Annonce
Danmark

Yngre læger om deres dårlige arbejdsmiljø: Det går ud over både os og patientsikkerheden

Det er ikke kun lægerne selv, det går ud over, når arbejdsmiljøet er presset i det danske sundhedsvæsen. Ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, det også går ud over patientsikkerheden. Arkivfoto: Morten Stricker
En stor del af de yngre læger oplever arbejdsrelateret stress i deres dagligdag, og det går ikke kun ud over dem selv, men også over patientsikkerheden, siger de. Det viser en ny undersøgelse blandt 4500 yngre læger. Alarmerende, lyder det fra foreningen Yngre Læger, der står bag undersøgelsen.

Læger: En tredjedel af unge læger med et dårligt arbejdsmiljø oplever, at patientsikkerheden er dårlig. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, der for første gang kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerheden.

4500 yngre læger har deltaget i undersøgelsen, som også viser sammenhæng mellem travlhed og patientsikkerhed.

- Undersøgelsen understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø. Både for lægernes og for patientbehandlingens skyld. Der er brug for opmærksomhed omkring, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz, formand for yngre læger.

Formanden bider også mærke i, at mere end hver fjerde yngre læge i undersøgelsen oplever i høj eller meget høj grad at være påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag.

- Det er bekymrende, at antallet af læger, der føler sig stressede bliver ved med at stige. De kan betyde, at de søger andre steder hen at arbejde. Vi har meget brug for at holde på de læger, vi har. Derfor er det noget, vi skal tage alvorligt, siger Helga Schultz.

Annonce

Det svarer lægerne i undersøgelsen

I undersøgelsen fra Yngre Læger blev 4500 læger spurgt til en række forhold om deres arbejdsmiljø. Her er nogle af de øvrige resultater fra undersøgelsen:

45 procent siger, at de høj grad eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads

48 procent siger, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at bemandingen passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver.

Lidt over hver fjerde læge med dårligt arbejdsmiljø svarer, at behandlingskvaliteten er dårlig på deres afdeling. Det samme gælder kun 0,4 procent af lægerne med godt arbejdsmiljø.

Danske Regioner kræver flere penge

Yngre Læger kalder det i rapporten alarmerende, at 43 procent af lægerne svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har den fornødne tid til deres arbejdsopgaver.

Hos Danske Regioner ser næstformand Ulla Astman (S) også på Yngre Lægers undersøgelse med stor alvor.

- Vi vil meget gerne have, at medarbejderne kan gå trygt på arbejde, og at patienterne får en god behandling. Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere i sundhedsvæsenet løber stærkt, og nogle også for stærkt, siger hun.

- Cirka en tredjedel af de læger, der har et dårligt arbejdsmiljø, oplever patientsikkerheden som dårlig. Hvordan forholder du dig til det?

- Det er noget af det, der gør, at vi kigger på det her med meget stor alvor. Selvfølgelig skal vi sikre, at patientsikkerheden er i orden. Det er det vigtigste for os. Vi arbejder hele tiden med at forbedre arbejdsmiljøet og har i overenskomstforhandlingerne afsat dobbelt så mange penge til det som tidligere.

- Derudover går vi til økonomiforhandlingerne efter sommer med et krav om to milliarder ekstra kroner til sundhedsvæsenet. Det viser denne undersøgelse sammen med mange andre tydeligt, at der er brug for.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce