Annonce
Danmark

Yngre læger om deres dårlige arbejdsmiljø: Det går ud over både os og patientsikkerheden

Det er ikke kun lægerne selv, det går ud over, når arbejdsmiljøet er presset i det danske sundhedsvæsen. Ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, det også går ud over patientsikkerheden. Arkivfoto: Morten Stricker
En stor del af de yngre læger oplever arbejdsrelateret stress i deres dagligdag, og det går ikke kun ud over dem selv, men også over patientsikkerheden, siger de. Det viser en ny undersøgelse blandt 4500 yngre læger. Alarmerende, lyder det fra foreningen Yngre Læger, der står bag undersøgelsen.

Læger: En tredjedel af unge læger med et dårligt arbejdsmiljø oplever, at patientsikkerheden er dårlig. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, der for første gang kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerheden.

4500 yngre læger har deltaget i undersøgelsen, som også viser sammenhæng mellem travlhed og patientsikkerhed.

- Undersøgelsen understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø. Både for lægernes og for patientbehandlingens skyld. Der er brug for opmærksomhed omkring, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz, formand for yngre læger.

Formanden bider også mærke i, at mere end hver fjerde yngre læge i undersøgelsen oplever i høj eller meget høj grad at være påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag.

- Det er bekymrende, at antallet af læger, der føler sig stressede bliver ved med at stige. De kan betyde, at de søger andre steder hen at arbejde. Vi har meget brug for at holde på de læger, vi har. Derfor er det noget, vi skal tage alvorligt, siger Helga Schultz.

Annonce

Det svarer lægerne i undersøgelsen

I undersøgelsen fra Yngre Læger blev 4500 læger spurgt til en række forhold om deres arbejdsmiljø. Her er nogle af de øvrige resultater fra undersøgelsen:

45 procent siger, at de høj grad eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads

48 procent siger, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at bemandingen passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver.

Lidt over hver fjerde læge med dårligt arbejdsmiljø svarer, at behandlingskvaliteten er dårlig på deres afdeling. Det samme gælder kun 0,4 procent af lægerne med godt arbejdsmiljø.

Danske Regioner kræver flere penge

Yngre Læger kalder det i rapporten alarmerende, at 43 procent af lægerne svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har den fornødne tid til deres arbejdsopgaver.

Hos Danske Regioner ser næstformand Ulla Astman (S) også på Yngre Lægers undersøgelse med stor alvor.

- Vi vil meget gerne have, at medarbejderne kan gå trygt på arbejde, og at patienterne får en god behandling. Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere i sundhedsvæsenet løber stærkt, og nogle også for stærkt, siger hun.

- Cirka en tredjedel af de læger, der har et dårligt arbejdsmiljø, oplever patientsikkerheden som dårlig. Hvordan forholder du dig til det?

- Det er noget af det, der gør, at vi kigger på det her med meget stor alvor. Selvfølgelig skal vi sikre, at patientsikkerheden er i orden. Det er det vigtigste for os. Vi arbejder hele tiden med at forbedre arbejdsmiljøet og har i overenskomstforhandlingerne afsat dobbelt så mange penge til det som tidligere.

- Derudover går vi til økonomiforhandlingerne efter sommer med et krav om to milliarder ekstra kroner til sundhedsvæsenet. Det viser denne undersøgelse sammen med mange andre tydeligt, at der er brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];