Annonce
Danmark

Yngre læger om deres dårlige arbejdsmiljø: Det går ud over både os og patientsikkerheden

Det er ikke kun lægerne selv, det går ud over, når arbejdsmiljøet er presset i det danske sundhedsvæsen. Ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, det også går ud over patientsikkerheden. Arkivfoto: Morten Stricker
En stor del af de yngre læger oplever arbejdsrelateret stress i deres dagligdag, og det går ikke kun ud over dem selv, men også over patientsikkerheden, siger de. Det viser en ny undersøgelse blandt 4500 yngre læger. Alarmerende, lyder det fra foreningen Yngre Læger, der står bag undersøgelsen.

Læger: En tredjedel af unge læger med et dårligt arbejdsmiljø oplever, at patientsikkerheden er dårlig. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, der for første gang kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerheden.

4500 yngre læger har deltaget i undersøgelsen, som også viser sammenhæng mellem travlhed og patientsikkerhed.

- Undersøgelsen understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø. Både for lægernes og for patientbehandlingens skyld. Der er brug for opmærksomhed omkring, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz, formand for yngre læger.

Formanden bider også mærke i, at mere end hver fjerde yngre læge i undersøgelsen oplever i høj eller meget høj grad at være påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag.

- Det er bekymrende, at antallet af læger, der føler sig stressede bliver ved med at stige. De kan betyde, at de søger andre steder hen at arbejde. Vi har meget brug for at holde på de læger, vi har. Derfor er det noget, vi skal tage alvorligt, siger Helga Schultz.

Annonce

Det svarer lægerne i undersøgelsen

I undersøgelsen fra Yngre Læger blev 4500 læger spurgt til en række forhold om deres arbejdsmiljø. Her er nogle af de øvrige resultater fra undersøgelsen:

45 procent siger, at de høj grad eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads

48 procent siger, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at bemandingen passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver.

Lidt over hver fjerde læge med dårligt arbejdsmiljø svarer, at behandlingskvaliteten er dårlig på deres afdeling. Det samme gælder kun 0,4 procent af lægerne med godt arbejdsmiljø.

Danske Regioner kræver flere penge

Yngre Læger kalder det i rapporten alarmerende, at 43 procent af lægerne svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har den fornødne tid til deres arbejdsopgaver.

Hos Danske Regioner ser næstformand Ulla Astman (S) også på Yngre Lægers undersøgelse med stor alvor.

- Vi vil meget gerne have, at medarbejderne kan gå trygt på arbejde, og at patienterne får en god behandling. Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere i sundhedsvæsenet løber stærkt, og nogle også for stærkt, siger hun.

- Cirka en tredjedel af de læger, der har et dårligt arbejdsmiljø, oplever patientsikkerheden som dårlig. Hvordan forholder du dig til det?

- Det er noget af det, der gør, at vi kigger på det her med meget stor alvor. Selvfølgelig skal vi sikre, at patientsikkerheden er i orden. Det er det vigtigste for os. Vi arbejder hele tiden med at forbedre arbejdsmiljøet og har i overenskomstforhandlingerne afsat dobbelt så mange penge til det som tidligere.

- Derudover går vi til økonomiforhandlingerne efter sommer med et krav om to milliarder ekstra kroner til sundhedsvæsenet. Det viser denne undersøgelse sammen med mange andre tydeligt, at der er brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce