Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hokuspokus og bladguld i Terminalen

Johnny Haugaard er i færd med at forgylde flyglet i Terminalen i Musikteatret Foto: Morten Stricker

Hokuspokus og bladguld i Terminalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det bliver et rum, der signalerer, at Musikteatret tør gøre noget anderledes, siger dekoratør og kunstner Johnny Haugaard, der er i færd med at omdanne Terminalen i Musikteatret til et eventyrligt postkort.

Holstebro: Terminalen.

Det er den store firkantede kasse med hvide vægge og store vinduer, hvor folk sidder og spiser, hvis de har bestilt middag i Musikteatret før deres koncert, teaterstykke eller anden underholdning.

Ikke et voldsomt charmerende sted, uanset hvor god udsigten så ellers er, når det da er ikke vintermørkt.

Men nu gør Musikteatret noget ved den sag. Eller rettere; de har hyret en mand med vilde visioner, farverige fantasier og blanke bladgulddrømme til at omforme Terminalen til et rum med atmosfære.

Manden er den 40-årige dekoratør og kunstner Johnny Haugaard fra Herning.

- Det kræver da mod af dem, der satser på mig, for jeg har jo ideerne og stemningerne inde i hovedet, forklarer han.

Det store rum skal stå transformeret og klar, når Musikteatrets sponsorer fredag den 24. februar er inviteret til middag, så de ved selvsyn kan opleve, hvor brugbart og spændende restaurant og bar forhåbentlig er blevet.

Mere end bare farver

Det er arrangementschef Lone Abildtrup, der har sat renoveringen i værk. Indretningen i Musikteatret hører under hende, og hun syntes, at Terminalen trængte til en kærlig hånd.

- Terminalen er vores primære restaurant, men indtil nu har den været en lidt kold, firkantet kasse, der stak ud. Anders Jørgensen og jeg snakkede om, hvad vi kunne gøre for at tilføre hygge og varme, og så kom jeg i tanke om Johnny, som sørgede for blomsterne til mit bryllup for mange år siden, smiler arrangementschefen.

Egentlig startede det med, at Musikteatret gerne ville have en "levende væg", altså en plantevæg, der adskilte restaurant og bar. Og lidt farver på væggene. Men når først man prikker til Johnny Haugaards fantasi, er han ikke sådan at stoppe igen.

- Jeg sad til møde med Lone og Anders, der fortalte om deres mål med rummet. Og så sagde jeg, at jeg syntes, der skulle gøre noget mere end bare farver på væggene. "Har du en idé?" spurgte de. Og det havde jeg jo, så jeg bladrede videre i min idémappe og viste dem det, fortæller Johnny Haugaard.

Lone Abildtrup indrømmer blankt, at hun ikke helt forstod Johnny Haugaards fantasier. Men hun stolede på ham.

- Vi havde lidt svært ved at se det for os, men nu, hvor meget af det er kommet op, så er det jo virkelig godt, mener hun.

Den indre historie

De faste vægge er blevet blå og grønne. Tre mobile vægge er ved at blive totalt tilplantet med slyngplanter, så de kan danne en mur ind mod Nem-baren, som er en ny selvbetjeningsbar, hvor man kun har adgang mod at købe billet.

Flyglet skal beklædes helt med bladguld (dog ikke 24 karat), og der er lavet store cirkler i væggene og i bardisken i den bar, der ligger i modsatte ende af Nem-Baren. Inde i cirklerne er der lys, træskiver og små dekorationer. Kanten på cirklerne er også dækket af bladguld.

Der skal være søjler med blomsterarrangementer, der hurtigt kan omdannes til søjler med biobrændselsovne, som opvarmer glaskupler med dekorationer i. Og meget mere. Det er vildt. Og fantasifuldt.

- Normalt bygger jeg alt op selv, men denne gang har jeg hjælp af en tømrer og af elektrikere. Blandt andet fordi jeg vil have tid og plads til at dykke ned i fantasien. Jeg skaber altid min egen historie inde i hovedet om det, jeg laver. Altså, det er ikke sådan, jeg præsenterer det, når jeg skal fortælle om en idé, for så ville folk jo tro, at jeg var tosset, ler Johnny Haugaard, der faktisk har forsøgt at fortælle Anders Jørgensen sin indre historie - "og han så da ikke totalt rystet ud".

- Hvad er din indre historie så?

- At Storåen er energien. Fra den stiger ilten op. Og det gør åens folk også. Når de bryder vandoverfladen bliver de til guldsmede, der flyver ind her i Terminalen og gør alt smukkere. Og så flyder den gode energi i form af bladguld til vejrs, ud af lysskakten og videre ud i universet. Ja, det lyder nok lidt hokuspokus, men det bliver et eventyrligt postkort, et kig ind i en anden (teater-) verden, lover Johnny Haugaard.