Udvikling af virksomheder. Én stærk fødevareklynge skal give virksomheder de bedste vækstvilkår


Udvikling af virksomheder. Én stærk fødevareklynge skal give virksomheder de bedste vækstvilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Merrild, formand, Landbrug og Fødevarer, og Bent Hansen, formand, Danske Regioner
Meincke Sif
Debat. 

Vækst: I dagens Danmark kan det være svært for virksomhederne at gennemskue, hvor man skal gå hen, hvis man for eksempel ønsker sparring om virksomhedens fremadrettede udvikling, digitale omstilling eller adgang til kapital. Er det hos kommunen og det lokale erhvervsråd, hos væksthuset, hos regionen, hos en af statens fonde, hos klyngerne eller hos nogle helt andre?

Tilbuddene er med andre ord mange - alt for mange. Det danske erhvervsfremmesystem bærer i dag præg af at være et kludetæppe af forskellige myndigheder, netværk og klynger, der alle sammen beskæftiger sig med det samme.

Ifølge et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen, som en række konsulentfirmaer fremlagde i 2016, består det nuværende system af ikke mindre end 216 operatører, 40 andre aktører og 30 koordinerende organer.

På trods af de bedste intentioner fra alle parter oplever mange virksomheder derfor helt naturligt, at den danske erhvervsfremmeindsats er forvirrende og ugennemskuelig.

Så hvis erhvervsfremmesystemet skal komme dansk erhvervsliv ordentligt til gode, skal det med andre ord være mere enkelt og effektivt, og det skal tilbyde virksomhederne en professionel service lige meget, hvor i landet de ligger, og med knivskarpt fokus på den enkeltes behov.

Landbrug & Fødevarer og Danske Regioner har netop afleveret vores fælles bud på en markant forenkling af fremtidens erhvervsfremmesystem med fokus på én landsdækkende klynge for hver af de danske erhvervsmæssige styrkepositioner.

Vi mener, at fødevareerhvervet er et godt sted at starte.

Fødevarevirksomhederne har tjent Danmark godt i flere århundreder og mulighederne er kun voksende i en verden, der efterspørger kvalitetssikre fødevarer med høj fødevaresikkerhed. Samtidig fordrer den videre udvikling en effektiv og gennemsigtig erhvervsfremmeindsats, så virksomhederne kan udnytte de nye digitale muligheder (f.eks. big data) til innovation og udvikling af nye, bæredygtige produkter.

I dag eksisterer der 10 klynger på fødevareområdet. Vi foreslår, at der skal være én.

Dermed skal virksomhederne fremover kun forholde til én professionel og kompetence klyngeorganisation for udviklingen af deres erhverv. Samtidig samles eksisterende viden, kompetencer og ressourcer på ét sted, hvilket vil styrke de vækstskabende samarbejder mellem innovative virksomheder, forskere og uddannelsesinstitutioner.

Hvis vi skal lykkes med én klynge, kræver det, at alle trækker i samme retning. Vi foreslår derfor, at klyngemidlerne fra de seks regionale vækstfora, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Vækstråd udelukkende investeres i den landsdækkende klynge. Da midlerne i dag bliver brugt uden eller med kun løs koordination mellem, vil det betyde, at vi vil få mere for pengene.

En historie, der svarer til fødevareerhvervets, kan i øvrigt fortælles om mange andre af Danmarks centrale erhvervsmæssige styrker. Vores model er derfor tilrettelagt, så den kan overføres til de øvrige danske erhvervsmæssige styrkepositioner. Vi foreslår konkret, at Danmarks Vækstråd udpeger de centrale danske styrkepositioner og herefter anmoder regionerne om at udforme én samlet national vækststrategi for hver styrkeposition.

Med vores model er budskabet lige så enkelt, som vi mener, at erhvervsfremmeindsatsen bør være: Lad os bringe erhvervsfremme tilbage til det, der var meningen med det hele. Nemlig at være til umiddelbar gavn for danske virksomheder og dermed det danske samfund.

Udvikling af virksomheder. Én stærk fødevareklynge skal give virksomheder de bedste vækstvilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce