Hun stripper i Jylland og er revisor på Sjælland

Det sene striptease show i teltet er et trækplaster. Foto: Johan Gadegaard

Hun stripper i Jylland og er revisor på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når mørket falder på, erstattes Ulfborgs gæve kræmmere af danseglade damer, øl i kander, hylende trucker-horn, teenagere i radiobiler og et frækt show.

Ulfborg: Den slanke, sommerbrune kvinde bevæger sig som en lækat. Hurtigt, elegant og glidende. Hun står. Hun ligger. Hun sidder. Brysterne strutter af silikone og glinser af en mælkehvid væske. Stripperen hiver en af de publikummer, der står yderst i kødranden op i rampelyset. Sætter sig på... - hende. "Offeret" er næppe meget over de atten, som mændene i grønt forlanger for at lukke folk ind i ølteltet, her tæt på midnat, hvor Ulfborg Markeds første døgn ruller over i det andet. Den unge kvinde skraldgriner og klapper sig selv på lårene i ren befippelse. Det her er for vildt. Hvad har hun da rodet sig ud i? Stripperen går til grænsen, men ikke over. Hun er dirty, men ikke vulgær. Ingen bliver sure eller kede af det.

- Jeg er selvstændig revisor, så derfor stripper jeg her i Jylland, men ikke på Sjælland. Uanset hvilken tid, vi lever i, så er der stadigvæk fordomme, så skal jeg holde professionalismen i mit revisor-erhverv, kan jeg ikke troppe op til en julefrokost ude hos en kunde, fortæller 34-årige Jordin fra Strip Danmark.

Hun kom for sent til showet, men ikke fordi hun for vild på de vestjyske og buldermørke landeveje.

- Nej, nej. Jeg har været her mange gange. Der er faktisk rigtig mange selskaber - tyskere som lejer sommerhuse herude i Ulfborg- og Søndervig-området, og som er på drengerøvstur eller andet, fortæller Jordin og tilføjer:

- Der er endnu en grund til, at jeg ikke stripper på Sjælland. Derovre er striptease en normalitet, og man kører lidt som et banner i baggrunden. I Jylland er det lige før, du bliver inviteret på mad efter showet. Der bliver gjort noget ud af det. Herovre tager de bedre imod én. Der er ikke den samme arrogance, synes Jordin, der bedst kan lide at optræde for et publikum, hvor begge køn er repræsenteret. Det giver den bedste stemning.

En ung gut på krykker, som nok mente, at han var gammel nok, men ikke lige havde sit ID på sig, må undvære fredagens striptease. Han kom ikke forbi vagterne.

Inde i teltet er der proppet, og luften er tyk af sød alkohol og tåget af tobak, musikken råber høj, og unge klumper sig sammen for at få forløst deres trang til at røre sig til rytmerne.

Den sene striptease er et trækplaster. Uanset om man bryder sig om det eller ej. Og Jordin bidrager på lige fod med de øvrige markedsaktiviteter til de lokale klub- og foreningskasser.

De unge og yngre mænd glor. Kvinderne kigger også, nogle med armene over kors og det-er-godt-nok-lidt-voldsomt blikket. Men de griner, skyder fotos og videoer. Det her skal deles med veninderne.

- På Sjælland er striptease en normalitet, og man kører lidt som et banner i baggrunden. Herovre er det lige før, du bliver inviteret på mad efter showet. Der bliver gjort noget ud af det. I Jylland tager de bedre imod én. Der er ikke den samme arrogance.
Jordin fra Strip Danmark, der optrådte på Ulfborg Marked.
I år prøver man noget nyt. De 12 vagter i grønt er alle lokale. Man tror, at det får folk til at holde sig skindet, fordi vagten er én, man kender og kan møde nede i brugsen dagen efter. Foto: Johan Gadegaard
I år prøver man noget nyt. De 12 vagter i grønt er alle lokale. Man tror, at det får folk til at holde sig skindet, fordi vagten er én, man kender og kan møde nede i brugsen dagen efter. Foto: Johan Gadegaard

Amoriner og promiller

Fredag er de unges aften. Lørdagen tilhører deres forældre og dem, der er ældre.

Unge, smukke mennesker overalt. På pladsen, i radiobilerne, i teltene. De krammer, taler højt, griner hver gang de genser en efterskoleven. Og hver gang de møder en fremmed, udveksles snapchats. Det kunne være en kommende kæreste...

Korrektion; de af drengene, der er i et forhold, udveksler selvfølgelig ikke "snaps", bedyrer de.

- Vi er her for at møde nye mennesker og få nye oplevelser, meddeler en entusiastisk klynge unge, glade mænd, hvor Tobias Møller fra Bækmarksbro udgør fortroppen. Deres forældre har kørt dem herud og henter igen.

Intet marked uden radiobiler. Den slags går aldrig af mode, uanset hvor digitale ungdommen er blevet. Foto: Johan Gadegaard
Intet marked uden radiobiler. Den slags går aldrig af mode, uanset hvor digitale ungdommen er blevet. Foto: Johan Gadegaard

Vind-unge hører Kandis

Et stykke fra markedspladsen, nede i højre hjørne af p-pladserne, står en bil med lygterne tændt. Lyser ind i forteltet, hvor det intermistiske loftslys - en lommelygte - er gået død allerede fem minutter efter ankomsten. Musikken hamrer ud af højttalerne.

Indtil videre er de tre kammerater fra Vind omkring det lille campingbord. 18-årige Emilie Rimmer Lauridsen, 19-årige Kim Hansen og 23-årige Ivan Thusgaard Mathiassen, alle studerende. Flere af deres venner støder til senere.

