Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frederiksen må træde ud af Thornings slagskygge


Frederiksen må træde ud af Thornings slagskygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Boel, tidligere international sekretær i S, Reventlowsgade 16, København V
Billede
Debat. 

Ytring: Helle Thorning-Schmidt tordner nu imod Mogens Lykketoft, fordi Lykketoft ikke viste taknemlighed over, at han i sin tid fik først formandsstolen i Folketinget og siden i FN. Tværtimod vedblev Lykketoft med kritisere den daværende S-regering for at være både talent- og profilløs. Thornings optræden i denne sag er politik, når politik er værst: Formandsposterne var tilsyneladende tænkt som et par holde-kæft bolsjer til den skarpe kritiker af Thornings borgerlige politik. Den undrende befolkning må tænke: Nå, er det sådan centrale politiske poster besættes...

Ikke fordi Lykketoft ikke i fuldt mål har evnerne til disse topposter. Men hvad Thorning burde have gjort som statsminister var at køre  Lykketoft i stilling som finansminister. Lykketoft havde og har den kompetence, troværdighed i den brede befolkning og sociale ansvarlighed, som er nødvendig. Det havde sparet Socialdemokratiet - og Danmark - for Corydons forsøg med austerity-politikkens sociale nedskæringer.  Lykketoft blev tilbage i 1990'erne kåret som Europas bedste finansminister. 

Thorning og Lykketoft er to meget forskellige politikertyper. Thorning er svingdørspolitikeren, der som ung scient.pol. ser politik som en attraktiv karrrierevej. Og når det så ikke er sjovt længere, efter valgnederlaget i 2015, så er det videre til et nyt karriereskift. For Lykketoft - og andre i hans generation - er det et engagement helt fra de unge år, der driver indsatsen Et engagement der er vedholdende - uanset modgang, nederlag og de ydre konjunkturer. 

Vurderingen af Thorning-Schmidts regering kunne for så vidt være et ærinde for historikerne. Hvis ikke det var fordi, den tidligere S-regerings gøren og laden fortsat kaster lange skygger over dagens Socialdemokrati. Det er med Thorning-Schmidts regering, at tilliden til politikerne knækker. Ifølge en måling foretaget af Norstat for Altinget havde 60% tillid til politikerne, da S-regeringen trådte til i 2011; da regeringen gik af i 2015, var det kun 28%, der havde tilliden i behold. Forklaringen er enkel: S gik til valg på en rød politik, men endte med at føre blå politik da valget var overstået. I en nær alliance med de Radikale, med SF som gidsel og Enhedslisten som nyttige idioter. Venstrefløjen skaffede Thorning statsministerposten, mens politikken blev gennemført med opringninger til de borgerlige, som Løkke Rasmussen så malende beskriver det i TV-serien Statsministrene. 

Hvis Mette Frederiksen vil vinde næste valg, skal hun træde ud af Helle Thorning-Schmidts slagskygge. Det skal gøres, så det kan høres og ses. Ikke mindst fordi Mette Frederiksen selv som minister stod i spidsen for en reform af førtidspension og fleksjob, der er kritiseret for at mangle både empati og menneskelighed

For nylig gav Mette Frederiksen en undskyldning til borgmestrene på Vestegnen for, at hun i sin tid ikke tog dem alvorligt i udlændingepolitikken. På tilsvarende vis er der på velfærdsområdet behov for, at partiformanden giver om ikke en undskyldning så i al fald markerer et klart brud med Thorning-Schmidts eksperimenter med neoliberalisme. 

I dag er Socialdemokratiet i krise. Det står lige mellem rød og blå blok. I enkelte målinger - fx Voxmeter - er der endda blåt flertal. Og det uanset regeringen nærmest permanent er i høj politisk søgang. Og uanset Løkke Rasmussens bilagssager og at han ikke er nogen samler. Alligevel står Løkke stadig mere markant som den politiske håndværker, der får enderne til at mødes - og som er altid stærk retorisk.  

Socialdemokratiet vinder ikke valget på alene at kritisere den nuværende regering for kontanthjælpsloft, nedskæringer af u-landshjælpen, kommunalreform - uden at fortælle, hvor partiet vil sætte i stedet. Vælgere vil se det socialdemokratiske alternativ; gerne visioner der kan begejstre ikke mindst de unge. 

Sporene fra Europa skræmmer: Socialdemokratierne er på hælene. I Frankrig og Holland blev de næsten tilintetgjort. I Norge og Tyskland var de seneste valg katastrofale fra et S-synspunkt. Med valget i Sverige til næste år er risikoen, at sidste S-regering i Europa lukker og slukker...

Der er behov for socialdemokratisk selvransagelse. Udfordringen bliver at genfinde S-melodien, der blev væk i kampen om den politiske magt. Og det skal være nu - valget kommer senest om halvandet år...