Annonce
Udland

WHO: Vaccine mod coronavirus er måske klar om halvandet år

Stringer/Ritzau Scanpix
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet coronavirus det officielle navn Covid-19.

En vaccine mod det potentielt dødelige coronavirus, der har kostet over 1000 mennesker livet, kan måske være klar om 18 måneder.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tirsdag.

WHO siger samtidig, at virusset er blevet tildelt et officielt navn.

Navnet er Covid-19, siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Han forklarer ved et pressemøde i Genève, at "co" står for "corona", "vi" står for "virus", og "d" står for "disease" ("sygdom", red.).

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua har virusset fået nummeret "19", fordi det brød ud i 2019.

WHO's chef siger, at der er en "realistisk chance" for at få stoppet virusudbruddet, der har sit epicenter i Kina.

- Vi er ikke forsvarsløse, siger han.

- Vi bliver nødt til at udnytte vores mulighed for at slå hårdt ned på det og stå sammen i kampen mod virusset i alle verdens hjørner.

- Hvis vi ikke gør det, kan vi stå med mange flere tilfælde og mange flere mistede liv, siger WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus

Navnet Covid-19 er valgt for at undgå referencer til særlige geografiske steder, særlige dyregrupper eller en særlig gruppe mennesker, siger WHO-chefen. Det er i tråd med WHO's retningslinjer for den slags navngivning.

WHO-chefens udtalelser kommer på første dag ved en international videnskabelig konference i den schweiziske by Genève. Her vil der blive kigget på muligheden for at udvikle en vaccine mod virusset.

WHO har tirsdag betegnet virusudbruddet i Kina som en "meget alvorlig trussel mod resten af verden".

Virusset har kostet over 1000 mennesker livet. Over 42.000 er smittet af virusset, der har spredt sig til over 25 lande.

Flere danskere er blevet fløjet hjem fra den kinesiske Hubei-provins, der betegnes som epicentret for virusset.

Hidtil er ingen danskere blevet smittet med virusset.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce