- Tørklædet fremhæver forskellene mellem traditionelle muslimer og det etnisk danske flertal

Debatten om tørklædet er langt fra ny. Men efter Martin Henriksen (DF) udtrykte sin forargelse over en kulturudveksling mellem Holstebro Friskole og Trekanten, er den dukket op igen i nye klæder. Foto: Brian Bergmann/Scanpix 2013

- Tørklædet fremhæver forskellene mellem traditionelle muslimer og det etnisk danske flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var især synet af et etnisk dansk barn med et muslimsk tørklæde bundet rundt om sig, der fik Martin Henriksen (DF) til at slå ned på en kulturudveksling. Og det giver god mening, forklarer ekspert.

Holstebro: Da DF-politiker Martin Henriksen så et billede af en etnisk dansk skolepige med et muslimsk tørklæde bundet rundt om hovedet, gik der ikke længe inden, han fik fingrene på tasterne og lavede et Facebook-opslag, hvor han udtrykte sin utilfredshed - "grotesk", kaldte han det.

Og mens det ikke kun var tørklæderne, der satte gaflen mod politikerens tallerken, så var størstedelen af kritikken møntet på netop dem. Og det er der en god forklaring på, fortæller lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, Martin Thomas Riexinger.

- Det er selvfølgelig fordi tørklædet er det mest åbenlyse og synlige symbol på islam og for kvindens rolle i det traditionelle islamistiske samfund. Åbenlyst på den måde, at det også er en af de ting, der tydeligst fremhæver forskellene mellem traditionelle muslimer og det etnisk danske flertal i samfundet, siger han.

Pligt eller valg

Han forklarer, at det er svært at give et entydigt svar på, hvordan tørklædet fortolkes af muslimer, da der ifølge lektoren er mange forskellige måder at betragte det på.

- Men det er for det meste en almindelig form for opfordring til kvinder om at påklæde sig på en måde, der ikke er seksuelt udfordrene, siger han.

Mens lektoren påpeger, at der ikke er lavet systematiske undersøgelser, der viser, i hvor høj grad iførelsen af tørklædet er tvang eller frivillighed blandt kvinderne, forklarer han, at der er tydelige forskelle på, i hvilken grad man opfatter iførelsen af tørklædet som en pligt frem for et frivilligt valg.

- Den islamiske verden har oplevet sekularisering i mange forskellige grader fra land til land. Derfor betragter mange mennesker med en muslimsk baggrund det heller ikke som forpligtende, men der er jo også forskellige etniske grupper af muslimer i Danmark. Hvor det blandt kvinder fra Somalia og de fleste arabiske lande muligvis er et flertal, der ifører sig tørklædet af pligt, er der for eksempel også iranerne, der jo er flygtet fra et religiøst regime, og hvor der derfor stort set er ingen, der har det sådan, siger Martin Riexinger.

- Tørklædet fremhæver forskellene mellem traditionelle muslimer og det etnisk danske flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce