Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folkepensionen er skrumpet de sidste 28 år


Folkepensionen er skrumpet de sidste 28 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen
Henrik Ploug/Ritzau Scanpix
Debat. 

Pension: De netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige område sikrer i det store hele, at lønningerne på det offentlige og det private arbejdsmarked stiger og stiger i samme takt. Nu må folkepensionister have en begrundet forventning om, at deres pension stiger tilsvarende.

Folkepensionen reguleres ud fra den generelle lønudvikling, og derfor kan folkepensionister også se frem til, at pensionen stiger. Men desværre ikke så meget, som dem på arbejdsmarkedet. Folkepensionen reguleres efter et lønindeks, der er to år bagud. Alene af den grund går der lang tid, inden folkepensionen vokser. Dertil kommer, at staten hvert år tilbageholder 0,3 procentpoint af stigningen og afsætter pengene til den såkaldte satspulje.

Derfor er folkepensionen og andre overførselsindkomster gradvist blevet udhulet, siden satspuljen blev indført i 1990. For en enlig folkepensionist betyder det, at hun hvert år får mindre at leve for i forhold til den almindelige prisudvikling. Ca. 300.000 folkepensionister har stort set ikke anden indkomst end folkepensionen og ATP. For dem er det et beløb der kan mærkes, og som de altså ikke har i deres dagligdag.

Folkepensionen er fundamentet i det danske pensionssystem, og den har stor folkelig opbakning, fordi alle betaler til den over skatten, og alle nyder godt af den. De rigeste bidrager mest gennem skatter og afgifter. Dem med små indkomster betaler mindre, samtidig med, at folkepensionen især tilgodeser dem, der ikke har haft mulighed for selv at spare op.

Hvis folkepensionen ikke reguleres i trit med lønudviklingen, øges uligheden mellem dem i arbejde og dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Man kan undre sig over, at alle partier på nær ét står bag satspuljen. Medregner man størrelsen af de skattelettelser, som KUN er givet til dem i arbejde, er forskellen mellem de to gruppers indkomster vokset endnu mere. Og det er en bekymrende udvikling.

Ældre Sagen mener derfor, at det er på høje tid at fjerne satspuljereguleringen af folkepensionen, som har varet i 28 år. Vi foreslår at politikerne kigger nøje på dette i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Folkepensionen er skrumpet de sidste 28 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.