- Det er en tradition. Vi er kommet her de sidste seks-syv år. Vi tager herop fredag, hygger og er fulde hele weekenden og tager hjem igen søndag, fortæller Ivan Thusgaard Mathiassen.

- Hvordan startede den tradition?

- Det var faktisk, fordi Kandis spillede. Dem ville vi gerne ind og høre, fortæller de to fyre og uddyber:

- Ude i Vind er det en tradition, at unge hører Kandis, Ib Grønbæk og alt det dér gamle. Det hører man, når man er ude at køre bare for at køre - dét vi kalder for en sniger, fortæller Ivan Thusgaard Mathiassen.

Men Kandis kommer jo ikke i år?

- Det vidste vi faktisk ikke. Det er simpelthen forfærdeligt. Havde vi vidst det, så var vi nok ikke kommet, for det er Kandis, der holder festen i gang, synes Kim Hansen.

Og så alligevel... - der er noget med dét marked i Ulfborg og ungdommen fra Vind.

- Vi har også været på Vorbasse Marked en gang imellem. Vi tager derned, kigger lidt, får lidt kvalme, prøver nogle forlystelser og så tager vi hjem igen. Men vi kan bedst lide Ulfborg. Vi er nærmest blevet stamkunder. Vi har lagt i det samme hjørne hvert år. Vi lægger et depositum på 300 kroner, og pengene får vi tilbage, når vi har ryddet op, fortæller Ivan Thusgaard Mathiassen.

De er nu langt fra fulde, men bordet er dækket op til en god promille bestående af Breezers og "Kinderæg", en blanding af Likør 43 og Matilde kakaomælk.

Fredag aften på markedet er de unges aften - og de kommer fra både Bækmarksbro, Humlum og andre oplandsbyer. Foto: Johan Gadegaard
Fredag aften på markedet er de unges aften - og de kommer fra både Bækmarksbro, Humlum og andre oplandsbyer. Foto: Johan Gadegaard

Retro-horn på taget

Båååååååt. Kompressorhorn fra 70-80 lastbiler hyler og blinker om kap som et andet tivoli.

Det er trucker-folket, der for andet år har fundet vej til Ulfborg. De kommer fra Svendborg, Vejen - ja hele landet for at se på pæne biler, få et par øl og møde nogle af deres kolleger, som også ligger og rager rundt på landevejene til daglig.

- Førhen sad der sådan nogle horn på taget. Det var nærmest standard, og i dag er det blevet kult. Der er gået old school i den, siger autoredder Kasper Heisterberg.

For lastbilchauffør Claus Bjørn Eriksen er det allerede blevet et must at komme til Ulfborg.

- Der er sådan en rolig atmosfære her. Ingen er mere end andre. Der er ikke noget med, at du bliver set ned på, uanset om du har otte eller fire blink på taget.

Manden, der opfandt Ulfborg Lastbiltræf, er Michael Kjærulff. Det første træf blev for ham trædesten for et jobskifte. Dengang kørte han for GLS, men så mødte han "Æ Vognmand" fra Lemvig. Så nu kører han ikke længere samme rute hver dag og med det samme gods hver dag. Det er godt, synes han.

Lastbilerne holder i en sirlig, lang række. Den tungeste, med kranen, vejer 30 ton, de andre omkring de 10.

- Sidste år var vi uheldige med vejret. Det regnede, og underlaget var så fugtigt, at vi måtte trække lastbilerne fri, husker Michael Kjærulff endnu.

Testosteronen har lagt sig som en tyk lag dug over plænen.

Svigerinder med svung

Et stykke derfra er det østrogen, der fylder dansegulvet.

De to svigerinder springer rundt. De er 20 igen, og kroppen smyger sig op ad musikken, som de får live. Helt ned i knæ og op igen. Armene skyder op - flere fingertegn. Aftenens damefrokost er lige til at blive glad i låget over.

- Det er hygge. Vi er sammen på en anden måde, end når mændene er med, og man kommer som par. Så sidder man mere i kliker. Her taler alle ved bordet sammen, har Merete Jensen og Jonna Riis noteret sig.

De efterlever også det mantra, som de og resten af Ulfborg læner sig kraftigt opad.

- Vi skal bakke op om de arrangementer, der er her. Det er så vigtigt i forhold til vores foreningsliv og vores unge mennesker, understreger Jonna Riis.

Tredobling af vagter

Det er det 178. Ulfborg Marked i rækken. 1200 arbejdstimer og 150 frivillige kræver sådan en weekend. Det lykkes altid. Opbakningen er der igen i år - også til at tredoble antallet af vagter.

- Vi vil gerne signalere, at det er trygt og sikkert at komme her, fortæller Henrik Pigsborg, der har ansvaret for dørmændene. Til daglig driver han et vikarbureau.

Kun to af dørmændene, de to med hunde, er hyret udefra. De andre 12 vagter er lokale, som arrangøren selv har uddannet og haft af sted på kursus. Også det er nyt.

- Hvis der er to, der er ved at komme op at tottes, så tror vi, at det har en forebyggende effekt og dæmper gemytterne lidt, at der står en lokal mand, som de kan risikere at møde nede i brugsen om søndagen, fortæller Henrik Pigsborg.

Og noget tyder på, at han får ret, og at satsningen har været den helt rigtige. Fredag har der ikke været meget at se til. Her er stille og roligt og ingen optakt til ballade.

I alt 115 kræmmere er tilmeldt markedet. Det er nogenlunde samme niveau som sidste år.

Hun stripper i Jylland og er revisor på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce