Annonce
Udland

Woodstock runder 50 år uden jubilæumsfejring

Ted Berard/Ritzau Scanpix
Denne uge mindes 50-årsdagen for festivalen, som fandt sted i august 1969, men den runde fejring gik i vasken.

Et mundheld lyder, at hvis man kan huske musikfestivalen Woodstock, så var man højst sandsynligt ikke til stede.

Tre dage med musik og fred. Sådan lød mottoet for festivalen, der fandt sted i 1969, og som nok også huskes for sin liberale tilgang til euforiserende stoffer.

Torsdag er det 50 år siden, at deltagerne kunne sygne hen og lytte til tidens største navne i rockmusikken, men også artister med rødder i blues, folk og gospel.

Tre dage på landet nord for New York med op mod en halv million gæster - godt fem gange så mange som forventet.

Planerne om en jubilæumsfestival i år gik i vasken, men den skelsættende begivenhed for freds- og hippiebevægelsen fylder stadig i den amerikanske kulturelle bevidsthed.

Kunstnere som Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Who var blandt hovednavnene.

Woodstocks størrelse understregede potentialet i musikfestivaler og inspirerede andre verden over - blandt andet Roskilde Festival, som kom i gang i 1971.

Samtidig fik festivalen rokket ved musikbranchen, fortæller Danny Goldberg, der dækkede festivalen for musikbladet Billboard.

- Den viste de store koncertarrangører, de store pladeselskaber og de store tv-kanaler, at publikummet til det, der dengang blev kaldt "undergrundsmusik" - albumbaseret rockmusik - var væsentligt større, end man troede, siger Danny Goldberg til AFP.

Men endnu større end musikken var den kulturelle minirevolution. Hippier og outsidere fra hele USA mødte for første gang hinanden, fortæller forfatter Todd Strasser, der netop har udgivet en bog om festivalen.

- Hver by og forstad havde sin lomme af langhårede typer, men vi var altid i mindretal. Her var vi for en gangs skyld i overtal. Det var en åbenbaring, siger Todd Strasser til AP.

Der har løbende været jubilæumsfejringer af Woodstock - senest med 40-årsdagen i 2009. Men i år haltede logistikken og finansieringen, så projektet blev droppet for få uger siden.

Og tiden er ikke til samme type frie festival. De mange skyderier i USA stiller høje krav til sikkerheden.

- Det er et meget forskelligt klima i forhold til for 50 år siden, siger politichef Stuart Cameron fra Suffolk County til AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce