Annonce
Mad og drikke

Yakitori for rookies

Yakitori for begyndere er skægt, og madlavning på en underholdende måde - tiden går hurtigt, men man skal være varsom med de gloende kul. Ikke mindst med katte og børn i nærheden. Foto: Michael Bager
Fugesand, kattegrus og en genbrugsbutik i Varde leverede råmaterialet til køkkenskriverens første yakitori. Japanernes foretrukne grillmetode er lidt bøvlet i hjemmeudgaven, men smagen af sprødt grønt og saftigt kød er fremragende.

Yakitori ... nogle ord må man bare smage på. Yaki betyder grill på japansk, tori betyder kylling, og det er en japansk grillmetode, som herhjemme har fans blandt professionelle kokke som eksempelvis Paul Cunningham på Henne Kirkeby Kro.

Yakitori er måden, hvis man vil grille kylling foruden saftigt kød og grønt med sprød skorpe på spyd i meget kort tid over særdeles hed varme. De særlige binchotan-kul skaber grundlaget med en meget hård og intens strålevarme. Også denne skribent er fascineret af yakitori - udfordringen er blot, at de små yakitori eller konro-grill, som de også hedder, koster fra et par tusinde kroner og opefter, men så kan man også have dem stående indendøre. Isoleringen i grillen er af fossilt plankton - diatumit - der må have en kilopris som kaklerne på en rumfærge for at berettige den høje pris, og den afgørende funktion er at isolere de glohede kul af japansk løvtræ fra omgivelserne.

Annonce
Yakitorien er bygget af indkøb for under en halvtredser hos Røde Kors i Varde, brug et kaffefilter med et lille hul, når du skal fylde kanten rundt - og brug forårsløg til at holde spyddene i vinkel. Foto: Michael Bager

Tjek advarslerne ...

Men - tænkte køkkenskriveren - det må andre materialer også kunne klare, og internettet har en del (omend ikke mange) beskrivelser af, hvordan man bygger sin egen yakitori med få materialer til meget få penge. Hjemmesiden Eater har en instruktiv video til nybegyndere - rookies på amerikansk - men tjek lige disclaimerne med advarsler, for yakitori er kunsten at kombinere glohede kul med madlavning på meget begrænset plads.

Køkkenskriveren gik i tænkeboks og begyndte at samle materialer til et par hjemme-yakitori i håbet om at sende gasgrillen på feriekoloni og smage kød og grønt med liflig røgsmag som i gamle dage. Danske genbrugsbutikker bugner af stentøj, så man kunne fundere en kattegat-bro, og Røde Kors har en stærkt velassorteret butik nær omfartsvejen i Varde. Her blev de egnede emner indkøbt - køkkenskriveren fik endda studenterrabat, så indkøbet endte under en flad halvtredser. Den slags både smigrer og luner, når man er på vej hjem efter at have betalt regningen for tre dage på et badehotel.

Sildeskål og fugesand

En stentøjsskål med håndtag fik et lag fint fugesand i bunden, og en lidt mindre sildeskål blev placeret på det isolerende lag, inden mellemrummet blev fyldt efter rundt i kanten. Dermed var den første yakitori klar til brug.

Den helt enkle model er dog at lægge et par havefliser på plænen for at skåne græsset og skabe et plant underlag, bygge en kant af mursten og et bål i midten for at brænde det til gløder og skubbe stenene sammen til en bredde, hvor spyd med kød og grønt kan ligge på tværs over kullene. En håndfuld stykker fra brændestablen giver en okay varme, men intet i forhold til den neutronbombe af energi, som de lette, dyre og i øvrigt meget smukke binchotan-kul leverer over ganske mange timer. En mellemløsning er trækul, og et tyndt lag af dem i bunden er gode, ja faktisk også nødvendige, når man skal tænde binchotan, som kan være svære at få liv i.

Største udfordring ved plænemodellen med mursten er at holde børn og dyr væk fra varmen, hvis man har den slags på matriklen. Stentøjs-yakitorien med fugesand virker glimrende, den bliver dog håndvarm og kan fortjene en bordskåner ved brug på havebordet - og gå efter en skål med låg, så du kan slukke for kullene og gemme dem til senere brug.

Japanske kokke har hver deres egen marinade - tare - til at sætte præg på maden. Man kan også vælge at lægge en lille rist over den varme flade. Foto: Michael Bager

Et skarpt smæld

Nu er det ikke alle læsere, som har en pose fugesand i garagen, så køkkenskriveren byggede også en stentøjs-yakitori med kattegrus som det isolerende materiale. Det slående i den forbindelse - en kendsgerning, som dukkede op under researchen til denne artikel - er, at kattegrus er fremstillet af materialet moler, som igen er dannet af forhistoriske alger i den eocæne periode for 50 millioner år siden i det, som vi i dag kalder Fur-formationen.

Det er med andre ord fossile alger akkurat som det isolerende materiale i de japanske yakitorier fra den anden side af kloden, og her må man sige, at prisen på 15 kroner for en pose kattegrus i Fakta er et rørende godt tilbud.

Kattegrus-yakitorien er testet med tre stykker binchotan-kul, som leverede en fremragende varme til velsmagende spyd med lammekotelet i en grad, så inderskålen flækkede med et skarpt smæld til en ganske tynd revne. Ikke noget problem i forhold til driften, men den vil aldrig blive brugt til leverpostej igen, så lad være med at bruge arvestykker til din yakitori.

Ugens test af hjemme-yakitori skal ses som en opfordring til at søge væk fra weber-motorvejen og prøve nyt med rigtige kul og gløder. Prøv det under åben himmel og pas på undervejs. En yakitori giver velsmag og en skæg oplevelse med et måltid over en sen eftermiddag og aften. Eventuelt som omakase, hvor kokken bestemmer.

Hygiejne er afgørende også ved grill, så hold kød og grønt for sig, og lad grillspyd ligge på køl og tag dem ud lidt efter lidt. Foto: Michael Bager
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce