfor og genoptage lugearbejdet i køkkenhaven, som han påskønner mere end de fleste.

Balder og en af de tamme katte gør ham selskab, ud på den solbeskinnede gårdsplads.

Livet er ikke det værste, man har.

Men det var det...