Annonce
Udland

Wammen vil skærpe EU-regler efter Emiraters exit fra sortliste

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansministeren vil ikke gå ind i diskussion af de to enkeltlande, men han har bedt om skrappere kriterier.

Finansministrene i EU's medlemslande har torsdag besluttet at fjerne De Forenede Arabiske Emirater og Marshalløerne fra en sortliste over skattely.

Det er sket med enstemmighed, og beslutningen møder kritik fra ngo'er og fra den danske regerings parlamentariske grundlag.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at beslutningen er truffet på baggrund af gældende kriterier, som han nu kræver skærpet.

Sortlisterne er en god idé, siger Wammen. Men skal de virke, skal "kriterierne være så skrappe som muligt".

- Det vil den danske regering og jeg som finansminister arbejde stenhårdt for. Det er baggrunden for, at jeg i dag har bedt det finske formandskab om hurtigst muligt at få det sat på dagsorden, så vi kan få set på kriterierne med henblik på at få dem strammet op, siger Wammen.

Han nævner konkret ejerskabsregistre, som vil lette sporingen af transaktioner i skattesager, og tungere sanktioner.

De to lande er fjernet, da de ifølge EU-landene har gennemført reformer, som man havde krævet, og som de havde lovet i 2018.

Mens De Forenede Arabiske Emirater fjernes helt fra listen, flyttes Marshalløerne til en overvågningsliste.

SPØRGSMÅL: Skulle disse lande fortsat have været på listen, nu da du vil skærpe kriterierne?

- Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af enkeltlande. Men helt generelt er det en rigtig god idé, at vi får strammet yderligere op på kriterierne, og det kan meget vel få den effekt, at lande, der ellers ville komme af listen, skulle blive der, siger Nicolai Wammen.

Torsdag er Schweiz og fire andre lande frikendt for deres skattepraksis og erklæret som gode partnere.

EU's skattelylister er et forsøg på at bekæmpe skatteunddragelse og fremme god praksis på skatteområdet. Disse er - ifølge EU-landene - åbenhed og principper baseret på internationale standarder.

- Jeg synes, at listerne er en god idé. For de er med til at sætte spot på de lande, der ikke lever op til kriterierne, og man kan forhåbentlig også presse landene i en bedre retning, siger Nicolai Wammen.

Ngo'en Oxfams rådgiver om EU's skattepolitik kritiserer torsdagens beslutning i en skriftlig udtalelse.

- I dag har EU hvidvasket to af verdens mest skadelige skattely, siger Chiara Putaturo.

Hun appellerer til, at EU gør noget ved kriterierne for, hvornår et land optræder på listen. Så det reelt bliver et effektivt værktøj mod skatteunddragelse.

Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, kritiserer dagens beslutning i Luxembourg.

- Kriterierne er simpelthen for vage. Det kan ikke være rigtigt, at man kan tilbyde nulskatte-aftaler uden at havne på listerne. Det burde være det mest åbenlyse kriterie af dem alle, siger hun.

Hun finder det "uambitiøst, at et land som Panama ikke engang er at finde på listen".

Sortlisten blev etableret i 2017.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce