Annonce
Læserbrev

Ytringsfrihed. Fjernelse af blasfemiparagraffen - et udslag af politisk opportunisme

"Løkke føler sig kaldet til at forsvare Venstres støtte til Enhedslistens forslag i 2017 om at fjerne blasfemiparagraffen," skriver læserbrevsskribenten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat: “Rasmus Paludan har lov til at stå der, for vi har en grundlovssikret ytringsfrihed. Man må gerne sige tåbelige ting i Danmark. Det bliver de ikke rigtigere af, men det må man. Det er vi nødt til at værne om, og vi har fjernet blasfemiparagraffen af samme grund, for vi kan ikke lovgive os til tolerance.”

Udtalelsen er Lars Løkke Rasmussens fra Kirsten Jacobsens nye bog 'Befrielsens øjeblik - Samtaler med Lars Løkke Rasmussen'.

Udtalelsen er typisk for Løkke Rasmussen. Meget behændig.

Men ikke ædruelig.

Løkke føler sig kaldet til at forsvare Venstres støtte til Enhedslistens forslag i 2017 om at fjerne blasfemiparagraffen. Endnu engang valgte Enhedslisten rollen som nyttig idiot for yderste højrefløj.

Sammen med racismeparagraffen, som blev indført i 1930’erne, udgjorde blasfemiparagraffen et værn mod det yderste højre. Men blasfemiparagraffen kunne noget, som racismeparagraffen ikke kan.

Den kunne have stoppet en Rasmus Paludan og fritaget politiet for at bruge uendelige resurser på ham.

Den har været hadeobjekt for Dansk Folkeparti i hele partiets levetid. Partiets top havde ikke fantasi til at forestille sig, at der kunne opstå noget til højre for DF. Men dets monopol på at være det yderste højre er brudt. Som største borgerlige parti ville man ikke hæmmes af regeringsansvar. Nu vælter de velfortjente øretæver ind.

For at behaget støttepartiet hoppede Venstre med på Enhedslistens forslag om at fjerne blasfemiparagraffen; Løkke forsvarer beslutningen med en manipulation. Han må vide, at paragraffen aldrig har stået i vejen for ytringsfriheden. Sådan er den blevet tolket og brugt i det danske retsvæsen. Og det ved Løkkes embedsmænd udmærket.

Det eneste, der er opnået ved at fjerne den, er, at politiet har skiftet rolle.

Med bortfaldet af paragraffen skal politiet - med voldsomt store udgifter til følge - beskytte hadhandlinger i form af demonstrative koran-afbrændinger.

Var paragraffen ikke blevet fjernet, havde politiet ikke skullet opvarte bogafbrænderen, men i stedet give ham en tur i spjældet.

Fjernelsen af paragraffen kan kun ses som et udslag af politisk opportunisme.

Som svar på denne ufornuft bør vælgerne sikre Kristendemokraterne et mandat i Vestjyllands Storkreds.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce